Then Hen Who Dreamed She Could Fly

Denne lille bog har jeg længe haft et godt øje til, så da jeg valgte at have ‘Eventyr’ som tema for den seneste readathon, var det oplagt at inkludere ‘The Hen Who Dreamed She Could Fly’.

Bogen er skrevet af Sun-Mi Hwang og er et moderne eventyr, der bygger på ‘Den grimme ælling’, ‘Animal Farm’ og ‘Charlotte’s Web’. Hovedpersonen er hønen Sprout, som drømmer om at slippe væk fra hønsegården – ud i det fri, hvor hun kan lægge sit eget æg, der ikke bliver taget af bondekonen. Et æg, der en dag kan blive en kylling. Men Sprouts æglægning går dårligt, da æggene bliver mindre og mindre. Til sidst bliver hun udpeget som den næste høne, der skal af med hovedet, men Sprout har andre planer, og hun griber chancen for at udleve sine drømme.

Dette er en fin lille historie, som er helt sin egen, selvom det er tydeligt, at den blandt andet bygger på ‘Den grimme ælling’ og ‘Animal Farm’. Der er en lidt naiv men også ganske forståelig længsel hos Sprout, som bare gerne vil udleve sine drømme og føle, at hun gør en forskel. At hun har en plads i livet. Hendes viljestyrke og gåpåmod er beundringsværdig, og man kan ikke andet end at holde af den lille stædige høne, som nægter at give op.

Historien i sig selv er ganske interessant og finurlig, men det afspejler sig ikke så tydeligt i sproget. Jeg savnede lidt mere elegance og skrøbelighed i stil med ‘The Snow Child’ eller ‘The Silver Dark Sea’. Til gengæld er den let at læse.

Jeg synes, at ‘The Hen Who Dreamed She Could Fly’ er et godt bud på et moderne eventyr. Jeg kan godt lide, at hovedpersonen er en høne, for det er trods alt en noget anden vinkel, end hvad man er vant til. Har du mod på at læse et moderne eventyr, så kan jeg anbefale denne lille bog.

The Song of Susannah – The Dark Tower 6

‘Song of Susannah’ er sjette og næstsidste bog i ‘The Dark Tower’-serien af Stephen King. Jeg har tidligere anmeldt ‘The Gunslinger’, ‘The Drawing of the Three’, ‘The Waste Lands’, ‘Wizard and Glass’. og ‘Wolves of the Calla’.

Der kommer ikke et resumé af handlingen, da det vil afsløre for meget fra de foregående bøger, så her er i stedet mit overordnede indtryk af bogen.

Igen må jeg desværre sige, at det var en meget blandet læseoplevelse. Der var øjeblikke, hvor jeg var grebet af historien, og der var tidspunkter, hvor jeg havde lyst til at kyle bogen væk i ren frustration. Jeg opdagede blandt andet, at Stephen King begik en dødssynd, da han skrev denne bog…
..
.
SPOILER-ADVARSEL:
Han har skrevet sig selv ind i historien! Nej og mere nej! Man bryder ikke den illusion i bøger, basta! Det kan fungere i tegneserier som ‘Pearls Before Swine’, men ikke i skønlitteratur. Jeg synes, det er forfærdeligt selvcentreret, og det virkede så konstrueret og upassende. ØV!

Ligesom de foregående bøger er handlingen i denne bog ret langtrukken, men heldigvis er bogen ikke særlig lang i forhold til de fleste andre bøger i serien, så det tog ikke så lang tid at komme igennem denne her.

Jeg er pt. i gang med at læse sidste bog i serien. Jeg har egentlig ikke lyst, for jeg synes, at de seneste tre bøger i serien har været skuffende, men nu mangler jeg kun at læse den sidste bog for at afslutte serien, så det gør jeg selvfølgelig. Jeg vil jo godt vide, hvad den slutter med.

Fables Book 7

Under den nyligt overståede readathon læste jeg blandt andet ‘Fables Book 7’. Den passede godt ind i eventyrtemaet, som jeg havde valgt til readathonen, og så er det altid hyggeligt med en tegneserie eller to i løbet af en læseevent.

‘Fables Book 7’ overraskede positivt. Godt nok er jeg ret glad for serien, men de to foregående bøger var ikke helt på højde med de øvrige bøger i serien, så det var dejligt at opdage, at 7’eren var spændende, medrivende og fascinerende. Der er fokus på hovedhistorien (hvilket jeg foretrækker), men de supplerende historier var dog også ganske gode. Jeg kan i det hele taget godt lide den udvikling, der er i hovedhistorien og ikke mindst de interessante overraskelser, den byder på. Nåja, og så er jeg ret vild med den lille sidehistorie med Rapunzel 🙂

Så alt i alt en rigtig god tegneserie, der er på højde med de første bøger i serien.

Huset i Himlen

‘Huset i Himlen’ er den type bog, som jeg egentlig ikke har lyst til at læse, da jeg ud fra omtalen kan se, at det nok bliver en ret ubehagelig læseoplevelse. Men det lærer man jo intet af, så jeg besluttede mig alligevel for at læse den.

Bogen er skrevet af Amanda Lindhout (i samarbejde med Sara Corbett) og handler om Amanda, der i starten af 20’erne rejser ud i verden og besøger en lang række lande i Mellemøsten, Sydamerika og Asien. Undervejs får hun en række journalistiske opgaver – blandt andet som tv-journalist i Afghanistan. Flere af de steder, hun rejser til, er ikke lande, hvor du forventes at kunne rejse trygt som kvinde, men hun slår det hen, for der sker nok ikke noget. Men det gør der alligevel en augustdag i 2008, hvor hun bliver bortført i Somalia. Bortførerne forlanger millioner af kroner for at udlevere hende og Nigel, som hun rejser sammen med. I starten tror Amanda, at der ikke vil gå lang tid, før alting løser sig, men månederne går, og bortførerne bliver mere og mere hensynsløse. Hun forsøger at holde modet oppe hos Nigel og sig selv, men det bliver sværere og sværere, jo mere tingene spidser til.

‘Huset i Himlen’ bliver solgt på at omhandle Amandas tid som gidsel, og derfor virker starten af bogen utrolig lang. Man skal faktisk ca. en tredjedel ind i bogen, før bortførelsen sker, og det synes jeg er for lang tid. Inden da fortæller Amanda om sin barndom og årene op til, at hun bliver taget som gidsel, og selvom det giver et fint indblik i hendes tanker og væremåde, så fylder det for meget. Man får mest af alt indtrykket af en meget naiv og dumdristig ung kvinde, som ikke har nogen realitetssans overhovedet. Det er på sin vis meget ærligt og var også med til at forklare, hvordan hun endte i den situation, men igen – det fyldte for meget.

Beskrivelsen af hendes tid som gidsel er til gengæld ganske fin. Hun fortæller stille og roligt om den første tid, hvor håbet om frigivelse stadig spirer, og hvordan frustrationerne stiger hos gidseltagerne, jo længere tid der går. De får mindre og mindre respekt for hende, men i stedet for at svælge i selvmedlidenhed eller detaljerede beskrivelser af, hvordan de mishandler hende, får hun på en ret diskret måde gjort klar over for læseren, hvad hun gennemgår. Stor respekt for det. Som læser behøver jeg nemlig ikke malende beskrivelser af, hvad hun bliver udsat for – få ord kan sagtens give mig et billede af, hvad der skete (og som nævnt i starten – det er ikke noget, jeg har lyst til at svælge i).

Det er på mange måder en ubehagelig læseoplevelse, for det er svært at forstå, hvordan mennesker kan behandle hinanden så grusomt. Men det er også en historie, som man bør læse for at få et indblik i, hvad der kan ske, når man bevæger sig ud til områder, der er præget af fattigdom og politiske uroligheder.

April bød på…

18 læste bøger
Dette er indtil videre ny rekord for i år. Det er dog ikke helt overraskende, at jeg nåede så mange bøger denne måned, da april sluttede af med Dewey’s Read-a-Thon, som jeg igen-igen deltog i. Desværre ikke alle 24 timer, men jeg nåede da en pæn del.

April bød på langt flere gode læseoplevelser efter den rædselsfulde martslæsning. Min absolutte favorit var ‘Dealing with Dragons’, som også var månedens ‘to-read-bog’. I maj måned håber jeg på at læse de to sidste bøger i den trilogi.

Månedens to-read-liste-bog
Som nævnt herover var ‘Dealing with Dragons’ månedens bog, og det var en lille perle af et eventyr med både prinsesser og drager, der ikke opførte sig helt, som man er vant til. Herligt!

7 eventyrbøger
Her i april gik jeg i gang med et nyt kvartal og dermed også et nyt tema – nemlig ‘Eventyr’. Jeg nåede ret mange bøger inden for dette tema – igen takket være Read-a-Thon – og det blev til: ‘Fables 6’, ‘Fables 7’, ‘Heartless’, ‘Dealing with Dragons’, ‘The Hen Who Dreamed She Could Fly’, ‘Eventyrbogen’ og ‘The Gracekeepers’. Ret imponerende start, men det skyldtes blandt andet føromtalte readathon.

13 nye bøger til reolerne!
Ahh… så fik jeg endelig bestilt en ordentlig bunke bøger! Bortset fra en enkelt brugt bog, jeg købte i marts måned, så er dette faktisk de første bøger, jeg køber i år. De fleste af de indkøbte bøger er valgt, så de passer ind i mit ‘Eventyrtema’, og så har jeg prøvet at undgå tykke bøger, da jeg har riiiigeligt at dem i forvejen (men en enkelt basse er det da blevet til).

I maj skal jeg:

  • Forhåbentlig læse på et tæppe i haven for første gang i år. Glæder mig til sol og varme.
  • Læse syvende bog i ‘The Dark Tower’-serien. Nu skal jeg afslutte den serie! BASTA!
  • Omorganisere boghylderne. Jeg er også begyndt at samle en bunke bøger, jeg vil sælge, og det giver forhåbentlig lidt mere plads på reolerne.

Forårsudgaven af Dewey’s Read-A-Thon

Afslutning – søndag eftermiddag
Jeg havde som sagt planer i dag, så jeg nåede ikke at læse så meget. Jeg fik læst en god del af ‘The Gracekeepers’ og regner med at læse den færdig i aften. Nu har jeg kigget rundt til jer andre for at se, hvor seje I har været til at læse i dag – godt gået 🙂

Tak for denne gang. Vi læses ved til efteråret, hvor jeg håber på at kunne være med alle 24 timer 🙂

23.55
Nu er det sengetid for mit vedkommende, da jeg skal tidligt op i morgen. Jeg fik læst ‘Eventyrbogen’ færdig, og jeg regner med at læse videre i ‘The Gracekeepers’ i morgen. Det er ikke sikkert, jeg når at lave en opdatering, inden jeg skal ud af døren, men så vender jeg tilbage i morgen eftermiddag med en afslutning på, hvad jeg nåede at læse i toget.

God læsning derude!

21.40
Jeg sidder lige nu med en stor kop varm kakao og tjekker, hvordan det går ude i blogland med læsningen. Jeg er nået et godt stykke ind i ‘The Gracekeepers’, men overvejer at holde en pause, da jeg har lyst til at hyggelæse ‘Eventyrbogen’. Kan mærke at jeg er noget træt efterhånden, men nu vågnede jeg også omkring kl. 6 i morges, så det er nok ikke så underligt…

18.10
Jeg har færdiggjort ‘Fables Deluxe Book 7’, og den var langt bedre end de sidste par Fables-bøger, jeg har læst. Jeg kan godt lide serien, men de seneste, jeg har læst, har jeg ikke været så begejstret for, så det var rigtig fedt, at den syvende bog var ret spændende. Jeg elskede blandt andet den lille historie om Rapunzel 🙂

Nu skal vi snart spise aftensmad, og bagefter skal jeg i gang med ovenstående bog – ‘The Gracekeepers’. Den købte jeg for nylig, men desværre ikke i den hardcoverudgave, jeg gerne ville have fingre i, da den var udsolgt. Det er jo lige meget i forhold til selve historien, men hvis du ligesom jeg også går op i bogforsider, så forstår du nok, hvorfor det irriterede mig lidt.

Håber det går godt med din læsning!

16.25
Jeg holder lige en lille pause for at hente vand samt tjekke, hvordan det går jer andre. Jeg har fået læst ‘Then Hen Who Dreamed She Could Fly’, og det var en rigtig fin lille fortælling. Lige inden, jeg gik i gang, besluttede vores hankat sig for at joine mig på sofaen, og efter en halv time kom min kære ægtefælle og vores hunkat også derind! Så jeg må hellere tilbage til læseselskabet om lidt… Jeg er pt. i gang med at læse ‘Fables Deluxe Book 7’, og den er rigtig god indtil videre.

13.15
Jeg er ved at gøre klar til readathon, der starter kl. 14. Jeg er liiiidt bagud (har haft ret travlt denne uge), men jeg har lagt den første bog frem, som bliver ‘Then Hen Who Dreamed She Could Fly’. Resten af min læsestabel finder du her.

Nu vil jeg kigge forbi jer andre, og så skal der ellers findes et tæppe frem. Planlægger at læse i stuen – og desværre ikke haven i år, for vejret er frygtelig koldt og vådt denne gang!

Jeg håber, vi læses ved – rigtig god fornøjelse, hvis du deltager 🙂

Soldaterhoren

Jeg faldt over denne korte lydbog på Ereolen, og da jeg længe har ønsket at læse de historiske romaner, som Martin Jensen har udgivet, så var dette en glimrende anledning til at komme i gang.

‘Soldaterhoren’ handler om den unge kvinde Thrund, hvis familie mangler penge. Da Thrund samtidig bliver voldtaget af en af byens unge mænd, ser hun kun én mulighed for at slippe væk fra sladderen og samtidig sørge for sine mindre søskende. En deling soldater passerer nemlig området, og det lykkes hende at indsmigre sig – særligt hos en af soldaterne, som hun håber på vil tage hende under sine vinger.

Jeg var lidt bekymret, inden jeg gik i gang med bogen, for titlen tydede på, at det kunne være en særdeles ubehagelig fortælling. ‘Soldaterhoren’ er da også en alvorlig historie om kvinde, der bestemt ikke har de bedste levevilkår, men den var heldigvis ikke så morbid, som jeg først frygtede.

Thrund er en overlever, og jeg beundrede hendes viljestyrke og evne til at finde nye veje – også selvom ting ikke altid gik, som hun ønskede det. Det er samtidig også fortællingen om kvinders ringe levevilkår i 1300-tallet, hvor det var svært at ernære sig som enlig kvinde.

Dette er faktisk syvende bog i en serie, men denne bog kan sagtens læses selvstændigt. Jeg har dog planer om at læse de andre bøger i serien inden længe – eller i hvert fald den første, og så må vi se, hvordan det går.

Hvad skal jeg læse til Read-a-Thon?

I den kommende weekend er der atter Dewey’s Read-a-Thon, og vanen tro deltager jeg, for det er en ganske hyggelig læseevent. Desværre kan jeg ikke være med al tiden, da jeg har planer søndag formiddag, men jeg regner med at læse hele lørdagen samt det af søndagen, jeg kan nå.

Da jeg læser eventyrbøger dette forår, er det naturligvis også temaet for læsningen til denne read-a-thon. Jeg regner ikke med at nå alle bøgerne, men jeg synes, det er rart at have lidt at vælge imellem. Jeg har valgt følgende bøger:

‘Fables Deluxe Book 7’
‘Eventyrbogen’
‘The Hen Who Dreamed She Could Fly’
‘Alice’
‘The Gracekeepers’

Jeg regner med at nå ‘Fables 7’ og ‘The Hen Who…’, men hvilke af de øvrige, jeg har mest lyst til at læse den dag, ved jeg ikke endnu.

Hvad med dig? Deltager du, og hvad skal du i så fald læse?

 

Scythe

Det er ingen hemmelighed, at jeg har en svaghed for Neal Shusterman – eller rettere sagt hans bøger. Jeg faldt pladask for ‘Everlost’ og de øvrige bøger i den serie, ligesom jeg også holdt af ‘Unwind’-serien.

Nu er han kommet med en ny serie, hvor første bog hedder ‘Scythe’. Den foregår i fremtid, hvor den naturlige død ikke længere findes, ligesom menneskeheden også har udryddet alle livsfarlige trusler såsom sygdomme, krig og hungersnød. Man kan blive lige så gammel, som man ønsker det – ja, man kan endda skrue sit biologiske ur baglæns, så man atter ligner en 21-årig, hvis man har lyst til det. Den situation vil naturligvis betyde, at Jorden hurtig vil blive overbefolket, og derfor er der udpeget en række scythes – en slags ‘aflivere’ – der har til opgave at dræbe mennesker. De skal opfylde en bestemt kvote, og dødsfaldene skal ramme alle befolkningsgrupper, så man må ikke skåne nogen – ej heller børn. Citra og Rowan bliver udvalgt som lærlinge til scythen Faraday, og de indser snart, at livet som scythe er både ensomt og kompliceret. Hvornår bør et menneske dø? Og hvordan? Samtidig med dette opdager de også, at selvom scythe-ordenens medlemmer er pålagt en lang række restriktioner, så er der brodne kar imellem, og der er nogen, der åbenbart sætter lige lovlig megen pris på at slå andre mennesker ihjel…

Jeg kan godt lide rammen for historien, hvor menneskene har udryddet den naturlige død og i stedet må have ‘aflivere’ til at sørge for, at befolkningen ikke vokser katastrofalt. Det åbner op for en række interessante diskussioner – ikke mindst da Citra og Rowan skal deltage i de første ‘aflivninger’. For hvad er en retfærdig død? Og skal døden være retfærdig – og for hvem?

Jeg tænkte både på ‘Unwind’-serien og ‘Mort’ af Terry Pratchett i starten, men ‘Scythe’ fandt hurtigt sin egen form og stil. Jeg elsker Shustermans skrivestil og ikke mindst hans evne til at overraske, og det gør han også i denne bog. Der var et ret vigtigt plottwist, jeg overhovedet ikke havde set komme, men som betød, at historien tog en ret spændende drejning.

De to hovedpersoner er ok skrevet, men jeg må indrømme, at jeg nok havde forventet lidt mere af dem – de var lidt overfladisk beskrevet, og jeg syntes aldrig, at jeg kom tæt på dem. Samtidig var deres fascination af hinanden ret pludselig og meget intens – her kunne forfatteren godt have arbejdet lidt mere med opbygningen.

Min største anke mod bogen er slutningen, for her går det pludselig meget stærkt. Det virkede lidt som om, at forfatteren pludselig opdagede, at han var ved at løbe tør for sider, for der springes en del i historien hen mod slutningen, og jeg syntes desværre, at det gik alt for hurtigt. Der var scener, der burde have været med for at binde historien bedre sammen og scener, der burde have været mere detaljerede. Virkelig ærgerligt når nu resten af bogen var aldeles glimrende.

‘Scythe’ er som sagt første bog i en serie. Jeg har det lidt blandet med det, for bogen står stærkt som enkeltstående historie, og jeg synes, det er lidt ærgerligt, at det igen-igen skal være en serie. Der er ganske enkelt for få enkeltstående bøger i fantasygenren, og denne her behøver reelt set ikke en fortsættelse. Så kan man argumentere for, at jeg jo bare kan lade være med at læse den næste bog, meeen… det gør jeg nok alligevel. Det er jo Neal Shusterman, der står bag 🙂

Fables Book 6

I de kommende måneder læser jeg eventyrbøger, og så er det jo oplagt også at læse nogle flere albums i ‘Fables’-serien. Se links til mine anmeldelser af tidligere albums nederst i dette indlæg.

‘Fables Book 6’ starter med en historie, der ikke er knyttet til hovedfortællingen. Historien handler om menneskelige trædukker, og den var ganske interessant, men jeg brød mig absolut ikke om tegnestilen. Den var for kold og kantet til min smag.

Resten af bogen handler om hovedhistorien med Snehvide, Bigby osv. Jeg kan stadig ikke vænne mig til, at blandt andet Bigby tegnes så forskelligt i de enkelte historier (jeg har samme problem med ‘The Walking Dead’-serien), men bortset fra det er det dejligt, at man kommer et godt stykke videre i hovedhistorien. Der har været nogle af de tidligere bøger, hvor der har været for mange sidehistorier (altså efter min smag), men her ser vi nye sider af flere af hovedpersonerne.

Jeg synes stadig, det er en dejlig serie, men helt overordnet set var jeg ikke lige så imponeret af denne bog som de fleste af forgængerne. Måske fordi der ikke var så mange af hovedpersonerne med, eller måske fordi jeg savnede lidt mere dybde i historien. Men lad os nu se, hvad de finder på i de kommende to bøger, som jeg også har stående og vil læse i løbet af den næste måneds tid.