Drengen i den stribede pyjamas

‘Drengen i den stribede pyjamas’ blev filmatiseret for nogle år siden, og jeg har efterfølgende flere gange overvejet at se den. Jeg ville dog gerne læse bogen først, så da jeg faldt over lydbogsudgaven hos Ereolen.dk, lånte jeg den med det samme.

‘Drengen i den stribede pyjamas’ fortæller historien om den ni-årige Bruno, der vokser op i Berlin under 2. Verdenskrig. Han lever i sin egen lille barneverden og ved intet om krigen eller de ting, der foregår udenfor Tyskland. Da hans far, som arbejder i hæren, bliver forfremmet, skal hele familien flytte til Auschwitz. Bruno er stærkt utilfreds, for ikke bare skal han flytte fra sine venner – han skal også bo i et hus, der kun er tre etager højt! Det er en klar forringelse i forhold til barndomshjemmet, der er på hele fem etager.

Bruno har svært ved at falde til i det nye hjem. Han bruger en del tid på at kigge på menneskene i den lejr, der ligger lige ved siden af. En dag beslutter han sig for at gå på opdagelse i haven og ender til sidst nede ved lejrens hegn, hvor han støder på den jævnaldrende Shmuel, der er iført en stribet pyjamas. De to drenge falder i snak og et venskab opstår. Nu har Bruno endelig en at snakke med, og det bliver snart en del af dagligdagsrutinen at snige sig til at mødes med Shmuel.

Historien om en koncentrationslejr under 2. Verdenskrig er interessant vinklet ved, at den er set gennem et barns øjne. Desværre synes jeg ikke, at det er særlig vellykket, da Bruno fremstilles som tindrende naiv grænsende til dum. En helt banal ting såsom navnet Auschwitz” opfatter han konsekvent forkert (han hører det som “Afsides”) og det samme sker med “Føreren” (som han konsekvent opfatter som “Fyren”). Og ja, en ni-årig dreng, der tidligere har levet så isoleret som han, vil selvfølgelig ikke forstå alt, men eftersom vrimler med soldater hver dag, så virker det komplet utroværdigt, at han ikke samler bare lidt viden op om, hvad der foregår. 

Men tilgiver man dette, så er det en ok fortælling, hvor Brunos næsten nævenyttige naivitet er med til at give historien lidt kant, så kontrasten mellem ham og Shmuel bliver tegnet tydeligt op. I betragtning af hvor kort, historien er, så var jeg faktisk positivt overrasket over, hvor godt man også når at lære Brunos familie at kende. De når ikke at blive meget dybe personligheder, men man får alligevel et fint indtryk af hvilke mennesker, de er.

Jeg synes, at historien har en interessant slutning (som jeg naturligvis ikke røber her). Den overraskede mig, og den er med til at give dybde til den ellers lidt for overfladiske fortælling om mødet mellem den tyske overklassedreng og den polske jødedreng.

Samlet set en ok lytteoplevelse, men den rørte mig desværre ikke så meget, som jeg havde håbet på. Der har været mange andre bøger om 2. Verdenskrig, som har gjort større indtryk på mig.

 

I døden og videre

På min biblioteks-huskeliste har der gennem længere tid stået ‘I døden og videre’ af Jacob Kokkedal. Jeg kan ikke huske, hvor jeg stødte på bogen første gang, men det kunne godt være en liste over nye bogudgivelser. Da mit læsetema for årets tre første måneder har været fantasy, så var det oplagt at låne denne bog, da den er første del i en fantasy-serie.

Bogen foregår i kongeriget Sastion, hvor kongen er draget i krog mod De Urene horder og ladet den unge prins blive alene tilbage. Prinsen Eumon er en lille og forsigtig dreng, som mest bruger tid sammen med bøgerne, men det bliver der grundigt lavet om på, da drukkenbolten Balt først redder prinsen og prinsessen og siden begynder at oplære prinsen i kampteknikker. De er et umage par – den fordrukne og snuskede mand og den spinkle knægt – men det er tydeligt, at drengen har gavn af den ligefremme behandling. Omgivelserne lægger også mærke til forandringen, og flere og flere spørger sig selv om, hvem Balt mon er. Hvor kommer han fra, og hvad er hans baggrund? Det er tydeligt, at han må have en soldaterbaggrund med de teknikker, han lærer prinsen, men hvem er denne mystiske mand?

Denne bog endte med at overraske ganske positivt, og det skyldes først og fremmest samspillet mellem Balt og Eumon. Det bliver hurtigt tydeligt, at Balt – trods sin fordrukne og beskidte overflade – er en ganske anstændig person og derfor har en god indflydelse på den unge, usikre prins. Det øvrige persongalleri rummer også en del personer, der er lette at holde af – blandt andet tjenestepigen Lila og kammertjeneren Sulkat – men de får dog ikke lov til at fylde så meget som Balt.

Bogens største svaghed er de mange gentagelser. Der er blandt andet lige lovlig megen fokus på Balts uhumske fremtoning og hans afhængighed af alkohol og lidt for megen trampen rundt i, hvor usikker og forsigtig prinsen er. Det er synd, når nu historien som helhed er velskrevet.

‘I døden og videre’ er en ganske fin start på en fantasyserie. Jeg glæder mig til, når næste bog udkommer.

Bøger til forårslæsningen og den kommende readathon

Jeg holdt mig pænt i skindet, da jeg var i London i sidste måned og var forbi et par boghandlere. Jeg vidste nemlig, at jeg i starten af april ville bestille en pæn stabel bøger fra Saxo, da jeg dels havde nogle gavekort, jeg skulle have brugt, og dels havde planlagt at købe en række bøger, jeg skal bruge til forårs-readathon i slutningen af denne måned.

Og hvad blev det så til? Som tidligere nævnt er læsetemaet for de næste tre måneder Asien, så derfor bestilte jeg nogle bøger, der passer til dette tema: ‘As the Heart Bones Break’, ‘Dreams of Joy’, ‘The Dog Who Dared to Dream’, ‘Women of the Silk’ samt ‘The Way of the Warrior’. Flere af bøgerne er desuden ‘månedens to-read-bog’ i løbet af de kommende måneder.

Derudover blev det selvfølgelig også til lidt fantasy: ‘Under Red Skies’ (efterfølgeren til ‘The Lies of Locke Lamora’, som jeg nu har lokket min allerkæreste til at læse), ‘Red Queen’ (efterfølgeren til ‘Alice’) og ‘Words of Radiance’ (efterfølgeren til ‘The Way of Kings’, som jeg knuselsker).

Har du købt nogle spændende bøger for nylig?

 

I marts gik tiden med…

Fødselsdagsfejring
Jeg havde fødselsdag i starten af marts, og det fejrede gemalen og jeg i London, hvor vi så musicals, spiste god mad, gik nogle ture, gramsede på bøger (ok, det var mest mig) og bare generelt nød at være lidt hjemmefra. Kan absolut anbefales!

13 læste bøger
Jeg fik læst 13 bøger i marts, og det var ganske pænt – ikke mindst fordi jeg dels nåede en bog på ca. 1100 sider og dels fordi jeg brugte en del tid på at lytte til podcasts i stedet for lydbøger. En god del af påsken er også gået med alt andet end af læse, så jeg er godt tilfreds.

Månedens to-read-bog
Månedens læseprojekt var ‘The Way of Kings’ af Brandon Sanderson, og ja det var lidt af et projekt, for det er en bog på ca. 1100 sider! Jeg har haft den stående i ca. to år, hvor jeg blot ventede på, at Sanderson skrev lidt flere bøger i serien, så jeg ikke skulle vente lang tid mellem hver bog, og da tredje bog i serien udkom for få måneder siden, så var det tid til at gå i gang. Og hvilken start! Fantastisk bog – muligvis den bedste fantasybog, jeg har læst siden ‘Mistborn’-trilogien.

8 fantasybøger
Jeg sluttede fantasytemaet med et brag af en måned – 9 læste bøger blev det til, hvor en af dem er den bedste fantasybog, jeg har læst i mange år! Det var selvfølgelig ‘The Way of Kings’. Der var dog også lidt ekstraordinært to bøger, jeg måtte DNF’e – nemlig ‘Carry On’ og ‘Mithos’, som jeg gik helt kold i.

De læste fantasybøger var: ‘The Way of Kings’, ‘Slaget på Hackham Hede’, ‘Fønixens hjerte’, ‘Bundet af blod’, ‘I døden og videre’, ‘Harry Potter og hemmelighedernes kammer’, ‘Red Queen’ og ‘Language of Thorns’.

At shoppe bøger i London
Jeg fejrede min fødselsdag i London, og her var det naturligvis oplagt at købe lidt bøger, så det gjorde jeg. Det blev ‘kun’ til fem bøger, men det var nu et bevidst valg ikke at fylde kufferten med bøger, jeg let kunne bestille hjemmefra og i stedet gå på jagt efter de små perler, som jeg ellers ikke ville støde på.

I april vil jeg:

  • gå i gang med næste kvartalstema, som bliver Asien. Jeg har været forbi biblioteket for at låne en lille stabel bøger, så jeg kan komme godt i gang.
  • planlægge næste readathon, der er i slutningen af måneden. Jeg har et spinkelt håb om solskin og tyve grader, så det er muligt at bruge noget af tiden udenfor, men jeg ved godt, at det er meget optimistisk.

Language of Thorns

Leigh Bardugo er blevet en ret populær forfatter de senere år, og jeg var også ret begejstret for hendes ‘Grisha Verse’-trilogi. Derfor var det nærliggende at kaste sig over hendes novellesamling ‘Language of Thorns’, som foregår i samme dystre og melankolske verden.

Novellerne er inspireret af traditionelle eventyr uden dog at være genfortællinger. De har samme bittersøde slutninger som de klassiske folkeeventyr, hvor det absolut ikke var sikkert, at der var en lykkelig slutning.

Historierne er meget fint fortalt. Leigh Bardugo kan i den grad male med ord, så englene græder. Det er en fornøjelse at læse de stemningsfulde fortællinger, hvor sproget flyder let og ubesværet og samtidig er så rigt og nuanceret.

Indholdsmæssigt svingede novellerne dog noget. Der var nogle af dem, der gik lige i hjertet, mens andre var lidt for anonyme til min smag. Men det kan også være tidspunktet, jeg læste dem på – jeg er i hvert fald villig til at give dem endnu en chance en anden gang, for jeg kunne godt finde på at genlæse ‘Language of Thorns’.

Samlet set en udmærket læseoplevelse. Ikke helt på højde med ‘Grisha Verse’-trilogien men meget stemningsfulde noveller.

Det er hyggeligt at høre podcasts!

Jeg har holdt en lille pause fra lydbøgerne de sidste par uger for at prøve nogle af de podcasts, som venner og familie har anbefalet mig i løbet af det sidste års tid. Jeg har primært lyttet til Third Ear fra Politiken, som er meget velproducerede podcasts om forskellige emner – lige fra gamle krimisager til nutidige historier fra hverdagen. Jeg lyttede til dem via appen Podbeam, men du kan også høre dem via Politikens egen app eller via iTunes.

Men altså… podcasts… Jeg har ikke nogen reel god grund til, at jeg ikke har kastet mig over det før, bortset fra at jeg godt kan lide at gøre lydbøger. Der findes dog tusinder og atter tusinder af podcasts om alle mulige og umulige emner, så det skulle være ret let at finde noget, der interesserer én. Jeg fik som sagt en række anbefalinger af udsendelserne fra Third Ear, så jeg har lyttet til en del af deres udsendelser i løbet af de sidste par uger.

… og jeg må indrømme, at podcast-formatet kan noget! Jeg er ret vild med en række af udsendelserne hos Third Ear. Ikke blot er de velproducerede og indtalt med en meget behagelig stemme – det er også lykkedes dem at falde over en række sager/emner, som i bund og grund er meget jordnære, men som er utrolig velfortalte. Jeg tror ikke, jeg overdriver, hvis jeg siger, at deres serier ‘Ringbindsattentatet’ samt ‘Kvinden med den tunge kuffert’ er blandt de populære podcasts herhjemme. Udsendelsen ‘I forhold med’ er dog også ganske interessant.

Efter 1½ uges podcast-lytning er jeg blevet hooked. Ligesom med lydbøger foretrækker jeg at høre udsendelserne på dansk, så hvis du kan anbefale en eller flere podcasts, så sig endelig til. Jeg har ikke droppet lydbøgerne – har faktisk lyttet til et par stykker de sidste par dage – men fremover vil jeg også gerne høre flere podcasts.

 

The Way of Kings

Jeg havde egentlig planer om at blogge om en anden bog i dag, men da jeg ikke var i humør til at skrive en gnaven anmeldelse og desuden lige har læst denne fantastiske bog af Brandon Sanderson, så bliver det i stedet til en anmeldelse af ‘The Way of Kings’, der er første bog i ‘The Stormlight Archive’-serien. Den opmærksomme læser vil nok undre sig over, at jeg skrive bog i ental, når der nu er to bøger på billedet, men det skyldes, at den første bog i serien ganske enkelt er så tyk, at den er delt op i to i paperback-udgaven!

‘The Way of Kings’ foregår i fantasyverdenen Roshar, hvor der er i krig i området Shattered Plains. Her leder highlord Dalinar en af hærene. Han forsøger samtidig at opklare et mordforsøg på kongen, men tegnene er tvetydige, og nogen forsøger tilsyneladende også at rette mistanken mod Dalinar. Samtidig prøver den unge slave og tidligere soldat Kaladin at overleve de hårde vilkår, han nu lever under. Hans vilje til at overleve og ikke mindst at se andre overleve får ham til at gøre umulige ting for at redde de andre slaver fra en ligegyldig død. Og så er der Shallan, som er på en hemmelig mission for at redde sin familie fra den visse død. Hun skal forsøge at komme tæt på Jasnah for at stjæle et særligt relikvie fra hende, men det er nærmest umuligt at komme ind på livet af den reserverede, intelligente kvinde.

Ok, jeg opgiver. Det er stort set umuligt at skrive et kort resumé af, hvad denne bog handler om. Ikke blot er den på ca. 1100 sider – den følger ikke blot de tre ovenstående personer men også et par stykker mere, og det gør det ret svært at give et ordentligt billede af, hvad denne bog handler om, da der er så mange nuancer, der ikke kommer med. Jeg vil derfor hellere fokusere på, hvordan læseoplevelsen var.

ABSOLUT FANTASTISK! Brandon Sanderson har gjort det igen! Efter at jeg forelskede mig hovedkulds i ‘Mistborn’-trilogien, er der intet anden fantasy, der har nået den til sokkeholderne – heller ikke Sandersons andre bøger. Men med denne bog er Sanderson atter tilbage med en killer af en serie – og jeg mener ikke blot sidetalsmæssigt. Verdensopbygningen i bogen er fænomenal, og der er så mange spændende detaljer, som man kan dykke ned i. Det er en barsk og anderledes verden, hvor en meningsløs krig har hærget gennem en række år, men hvor andre trusler også lurer i baggrunden.

En af Sandersons mange forcer er hans evne til at skrive interessante og nuancerede personer, og det lykkes også fuldt ud i denne bog. Jeg elsker både Dalinar, Kaladin og Shallan, som – selvom de har deres fejl – også har nogle sunde værdier såsom ansvarlighed og næstekærlighed. Jeg blev faktisk lidt rørt undervejs, da et par af dem gjorde noget meget modigt – ja, jeg blev nærmest stolt af dem. Det har jeg alligevel aldrig prøvet med fiktive personer før…

Hvis jeg endelig skal nævne et kritikpunkt, så er det tempoet i bogen. Det kunne godt gå lidt hurtigere (så bogen også blev lidt kortere og dermed mere spiselig for flere læsere). Jeg kedede mig dog på intet tidspunkt gennem bogen og nød blot at fordybe mig i den fascinerende verden og de komplekse personligheder.

Der er ingen tvivl om, at jeg skal læse de næste bøger, men da de er så lange, kommer jeg nok først i gang med næste bog i sommerferien.

 

Odinsbarn

Da ‘Odinsbarn’ af Siri Pettersen udkom for nogle år siden, flød bogbloggerverdenen over i positive anmeldelser, så den røg hurtig på min liste over bøger, jeg gerne vil læse. Der gik dog et godt stykke tid inden, at jeg fik gjort noget ved det, men da jeg endelig fik den i julegave sidste år, var der ikke flere undskyldninger – nu skulle den læses!

‘Odinsbarn’ handler om den 15-årige Hirka, som ikke er som de andre. Da hun opdager, at hun er odinsbarn og det er grunden til, at hun ikke har en hale som de andre, bliver hun bange. Som odinsbarn er man ikke bare et udskud i de andres øjne – man er decideret farlig for samfundet, og hun frygter derfor for sit liv. Men tiden for Ritualet nærmer sig, og her vil det blive afsløret, at hun ikke har evnen at favne, så hun prøver desperat at finde en måde til at klare sig igennem prøven uden at afsløre det.

Bogen emmer af stemning. Forfatteren opbygger på ingen tid en historie, som tydeligt er præget af nordisk mytologi, uden at hun dog nævner det direkte. Universet er dog lidt kryptisk – jeg følte i hvert fald lidt, at jeg famlede rundt i blinde i starten, da jeg ikke helt kunne finde hoved og hale (undskyld) i verdenen. Men stille og roligt begyndte det at tage form, og jeg endte med at blive ret fascineret af universet.

Historien er på mange måder klassisk, da den handler om at være anderledes og ikke passe ind. Her er der dog meget mere på spil, for Hirka er prisgivet, hvis de andre opdager, hvad hun er. Derfor er hendes kamp for at finde ud af, om det er muligt at klare sig hæderligt igennem Ritualet ganske interessant. Hun søger hjælp hos vennen Rime, og de udgør et godt og lidt utraditionelt makkerpar. Jeg var dog ikke så vild med den spirende romance, for det virker alt for forudsigeligt og stereotypt, men det kan jo være, at det tager en uventet drejning.

Jeg var ret fascineret af bogens første halvdel, men derefter syntes jeg desværre, at historien tabte pusten. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det var, der gjorde det – måske den langsomme fremdrift eller måske små ændringer i skrivestilen, så den blev knapt så stemningsfyldt. Under alle omstændigheder var det ikke en bog, der blæste mig fuldstændig omkuld, og det ærgrer mig selvfølgelig – men det var heller ikke en dårlig bog.

Jeg regner bestemt med at læse videre i serien senere i år, og så krydser jeg fingre for, at det bliver endnu bedre.

Da hun forsvandt

Det er efterhånden syv år siden, jeg læste ‘Hvis jeg bliver’ af Gayle Forman, og jeg anede ikke, der var skrevet en efterfølger, før jeg stødte på den, da jeg surfede lydbøger hos Ereolen.

OBS – læs ikke videre, medmindre du har læst den første bog!

‘Da hun forsvandt’ foregår tre år efter den første bog. Her følger man Adam, som ser tilbage på de seneste år uden Mia. Hvad gik der egentlig galt? Hvorfor forsvandt hun? Adam ser tilbage på dengang, de var sammen, og selvom han har en anden kæreste nu, så trives han ikke uden Mia.

Jeg synes egentlig ikke, at den første bog behøvede en fortsættelse, så jeg var spændt på, hvad ‘Da hun forsvandt’ kunne byde på. Vinklen var lidt overraskende – og modig. Selvom Mia valgte livet – og Adam – i slutningen af første bog, så er de ikke sammen her tre år efter. I starten er der ikke rigtig nogen forklaring på det, og som læser mærker man Adams frustration og forvirring, som ikke bliver mindre af, at historien hopper en del i tiden (lidt for meget efter min smag). Men da Mia og Adam pludselig mødes og dermed får mulighed for at tale tingene igennem, falder meget på plads.

Jeg er ikke særlig meget til kærlighedshistorier, men jeg synes, at denne bog rammer meget godt nogle af de frustrationer, misforståelser og sårbarhed, som teenagetiden rummer. De forskellige hop i tid virkede ikke altid så godt, men omvendt er bogen ikke særlig lang, så jeg synes ikke, at det tog overhånd.

‘Da hun forsvandt’ er en udmærket efterfølger. Den er ikke nødvendig at læse, men jeg synes, at det var en fin oplevelse.

Bogindkøb i London

Jeg er netop hjemvendt fra London, og når man er i London, så skal man – som bogorm – naturligvis forbi et par boghandlere. Jeg havde helt bevidst ikke taget en særlig stor kuffert med, da det ikke var planen at købe 117 bøger, men der var plads til lidt spontane køb, og det endte derfor med disse fem bøger.

De to af bøgerne – ‘Island’ og ‘The Dark is Rising’ – fandt jeg hos Waterstones. Her faldt jeg i snak med ekspedienten, som blandt andet kunne fortælle en interessant historie om ‘Island’ – men den får du en anden dag.

De tre andre bøger købte jeg i Forbidden Planet, en af mine absolut yndlingssteder at shoppe bøger. Her kiggede jeg specifikt efter signerede bøger, for det er noget, som både Forbidden Planet og Waterstones er gode til at have på lager. Jeg var stærkt fristet af en Patrick Ness-bog, men jeg havde den i forvejen, så jeg droppede det. I stedet blev det til ‘The Boy on the Bridge’ (mangler stadig at læse første bog i serien), ‘Rebel of the Sand’ (som jeg har læst men gerne vil eje et eksemplar af) samt ‘Amberlough’, som lød som en interessant bog – og så var den tilmed på tilbud.

Der var masser af andre bøger, jeg gerne ville købe, men mange af dem kan jeg sagtens købe her i Danmark (eller bestille hjem). Jeg synes, det er sjovere at gå efter de lidt mere specielle oplevelser, når jeg er i en boghandel – dvs. at finde spændende bøger, jeg ikke har hørt om i forvejen, eller finde særlige udgaver af bøger, i dette tilfælde dem der er signerede.