En af os lyver


Jeg trængte til lidt letlæselig ungdomslitteratur for nylig, og derfor lånte jeg ’En af os lyver’, som har fået ganske god omtale.

Bogen er skrevet af Karen M. McManus og handler om teenagerne Brownyn, Addy, Nate, Cooper samt Simon, der alle har fået en eftersidning, fordi de har haft telefon med i en af timerne. De nægter dog at have gjort det, men må ikke desto mindre affinde sig med at møde op. Det bliver dog en ret dramatisk oplevelse, for pludselig falder Simon om – tilsyneladende fordi han har fået en allergisk reaktion. De andre elever forsøger at redde ham, men han dør, og mistanken retter sig nu mod de fire andre elever. Hvem af dem er den skyldige? For alle vidste, at Simon led af jordnøddeallergi, og det kommer hurtigt frem, at bægret, han drak af, var smurt med jordnøddeolie. Og Simon var ikke en særlig populær fyr, for han var manden bag skolens berygtede og hadede sladder-app, hvor han hang alt og alle ud.

Så var det stræberen Brownyn, den kønne Addy, baseball-stjernen Cooper eller småforbryderen Nate, der gjorde det?

Historien er fortalt gennem de fire hovedpersoner, og det fungerer ganske fint, da man så får et bedre indblik i, hvem de er som personer. Her finder man blandt andet ud af, hvorfor de fire meget forskellige elever hver især kan have et motiv til at dræbe Simon, selvom det er en meget voldsom handling. Der er lagt lidt forskellige teasere ud undervejs, så det skifter, hvornår mistanken er rettet mod den enkelte, og selvom det kan virke lidt konstrueret, så giver det også et fint flow i historien.

Persongalleriet er ret klassisk – der er stræberen, skønheden, den hotte sportsstjerne og den småkriminelle. Det er lidt ærgerligt, at det er så stereotypt, og det trækker lidt ned i læseoplevelsen.

Nu vil jeg selvfølgelig ikke røbe slutningen men blot konstatere, at til trods for, at den er overraskende, så er den samtidig også så speciel, at den virkede utroværdig. Det var simpelthen for tænkt – for konstrueret.

’En af os lyver’ er en glimrende læseoplevelse. Den er let og hurtig at læse og vil egne sig fortrinlig til sommerferien.

Dreams of Joy

Lige siden jeg læste ’Pigen med viften’ af Lisa See, har jeg haft en svaghed for hendes bøger. Jeg har læst flere af dem gennem årene – blandt andet Pigerne fra Shanghai’, der blev oversat til dansk. De følgende år gik jeg og ventede på, at efterfølgeren, ’Dreams of Joy’, også ville blive oversat, men det skete desværre aldrig, så i forbindelse med asiatiske læsetema købte jeg bogen på engelsk i stedet.

I ’Dreams of Joy’ er der to fortællere – Joy, som også var fortæller i første bog, samt datteren Pearl. Eller rettere – Pearl er ikke Joys biologiske datter men datter af søsteren May, der dog gladeligt lod Joy overtage rollen som mor. Men Pearl finder ud af sammenhængen og mener, at hendes liv er én stor løgn, og hun stikker derfor af fra sit trygge hjem i USA. Hun drager til Kina – fascineret at fortællingen om det kommunistiske styre samt drevet af ønsket om at finde sin far. Joy rejser efter for at finde datteren, og snart er begge kvinder dybt involveret i det nye samfund i Kina. Et samfund, der trues af hungersnød efter en fejlslagen landbrugspolitik, og hvor styret ikke vil erkende, at der er begået fejl.

Jeg syntes desværre ikke, at de to hovedpersoner virkede særligt troværdige. Pearl er meget oprørsk, egenrådig og naiv – også lang tid efter, at hun er rejst ind i Kina – mens Joy er så selvopofrende, at det virker tåbeligt. Deres historier virkede derfor ind imellem lidt for skingre og konfronterende.

Til gengæld er det historiske indblik i denne bog ganske interessant. Hungersnøden, der hærgede Kina i slutningen af 1950’erne og slog millioner og atter millioner ihjel, spiller en vigtig rolle i denne fortælling. Når man oplever den gennem Pearls øjne, bliver det en meget nærværende og modbydelig historie om et styre, der var drevet af stolthed og arrogance, og hvor den almindelige arbejder blot var en lille brik, der kunne ofres. I det hele taget er det fascinerende at læse om det kommunistiske samfund set gennem Pearls og Joys øjne, selvom det dog til tider er lidt for tydeligt, at den er skrevet af en forfatter med ’amerikanske briller på’.

’Pigerne fra Shanghai’ er ikke en af mine favoritter blandt Lisa Sees bøger, og det kommer ’Dreams of Joy’ heller ikke til at være. Den virker på mange måder lidt for stereotyp, ligesom personerne kommer til at virke flade og karikerede. Bogens styrke er klart det indblik i kommunismens Kina, man får, selvom også her er fronterne trukket skarpt op, så der er en klar skurk i fortællingen.

Det ensomme hjerte

Tom Buk-Swienty har fået mange rosende ord med på vejen for sine historiske romaner, og jeg var da også ret begejstret for ’Slagtebænk Dybbøl’ og ’Dommedag Als’. Det var derfor helt oplagt, at jeg også skulle læse ’Det ensomme hjerte’, som er hans seneste roman.

Bogen er skrevet på baggrund af den tyske soldats Hans Horns egne optegnelser om sit liv først som tysk borger og senere soldat under 2. Verdenskrig. Tom Buk-Swienty blev kontaktet af Hans’ børn, der fandt farens optegnelser efter hans død. Udover de meget detaljerede beskrivelser var der også en stor samling af akvareller, som Hans malede for at illustrere de oplevelser, han beskriver. ’Det ensomme hjerte’ er derfor en genfortælling bygget på Hans Horns materiale, der er krydret med forfatterens egen research.

Dette er fortællingen om den almindelige tysker og dennes oplevelse af de politiske forandringer, der i sidste ende førte til 2. Verdenskrig. Det er også fortællingen om, hvordan der ikke blev sagt fra i tide af den almindelige tysker, og hvordan tyske soldater gik til ekstremer for at undgå at komme i krig, fordi de bare gerne ville leve.

Det er tankevækkende at læse Hans Horns historie. Bogen giver et meget troværdigt billede af det almindelige menneske, der er fanget i krigens kaos, og det er forfriskende for en gangs skyld at læse om krigen set fra tyskernes side. Ellers er de fleste bøger, jeg har læst om 2. Verdenskrig, skrevet af eller om personer i de lande, Tyskland var i krig mod. Hans er ikke synderlig interesseret i politik og vil hellere leve et helt almindeligt liv med kæreste og god mad, men da krigen kommer, bliver han også indkaldt. Han deltager i en række træfninger men får et tidspunkt held til at videreuddanne sig som læge og dermed komme væk fra frontlinjen. Helt væk kommer han dog ikke, for selvfølgelig bliver der også brug for hans kunnen som læge, og her ser han for alvor, hvordan krigen lemlæster folk.

Det er en barsk men nærværende historie, og det er helt fantastisk, at bogen er illustreret med Hans’ let naive men meget udtryksfulde akvareller. Det er i den grad med til at højne læseoplevelsen.

Bogen kan klart anbefales, hvis du gerne vil have et indblik i, hvordan krigen så ud fra den almindelige tyske soldats øjne. Det er muligt, at der er pyntet lidt på sandheden, men der er ærlig talt så mange ubehagelige scener og detaljer i bogen, at den virker ret troværdig og ikke særlig glorificerende i forhold til hverken soldaterliv eller Tyskland generelt. Et interessant indblik i verdenshistorien.

Wonder


Bogen ’Wonder’ gik sin sejrsgang i bloggerverdenen, da den udkom for nogle år siden. Den fik faktisk så massiv omtale, at jeg helt bevidst ventede med at læse den, fordi jeg var bange for, at den ikke kunne leve op til den hype, der var omkring den. Nu – et par år senere, hvor bogen i mellemtiden også er blevet filmatiseret – var det så endelig tid til at læse den. Eller rettere lytte til den som lydbog.

Bogen er reelt set en børne-/ungdomsbog, men det lettilgængelige sprog og den 10-årige hovedperson skal bestemt ikke skræmme voksne fra at læse den, for den rummer en historie, vi alle kan lære af.

’Wonder’ handler om drengen August – også kaldet Auggie – der snart skal starte i 5. klasse. Han har ikke tidligere gået i skole, for han blev født med et deformt ansigt, og hans barndom har derfor været præget af en lang række operationer. Auggie er lidt bekymret, for han er ikke så vant til at omgås børn, men nu vil han ikke desto mindre prøve at gå i skole. Han bliver hurtigt venner med Jack og falder også i snak med andre børn, men der er dog også nogle, der absolut ikke er søde ved Auggie, og drillerierne begynder at eskalere.

Dette er den helt klassiske fortælling om den grimme ælling, der ikke ligner de andre og derfor skal kanøfles. Hvordan mennesker – uanset alder – kan være ubetænksomme og til tider grusomme over for hinanden. Det er dog også historien om venskab, om at turde at gå imod strømmen og at være tro over for sig selv.

Historien fortælles først og fremmest gennem Auggie, men flere af kapitlerne bliver dog fortalt af andre, og det giver en ekstra dimension til fortællingen, da der kommer langt flere detaljer frem. Det betyder også, at situationer, som Auggie opfatter på en bestemt måde, ikke nødvendigvis er tiltænkt de samme motiver af de andre, der er til stede.

Der er ingen tvivl om, at det er en rørende historie, og selvom jeg var lidt skeptisk fra start, da jeg var bange for, at forfatteren ville bruge lidt for letkøbte tricks til at vinde læserens sympati, så måtte jeg overgive mig til sidst – det er en virkelig fint fortalt historie om at være anderledes men stadig have hjertet på rette sted.

Hvis jeg endelig skal kritisere noget, så må det være den letkøbte slutning, som var forudsigelig og lidt for klichéramt. Men den kan tilgives, når resten af bogen er så god.

Varm anbefaling herfra – både til børn og voksne.

Transfervindue


Sidste år udkom ‘Transfervindue’ få dage inden, at forfatteren – Maria Gerhardt – døde af kræft. En 39-årig kvinde, der stadig havde meget på hjerte, hvilket bogen også tydeligt viser.

’Transfervindue’ er ikke decideret selvbiografi, men hovedpersonen er dog en kvinde ved navn Maria, der er dødeligt syg, og det er derfor nærliggende at tro, at det er forfatteren selv. Maria bor på et hospice i Nordsjælland, og bogen består af korte tekststykker, der beskriver livet og døden i det grænseland, som et hospice uvægerligt er. Selvom døden er tæt på Maria, så er der også glimt af humor og en fandenivoldskhed, som blot gør hende mere levende – mere ægte. Når hun sammen med vennen Mikkel betragter de raske og gør grin med de til tider banale bekymringer, man har, når man ikke er dødeligt syg. Hun er en person, der ved, at det ikke længere er muligt at gemme sig for døden – men som alligevel nægter at give op og lever livet, som hun har lyst til.

Fortællestilen er naiv og sanselig på samme tid – til tider lidt svulstig i billedsproget. Men det virker utrolig godt, og kontrasten mellem de oprørske perioder og så de helt stille, sårbare øjeblikke gør fortællingen skarp og nærværende på samme tid.

Dette er både en bog om at leve (mens man kan) – og at dø. Den bryder et af de få tabuer, der er tilbage – nemlig at tale om døden, for her bliver de fleste usikre og bange. Men ’Transfervindue’ giver et vigtigt indblik i, hvordan livet som døende er, og selvom det er en hurtigt læst bog, så bider den sig fast i hjertet og nægter at give slip.

Ekstremt vigtig bog – de varmeste anbefalinger herfra.

Som stjerner på himlen


I løbet af de sidste fem år er der udkommet en del bøger, der handler om unge, der døjer med fysiske eller psykiske sygdomme. En af dem er ‘Som stjerner på himlen’ af Jennifer Niven, som jeg læste for nylig som e-bog.

I bogen følger man Finch og Violet, der går på samme skole og som mødes en dag i skolens klokketårn, hvor de begge stirrer ud over kanten og ned i døden. Finch er skolens problembarn – særlingen som de andre mobber. Violet er derimod ret populær, men hun har haft det svært, siden hendes søster døde. De falder i snak, og hvem der egentlig redder hvem fra at begå selvmord er svært at sige, men der opstår en særlig forbindelse mellem dem. Da de senere kommer til at danne makkerpar i forbindelse med en skoleopgave, er det samtidig kimen til et finurligt venskab, som giver begge noget at glæde sig over – og leve for.

Mødet i tårnet er en ret speciel – men ikke desto mindre virkningsfuld – måde at starte historien på, og jeg var da også fanget med det samme. Samtidig var Finchs personlighed så skæv og anderledes i forhold til de fleste andre personer i ungdomsbøger, at det pirrede min nysgerrighed. Den meget kontrollerede og næsten perfekte Violet gav en fin kontrast men blegnede dog noget i forhold til Finchs ret markante personlighed.

Jeg syntes dog, at fortællestilen blev lidt mindre original undervejs og kom til at minde lidt for meget om andre ungdomsbøger. Derfor var udviklingen heller ikke specielt overraskende, og det ærgrede mig – især i forbindelse med slutningen, som føltes lidt for forceret og tænkt – den lille detektivopgave virkede simpelthen for usandsynlig i mine øjne.

Jeg kan godt forstå, at flere sammenligner denne bog med ‘En flænge i himlen’ (udover at de danske titler minder om hinanden). Jeg synes dog, at ‘En flænge i himlen’ har meget mere at byde på og er langt mere rørende end ‘Som stjerner på himlen’. Sidstnævnte har bestemt sine kvaliteter og er blandt andet tankevækkende, men jeg blev hverken rørt eller overrasket, da jeg læste den – den mindede ganske enkelt for meget om lignende ungdomsbøger.

Bogudsalg – sommeren 2018


Jeg rydder lidt ud på boghylderne og ovenstående bøger er derfor til salg.

Bøgerne koster 10 kr. stykket med undtagelse af ‘Krig og fred 1+2’, der sælges samlet til 40 kr.

Til salg:
Lev Tolstoj: ‘Krig og fred 1+2’ (OBS – 40 kr. samlet) – solgt
Elise Kova: ‘The Alchemists of Loom’ – solgt
Lena Dunham: ‘Ikke den slags pige’ – solgt
Louisa May Alcott: ‘Jo’s Boys’
Catherynne M. Valente: ‘The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making’ – reserveret
Catherynne M. Valente: ‘The Girl Who Fell Beneath Fairyland and Led the Revels There’ – solgt
Anne McCaffrey: ‘Nerilka’s Story & The Coeulura’
Audrey Chin: ‘As The Heart Bones Break’
Kristin Cashore: ‘Graceling’ – solgt
Gena Showalter: ‘Alice in Zombieland’ – reserveret
Gina Damico: ‘Croak’
Cormac McCarthy: ‘Cities of the Plain’
Cormac McCarthy: ‘The Crossing’
Amanda Hocking: ‘Frostfire’
‘A Tolkien Bestiary’ – solgt

Hvis du vil købe en eller flere af bøgerne, så skriv til mig på pisk.riset [snabel-a] gmail.com

I maj gik tiden med…


At slikke sol
Efter at have whinet over den mørke, kolde start på foråret kunne jeg endelig nyde en solrig og varm maj måned (ligesom resten af Danmark). Hold op hvor var det tiltrængt! Blev der ligget på et tæppe i haven, mens jeg læste bøger? Oh yes! Ikke helt så ofte som jeg kunne ønske mig, men jeg havde en del venneaftaler denne måned. Nåja, og så blev det da også til lidt iskaffe (få opskriften på en græsk iskaffe eller vietnamesisk iskaffe) samt hjemmelavet is. Mmm!

15 læste bøger
Jeg fik læst mange bøger denne måned – hele 15 blev det til, og det er jeg godt tilfreds med. Det blev til en god blanding af almindelige bøger, e-bøger samt lydbøger, og det var både bøger fra egen boghylde, fra biblioteket og fra Ereolen.

Månedens to-read-bog
Månedens bog var ‘Women of the Silk’, og den viste sig at være en af de bedste læseoplevelser i maj. En rolig historie, der dog indeholder enkelte dramatiske højdepunkter. Meget fint fortalt.

3 asiatiske bøger
Det blev kun til nogle få asiatiske bøger denne måned – nemlig ‘Women of the Silk’, ‘American Panda’ og ’20 brudstykker af en hungrende ungdom’.

Ingen bogkøb
Nope – ingen bogindkøb i denne måned, men nu hamstrede jeg jo også en del i marts og april.

I juni vil jeg:

  • forberede næste læsetema, som bliver scifi! Det er altså et tema, jeg glæder mig til. Har også en pæn stabel af scifibøger fra sidste år, hvor jeg også havde scifi som et af kvartalstemaerne.
  • sælge ud af de bøger, jeg ikke har tænkt mig at beholde. Hold øje med bloggen de kommende uger – laver snart et mini-bogudsalg 🙂

Dragen med de røde øjne


Så er jeg efterhånden nået til sidste anmeldelse af de bøger, jeg læste til forårsreadathonen sidste måned (ja, det dejlige majvejr har udskudt en del af blogindlæggene :)).

‘Dragen med de røde øjne’ er en lille novellesamling af Astrid Lindgren. Den indeholder ti små historier om børn, der oplever forunderlige ting – for eksempel at møde en lille drage, at komme med på en flyvetur, selvom man er syg, eller møde en lillebitte person, som man kan lege med, når man er alene hjemme.

Det er en novellesamling, der henvender sig til de helt små læsere (der godt kan lide højtlæsning), men voksne, der er vokset på med Lindgrens historier, vil bestemt også nyde de fine, pudsige og lidt sårbare fortællinger. Jeg savnede ind imellem lidt mere kød på fortællingerne, men de er glimrende som højtlæsning for små børn.

The Way of the Warrior


Jeg nåede at læse en del bøger under sidste måneds readathon – blandt andet ‘The Way of the Warrior’, der er første bog i ‘Young Samurai’-serien. Jeg tænkte, at denne ungdomsbog ville passe fint til en readathon, hvor bøgerne gerne må være hurtige og lette at læse.

I bogen følger man drengen Jack, der strander på den japanske kyst, efter at hans faders skib bliver overfaldet af ninjapirater, og skibet derefter synker. Jack bliver reddet af en højagtet sværdmester og derefter adopteret på linje med sværdmesterens søn. Det er noget, som sønnen tager ilde op – ikke mindst da Jack også begynder at uddanne sig som samurai og tydeligvis er dygtig til det.

På mange måder minder denne ‘The Way of the Warrior’ om mange andre ungdomsbøger. Ung knægt bliver lærling og skal gennemgå en masse prøvelser men klarer sig selvfølgelig godt (det meste af tiden). Her er settingen dog lidt anderledes, da den foregår i Japan under samurai-æraen. Jeg havde det personligt lidt hårdt med de føromtalte ninjapirater (det er simpelthen for fjollet!), men bortset fra det var det en udmærket ungdomsbog med fokus på de klassiske værdier – ærlighed, venskab og næstekærlighed.

Det er ikke stor skrivekunst, men det er ok underholdning til en sommerferie eller hvis du blot trænger til en lettilgængelig historie uden de vilde overraskelser.