Reaper Man

Jeg holder meget af Discworld-verdenen, som Terry Pratchett står bag, og jeg holder særligt af Death/Døden, der er en af de gennemgående personer i mange af bøgerne. Der var derfor ingen tvivl om, at jeg skulle læse ‘Reaper Man’, som har Døden i hovedrollen.

I ‘Reaper Man’ sker der det utænkelige, at Døden mister sit job. Skaberne har besluttet, at han ikke udfører sit arbejde korrekt, så han bliver gjort dødelig. Men hvad laver dødelige egentlig? Og sætter man mere pris på livet, når man ved, at det kun er til låns? Fyringen af Døden har ikke kun konsekvenser for ham selv – når der ikke er nogen til at føre de døde sjæle væk fra Jorden, så øges spøgelsesaktiviteterne betragteligt, og de døde nægter at ligge stille. Man kan vel lige så godt få noget interessant ud af sit andet liv?

Ideen bag historien er både sjov og tankevækkende – hvad sker der egentlig, hvis Døden bliver fyret, og der ikke længere er en person/instans til at føre sjælene bort? Og hvad sker der med Døden, hvis vedkommende pludselig bliver dødelig? Hvilke overvejelser vil en (ellers) udødelig have?

Der er nogle pudsige betragtninger undervejs, og jeg synes som udgangspunkt, at det er en god idé til en bog. Desværre fangede historien mig ikke rigtig, og det skyldes måske, at den hverken var specielt sjov eller så underfundig, at den vakte andre følelser. Det var egentlig ok, at den ikke var så grinagtig som mange af de andre Discworld-historier – også selvom humoren er en af de vigtigste grunde til, at jeg læser serien. Men jeg havde så forventet, at det var en historie, der krøb ind under huden på anden vis, og det gjorde den desværre ikke. Der var bestemt rørende og sjove øjeblikke, men jeg savnede lidt mere nerve og lidt mere skarphed undervejs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *