Ruin and Rising

‘Ruin and Rising’ er tredje og sidste del i ‘Grisha’-trilogien, som er skrevet af Leigh Barduqo. Jeg har tidligere anmeldt ‘Shadow and Bone’ samt ‘Siege and Storm’.

Da ‘Ruin and Rising’ er tredje del af en serie, vil jeg ikke bringe et referat af handlingen her, da det vil afsløre for meget af handlingen fra de to foregående bøger. I stedet beskriver jeg mit samlede indtryk af denne bog samt serien i sin helhed.

Først og fremmest er ‘Ruin and Rising’ en værdig afslutning på en serie, der blev bedre og bedre for hver bog. Den tredje bog har action og drama for alle pengene, men der er også plads til mere stille og dybfølte scener. Det er en bog, der indeholder overraskelser, fortvivlelse og håb, og en bog, der binder et par svære ender sammen til en slutning, der fik mig til at smile og få en klump i halsen.

Da jeg startede på denne serie, var jeg desværre ikke så imponeret, som jeg havde forventet. ‘Shadow and Bone’ var udmærket, men ret traditionel på en del punkter og skilte sig – bortset fra den russiske inspiration – ikke voldsomt ud fra andre ungdoms-fantasybøger. Det rådede ‘Siege and Storm’ bod på, og i det hele taget er både bog 2 og 3 yderst underholdende og medrivende.

‘Grisha’-trilogien har fået megen omtale, fordi den blander fantasy med elementer fra den russiske folketro, og det er bestemt en både interessant og tiltrængt fortolkning af fantasygenren. Da jeg læste den første bog i serien, var jeg bange for, at dette var endnu en serie, der skulle indsyltes i et trekantsdrama (som jeg jo hader), men her tager historien en interessant drejning i ‘Siege and Storm’, og selvom kærlighed er et af de bærende elementer i historien, så er det bestemt ikke et klassisk trekantsdrama, det er bygget op omkring.

Jeg er glad for, at jeg kastede mig over denne serie, selvom jeg var noget skeptisk i starten. Jeg elsker den russisk-inspirerede setting og de forskellige hovedpersoner (undtagen The Darkling, men på det punkt adskiller jeg mig nok fra en del booktubers/bogbloggere). Det er absolut ikke feel-good fantasy – der sker nogle ret voldsomme og sørgelige ting undervejs – men håbet dør aldrig helt, og de stærke venskabsbånd er med til at holde det i live.

En tanke om "Ruin and Rising"

  1. Pingback: Bogindkøb – før og efter jul | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *