Saga

‘Saga’ er den tredje og sidste del i trilogien om Valhal af Johanne Hildebrandt. Jeg læste de to første bøger i det tidlige efterår og blev helt opslugt af den første bog, mens nummer to efterlod mig med et mere lunkent indtryk.

Jeg vil ikke fortælle så meget om handlingen, da det kan forstyrre læseoplevelsen af de to første bøger. Bogen trækker på mange af de personer, der er introduceret i de to første bøger, og ligesom mellem de to første bøger er vi atter rykket en generation frem, og derfor er det Saga, Frejas barnebarn, vi primært følger i bogen.

Der er knapt så mange knive i ryggen og overraskende intriger i denne bog i forhold til den foregående, og det synes jeg er et klogt valg, for det blev jeg en smule træt af, da jeg læste ‘Idun’, hvor der var mange skurke og få helte. Historien er medrivende, spændende og tankevækkende, og selvom ikke alt går, som jeg håbede, så er det alligevel en god og værdig afslutning på trilogien.

Samlet set er det bestemt en serie, jeg vil anbefale – i hvert fald hvis du har lyst til at læse en sagnhistorie med masser af dramatik, action, intriger, kærlighed og bedrag, og hvor sproget er så svulstigt og direkte, at du bliver blæst omkuld. Jeg overvejer kraftigt at kaste mig over en anden bog af samme forfatter, for hun imponerede mig med denne serie, og jeg er spændt på, hvad hun ellers kan skrive.

2 tanker om "Saga"

  1. Jeg kan også kun forestille mig, at 'Dragedræberen' er bedre, da jeg ikke synes, der skete så meget i 'Vindens Navn'. Men det er selvfølgelig altid trist, når andre ikke har samme oplevelse med en bog, som man selv har, for jeg ville virkelig også gerne have kunne lidet den, men det var bare ikke tilfældet.

  2. Nikoline – ja, det kender jeg godt. Jeg havde det på samme måde med 'Berlinerpoplerne', som jeg havde hørt virkelig godt om, og som slet ikke rørte mig. Så føler man sig lidt snydt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *