Sandkonger

Det er ikke så tit, jeg læser noveller, men for et stykke tid siden faldt jeg ved et tilfælde over en novellesamling, som jeg bare måtte læse. Novellerne er skrevet af George R. R. Martin – ja, ham med ‘A Game of Thrones’ – for inden han blev kendt for sine fantasyromaner, skrev han en del sci-fi.

Nu læser jeg helt sikkert alt for lidt sci-fi, og det ærgrer mig meget, for det elskede jeg, da jeg var teenager. Dengang var der langt mere (ny) sci-fi på boghylderne, end der er i dag, hvor fantasy til gengæld har haft kronede dage i en række år efterhånden – takket være ‘Ringenes Herre’, ‘Harry Potter’ og senest ‘A Game of Thrones’. Så når der nu var mulighed for at læse noget kvalitets-sci-fi (det var i hvert fald min forventning), så måtte jeg straks have denne bog med hjem fra biblioteket.

‘Sandkonger’ indeholder fire noveller, der udspiller sig i samme fremtidsunivers. I novellen, som også lægger navn til novellesamlingen, køber en mand et stort akvarium, der indeholder grupper af intelligente indsekt-agtige væsner, som han prøver på at få til at gå i krig med hinanden. Han presser væsnerne mere og mere og overhører fuldstændig de råd, han fik af den tidligere ejer, og det får snart alvorlige konsekvenser.

Den historie fik mig til at tænke på en novelle, som Stephen King skrev for mange år siden, hvor en mand også havde købt noget legetøj, han ikke helt kunne styre, og du kan såmænd også trække en parallel til Gremlins, selvom hovedpersonen i sidstnævnte fortælling er langt mere sympatisk og ikke gør noget af ondskab. ‘Sandkonger’ indeholder tilpas megen menneskelig arrogance og viser med al tydelighed, at mennesker skal holde sig fra at lege Gud. Fortællingen har visse horrorelementer, og historien er stemningsmættet – bestemt den af de fire noveller, jeg holdt mest af, da jeg læste samlingen.

Den første novelle i samlingen er dog ‘Natteflyverne’, som foregår på et rumskib, der leder efter væsner, som menneskene ikke har haft kontakt til før. Kaptajnen holder sig for sig selv, og der er i det hele taget en hel del mystik forbundet med ham, og da der begynder at ske dødsfald, breder panikken sig! Her kom jeg først – måske ikke så overraskende – til at tænke på Alien, men det er nu slet ikke i den retning, at historien går. Der er masser af drama og action, og historien er forholdsvis enkel men godt skruet sammen. Et fint eksempel på, hvor interessante noveller kan være, når de er vel skrevet og stramt redigeret.

I ‘Korsets og dragens vej’ er omdrejningspunktet religion, hvor en udsending fra den centrale kirke er taget til en fjern planet for at få flere oplysninger om en ny sekt, der er opstået. Jeg har det lidt ambivalent med religion i sci-fi-historier, og denne historie fungerede ikke rigtig for mig. Den var måske også lidt for kort til, at jeg rigtig fik historien ind under huden, men den var som sagt ikke rigtig mig.

‘En sang for Lya’ har – pudsigt nok – også religion som et af temaerne. Et kærestepar, der fungerer som telepater, bliver sendt til en verden for at undersøge, hvorfor beboerne dyrker en religion, hvor man ofrer sig til en form for kødædende planter, når man når en bestemt alder. Der er måske lige lovlig megen filosoferen, og historien virker også noget rodet, men jeg synes nu, at fortællingen har flere elementer, jeg godt kan lide. Blandt er det interessant at se kærlighedshistorien udfolde sig i disse rammer

Overordnet set er jeg godt tilfreds med novellesamlingen. Det er helt klart de to førstnævnte noveller, som jeg holder mest af, mens jeg er noget mere lunken over for de to, hvor religion er i højsædet, men alene ‘Sandkonger’-novellen er værd at låne bogen for. Den er både underholdende og tankevækkende.

Det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg læser sci-fi skrevet af George R. R. Martin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *