Sandsnogens bid

I forbindelse med mit kvartalstema, fantasy, er jeg godt i gang med at læse mig igennem en række bøger, jeg har lånt på biblioteket. En af disse – ‘Sandsnogens bid’ af Sidsel Sander Mittet – har jeg hørt meget godt om. Bogen er første del i serien ‘Krøniken om Morika’, og forfatteren har tidligere udgivet bøger i samme verden. Dem har jeg desværre ikke læst (endnu!).

I ‘Sandsnogens bid’ skifter man mellem at følge teenagepigen og morikaneren Itua og teenagedrengen og hilaen Aaton, der begge med at få en helt anden fremtid, end de havde planlagt. Ituas far vælger nemlig at gifte hende bort til en ti år ældre mand fra et andet folkeslag. Samtidig afslutter Aaton sin krigeruddannelse, og selvom han er den bedste på holdet, bliver han ikke optaget blandt hirdens bedste mænd – det kan han jo ikke, når han kun er halvblods. I stedet sendes han bort og får – lidt af omveje – til opgave at passe på Itua. Ingen af dem er særlig tilfredse med den ordning i starten, men snart får de øjnene op for hinanden. Mens de forsøger at skjule deres romance, vokser de politiske intriger omkring dem. Krigen mellem folkeslagene lurer, og oprøret ulmer i krogene. Men hvilken side vil Itua og Aaton være på?

Historien om to teenagere, der kommer fra forskellige kulturer og samfundslag og derefter forelsker sig i hinanden er på ingen ny, men jeg synes alligevel, at ‘Sandsnogens bid’ har noget at byde på. Det skyldes især det forhold, der er mellem Itua og hendes mand, for det er noget usædvanligt – og på flere måder ganske moderne. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig, at denne historie ville/kunne være skrevet for 15 år siden.

Persongalleriet er tilpas bredt. Jeg kunne godt have brugt lidt flere detaljer på flere af bipersonerne, men mon ikke det kommer i de følgende bøger. Hovedpersonerne og de nærmeste personer (hovedsageligt koncentreret omkring Itua) er dog fint beskrevet, hvor det ikke altid er lige let at gennemskue, hvem der er de gode, og hvem der er de onde.

Itua er nok den, der udvikler sig mest gennem historien. Hun forsøger at være stærk og selvstændighed, og selvom det ikke altid lykkes, så kæmper hun videre. Jeg syntes dog, at det var synd, at så mange af hendes konflikter var betingede af hendes køn – det blev noget kedsommeligt i længden. Der er sådan set ingen grund til at overføre de samme (fortærskede) konflikter fra virkeligheden og over til fantasy, men måske er det bare mig, der har læst for megen fantasy, hvor kvinder bliver undertrykt.

Samlet set en rigtig positiv læseoplevelse. Jeg er som sagt ærgerlig over, at der gik lige lovlig megen kvindedominans i den i slutningen af bogen, men bortset fra det var det en ganske glimrende ungdomsbog. Jeg ser frem til at læse videre i serien.

En tanke om "Sandsnogens bid"

  1. Pingback: Morika-trilogien | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *