September bød på…

Forvirring over, hvor hurtigt den gik
Hvad skete der lige for september? Den forsvandt jo som dug for solen! Jeg syntes egentlig ikke, jeg havde så mange aftaler i denne måned, og alligevel gik tiden ekstremt stærkt. Håber at oktober ikke vil føles lige så forhastet.

16 læste bøger
Jeg fik læst overraskende mange bøger i denne måned. Flere af dem var ganske vist korte lydbøger, men alligevel – det var flere end jeg lige havde forventet. Desværre var der langt mellem de gode læseoplevelser, men der var heldigvis også et par ganske gode overraskelser. Jeg satser dog på, at oktober bliver noget bedre, da der både er read-a-thon og nyt, spændende læsetema.

Bedste læseoplevelse var ‘Replay’, som var lige så finurlig, snørklet og tankevækkende, som jeg havde håbet på.

Månedens to-read-liste-bog
Jeg fik læst ‘Parasite’ af Mira Grant – en bog, der har stået på min to-read-liste alt for længe. Jeg endte med at være godt tilfreds med bogen, selvom det tog mig noget tid for alvor at blive fanget af historien. Der var dog en ret fin slutspurt, og… nej, resten må du læse i min anmeldelse senere i denne uge.

6 sci-fi-bøger
Jeg nåede hele 6 sci-fi-bøger i denne måned, og det er en flot afslutning på kvartalstemaet. Det blev til ‘Replay’, ‘Shadow over Avalon’, ‘Under Mars’, ‘We are the Ants’, ‘Parasite’ og ‘Unremembered’. Selvom sci-fi-temaet har budt på nogle virkelig fede læseoplevelser – især i juli måned – så var der desværre også en del, der ikke var særlig interessante. Det overrasker mig dog egentlig ikke, for sci-fi-genren er meget bred, og der vil derfor altid være fortolkninger af genren, som ikke falder i ens smag.

Én tegneserie og et glædeligt gensyn inden længe
Jeg havde ikke planer om at købe bøger i denne måned, men så opdagede jeg, at det seneste album i en tegneserie-serie (!), som jeg samler på, var gået ud af produktion og dermed var svær at finde. Jeg opsporede et eksemplar på Ebay, og nu står det og hygger sig på bogreolen sammen med resten af serien. Det er efterhånden en del år siden, jeg læste serien, så jeg pønser på at genlæse hele serien – inkl. det nyeste album, jeg har til gode.

I oktober vil jeg:

  • læse horrorbøger, for det er læsetemaet for årets tre sidste måneder. Jeg har allerede en del bøger på to-read-listen, der passer perfekt til dette læsetema, så jeg kommer næppe til at mangle læsestof (som om det nogensinde kommer til at ske!). Det bliver (u)hyggeligt med mørke efterårsaftener, læsning på sofaen i halvmørket og frådende zombier udenfor… eller…
  • Deltage i Dewey’s Read-a-Thon. Læsetemaet bliver – vanen tro – horror. Har hamstret både romaner og tegneserier, der passer til temaet, så jeg er godt forberedt.

2 tanker om "September bød på…"

    • Juhu! Er spændt på, hvad du kaster dig over. Har et par tegneserier i bunken og ellers en blanding af danske og engelske bøger. Kan. Næsten. Ikke. Vente! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *