Shadow’s Edge

Dette er anden bog i ‘The Night Angel’-trilogien af Brent Weeks. Første bog i serien er ‘The Way of Shadows’, som jeg læste for et par år siden – og elskede, selvom det også er en ret barsk fantasy-fortæling.

Jeg kan ikke fortælle om handlingen i ‘Shadow’s Edge’ uden at røbe for meget fra den første bog, så jeg vil i stedet nævne nogle af de ting, der gør denne bog anderledes end den første – på godt og ondt.

Den første bog i serien var som sagt ret barsk og ubarmhjertig, og jeg gruede derfor lidt for, hvad den stakkels hovedperson nu skulle udsættes for. Jeg syntes dog, at stilen i anden bog er noget anderledes. Der er ingen tvivl om, at hovedpersonen nu har langt bedre mulighed for at svare igen på trusler og anklager, men han er også blevet ældre og har mere på spil, når det ikke kun er hans eget ve og vel, han skal bekymre sig om.

Der er overraskende meget humor i bogen. Det kan jeg som udgangspunkt godt lide, selvom der var et par gange, hvor det blev lige lovlig frisk-fyrs-agtigt. Det virker dog lidt mærkeligt i forhold til, hvor alvorlig og brutal den første bog er, men jeg klager ikke – jeg kan godt lide dialog med et glimt i øjet.

Bogen – eller måske rettere denne fantasyverden – har dog en voldsom udfordring i forhold til kvindesynet. Det er som om, at der kun findes to kvinderoller i denne verden – luderen eller madonnaen. Der er utrolig mange kvinder i denne bog, som arbejder som prostituerede (frivilligt eller ufrivilligt), og gør de det ikke, er det som regel kun fordi, at der endnu ikke er (onde) mænd, der har tvunget dem til det. De – få – kvinder, der har undgået denne skæbne, bliver til gengæld fremstillet som uskyldsrene jomfruer.

Jeg mindes ikke, at den første bog i serien var så hårdt ramt af dette kvindesyn, men det er ‘Shadow’s Edge’ i den grad. Det undrede og irriterede mig, for selvom der er flere seje kvinder med ben i næsen i denne serie, så er der også utrolig mange ofre, som bliver mishandlet og udnyttet på en ret uværdig måde. Det virker som en ret gammeldags opfattelse af kønsroller og klæder ærlig talt ikke bogen – det bliver så primitivt og kliché-agtigt.

Når det så er sagt, så var jeg glimrende underholdt af bogen. Jeg kan godt lide hovedpersonen og den lejemorder-verden, som forfatteren har opbygget. Jeg undrer mig over den stilmæssige forskel i forhold til den første bog, men det var også forfriskende, for jeg er ikke sikker på, at jeg ville have udholdt en lige så deprimerende 2’er i serien. Men det der kvindesyn håber jeg virkelig ikke vil fortsætte i tredje og sidste bog i serien. Så bliver jeg en anelse gnaven.

En tanke om "Shadow’s Edge"

  1. Pingback: Hvad er en god skurk? | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *