Shannaras sværd

Kender du det? At have en bog stående på reolen i over ti år uden at få den læst? Dem har jeg nogle stykker af – ikke mange men alligevel nok til at irritere mig, så tidligere på måneden satte jeg mig for at få læst ’Shannaras sværd’ af Terry Brooks. Han er en ret kendt fantasyforfatter, men af en eller anden grund har jeg aldrig fået læst noget af ham – før nu.

’Shannaras sværd’ er første bog i en serie, men den kan læses selvstændigt. Den handler om den unge Shea, der lever et sorgløst liv. En dag bliver han opsøgt af troldmanden Allanon, og så bliver hans liv vendt op og ned. Shea får at vide, at han er den eneste overlevende af Shannara-slægten og dermed den eneste, der kan bruge Shannaras sværd – det eneste våben, der kan udslette den ondskab, som truer med at knuse verden. Shea er halvt menneske og halvt alf og har aldrig kendt til sit ophav, så han bliver ret chokeret. Han er i tvivl om, hvad han skal, men Allanon advarer ham om, at Shea – uanset hvad – vil blive stræbt efter livet, hvis (eller rettere sagt når) fjenden opdager, at han er den sidste efterkommer af Shannara. Shea må da også flygte sammen med broren og kommer snart ud på en farefuld rejse, hvor både mennesker, dværge, trolde og elvere må arbejde sammen i kampen mod det onde.

Denne bog virker som et rip-off af ’Ringenes herre’, hvilket kom som en stor overraskelse for mig. Især starten, hvor Shea blev opsøgt af troldmanden, men også dele af rejsen mindede så meget om Tolkiens klassiker, at jeg blev pinligt berørt på forfatterens vegne. Det virkede ret uoriginalt, og så var især starten også noget kluntet skrevet. Det kan måske have noget med oversættelsen at gøre, men da jeg kun har læst den danske udgave, så er det svært at vurdere.

Selve historien om Shea er ikke særlig interessant, men heldigvis fylder dværgen Henkel også en del i fortællingen, og hans historie er væsentlig mere spændende at følge. I det hele taget får bipersonerne lov til at fylde en del undervejs, hvilket er et klart plus, når nu hovedhistorien er så forudsigelig.

Nu fik jeg endelig læst ’Shannaras sværd’, og var den så ventetiden værd? Klart nej. Den virkede som en halvbillig udgave af ’Ringenes herre’, og så virkede den i det hele taget noget bedaget, hvilket dog ikke var så overraskende, når nu bogen har over 40 år på bagen. Men det er helt sikkert ikke en bog, jeg beholder.

2 tanker om "Shannaras sværd"

  1. Jeg gik i gang med den, men kom aldrig igennem. Læste på engelsk og den var bare ikke spændende nok til at jeg kunne blive ved med at tage den frem.

    • Forståeligt – jeg overvejede også at opgive den undervejs, men så blev jeg lidt stædig og fik læst den færdig. Jeg tror, jeg vil prøve en bog mere af samme forfatter, men den skal udvælges nøje, for dette var ikke et særlig godt førstehåndsindtryk :-/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *