Silhuet af en synder

Dette er et godt eksempel på en bog, jeg forelskede mig i, straks jeg så forsiden. Da jeg så både hørte godt om den og læste bagsiden, hvor den blandt andet var beskrevet som en gotisk roman, så vidste jeg, at det kun var et spørgsmål om tid, før jeg skulle læse den.

‘Silhuet af en synder’ af Leonora Christina Skov foregår i starten og midten af 1900-tallet og fortælles på skift af de to hovedpersoner, som har besluttet sig for at udforske og genfortælle slægtshistorien for familien på godset Liljenholm, hvor sindssyge, incest og overtro tilsyneladende har været med til at give stedet lidt af et ry gennem årene. Jeg vil ikke røbe så meget mere af handlingen her, for der er godt gang i forviklingerne i den snørklede historie, så jeg kan let få røbet for meget.

Forfatteren gør ikke så meget ud af at tydeliggøre, hvornår den ene fortæller slutter og den anden tager over, og det forvirrede mig lidt i starten, hvor jeg ikke var så koncentreret under læsningen. Det måtte jeg hurtigt sande, at jeg måtte ændre på, for historien bringer flere overraskelser med sig.

Sproget er medrivende og er med til at gøre historien levende. Hovedpersonerne får også lov til at kommentere en del undervejs – henvendt direkte til læseren – og selvom det er med til at give dem mere personlighed, fandt jeg det også ret irriterende og unødvendigt. Jeg morede mig lidt, da jeg flere gange fandt direkte referencer til ‘Rebecca’ i bogen, men samtidig virkede det også lidt ’se, jeg har læst denne bog’-agtigt, og det klædte ikke historien. I modsætning til netop den bog var der ikke speciel megen uhygge over ‘Silhuet af en synder’, men hvad den ikke havde af uhygge, havde den til gengæld i misforståede hensyn, ulykkelig barndom og lesbisk kærlighed. Den snørklede historiefortælling fungerede også fint det meste af tiden, selvom jeg til sidst blev lidt mæt af det og fik følelsen af, at historien twistes, fordi den kan – og ikke fordi den bare er sådan.

Jeg er overordnet tilfreds med oplevelsen, men kan også mærke, at jeg ikke er helt færdig med at evaluere oplevelsen og vil gruble lidt videre over bogen de næste dage – og det er jo ikke så ringe endda, når en bog kan få én til at spekulere over historien, når den sidste side er vendt.

4 tanker om "Silhuet af en synder"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *