Slagtebænk Dybbøl

En af de vigtigste europæiske krige – i hvert fald set med danske øjne – var den 2. Slesvigske Krig i 1864, hvor danskerne gik i krig mod Prøjsen og Østrig. En krig, hvor danskerne i den grad undervurderede deres fjende og var tæt på at tabe hele landet. I stedet led den danske selvværd et alvorligt knæk – nogle mener, at nationen stadig lider under det i dag – og Danmark måtte afgive Slesvig, Holstein og Lauenborg.

‘Slagtebænk Dybbøl’ er skrevet af Tom Buk-Swienty og handler om den politiske optakt til krigen samt det berømte slag ved Dybbøl Mølle den 18. april 1964. Krigen fortsatte efter denne dato, men bogens fokus er som sagt det famøse og meget blodige slag. Bogen trækker på en bred vifte af øjenvidneskildringer fra overlevende soldater og krigskorrespondenter samt på de breve, som de danske og tyske soldater sendte til deres pårørende i dagene op til slaget.

Bogen springer frem og tilbage i tid, så tiden op til slaget – og selve slaget – bliver flettet ind i hinanden. Man følger soldaterne og deres forberedelser, politikerne og det magtspil, der lå til grund for krigen, og beretningen er krydret med så mange detaljer, at det ind imellem føles, som om man er der selv. Man læser med over skulderen, når de unge soldater sender breve hjem til deres koner og børn og man er med helt nede i skyttegravene, da først slaget går i gang. 

Forfatteren har skruet en utrolig spændende og medrivende fortælling sammen, som godt nok virker lidt tør i starten, men hvor spændingen intensiveres mere og mere, jo tættere på slaget vi kommer. Det er en fortælling fra den tid, hvor krige først og fremmest blev udkæmpet mand til mand og ikke med masseødelæggelsesvåben, som tilfældet var fra 1. Verdenskrig og frem. Der er derfor også en helt anden nerve i bogen – en intensitet og et drama, som man kun får, når krige udkæmpes ved blodige nærkampe.

De mange breve og øjenvidneskildringer rammer ind imellem én i hjertet – særligt når man læser et af de længselsfulde breve fra soldater, som dør få dage – eller timer – efter, at brevet til familien er skrevet. Her er savn, håb, længsel og fortvivlelse blandet med drømmen om at se de elskede igen, og det bliver pludselig meget klart, at det jo blot er helt almindelige mennesker, der deltog i denne krig. Mange af soldaterne var ikke professionelle men almene borgere, der var indkaldt for at gå i krig, og mange af dem drømte kun om at få det overstået, så de kunne komme tilbage til deres nære igen.  

Det er let at være bagklog, og sådan er det selvfølgelig når man læser denne bog og ind imellem griber sig selv i bande langt væk over stædige og tåbelige politikere, som kastede Danmark ud i en håbløs krig. Det er dog også interessant at se, hvordan slag ind imellem afgøres på tilfældigheder, for forfatteren beskriver flere gange, hvor krigslykken smiler til danskerne (og hvor de kunnet have udnyttet det, hvis de selv havde været klar over det) – eller hvor heldet helt de danske soldater.

Jeg savnede lidt flere kort i bogen, så jeg havde lettere ved at danne mig et overblik over de forskellige kampe op til samt selve slaget. Til gengæld var der imponerende mange portrætfotos af politikere, soldater og andre vigtige personer samt fotos fra slagmarken.

Interesserer du dig for Danmarkshistorien, er denne bog bestemt værd at læse. Jeg skal helt sikkert læse forfatterens anden bog om krigen, ‘Dommedag Als’.

4 tanker om "Slagtebænk Dybbøl"

  1. Det er en god bog! Er spændt på hvad du synes om Dommedag Als, jeg må sige, jeg foretrækker Slagtebænk Dybbøl, den anden blev lidt lang i spyttet. Kan i øvrigt anbefale hans nyeste bog om Bror Blixen – som også vil passe ganske glimrende ind i dit krigstema 🙂

  2. Det er godt at vide! Der var et par steder, hvor jeg også synes, at 'Slagtebænk Dybbøl' gik lidt i stå, men alt i alt en god krig, hvor man kommer helt tæt på gruen og smerten.

  3. Pingback: Dommedag Als | Den Lille Bogblog

  4. Pingback: Det ensomme hjerte | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *