Små gule citroner

Da min svigermor sorterede i sin bogsamling i sidste måned, fik jeg mulighed for at gennemgå kassen med kasserede bøger, inden den røg til genbrug, og her faldt jeg blandt andet over ‘Små gule citroner’ af Kajsa Ingemarsson. Det er en afdæmpet, chick-lit agtig svensk roman, der foregår i nutidens Stockholm, og selvom den ikke ligefrem hører til den type bøger, jeg normalt læser, så valgte jeg at prøve lykken alligevel.

Bogen handler om den unge kvinde Agnes, der arbejder som overtjener på en fin restaurant – lige indtil chefen forsøger at forgribe sig på hende, og hun afviser ham. Hun bliver fyret, og samtidig går hendes kæreste fra hende. Agnes ved ikke, hvad hun skal gøre, og flere ting når da også at gå galt, indtil hun endelig finder frem til et – måske – tåleligt arbejde. Men hun drømmer stadig om en karriere som overtjener og spekulerer på, hvordan hun skal realisere den drøm, når hendes tidligere arbejdsgiver har kontakter til samtlige gourmetrestauranter i byen.

Jeg havde ikke særlig høje forventninger til denne bog, og det var meget godt, for dette er en letlæst bog – som i virkelig letlæst og letbenet bog. Den hører helt klart til blandt de uforpligtende og hyggelige bøger, man typisk tager med på stranden eller i haven, og her vil den egne sig fint.

Det er på mange måder en hverdagsagtig og forholdsvis realistisk historie om en ung kvinde, der pludselig skal redefinere sit liv efter pludselig at have mistet noget af sin identitet i form af job og forhold. Jeg synes dog, at den sagtens kunne være fortalt mere levende og spændende – jeg savnede noget dynamik og sprudlende dialoger, men det meste af tiden føltes bogen flad og som at læse en kedelig dagbog uden megen indhold.

Jeg har kategoriseret denne bog under chick-lit, men jeg synes ikke, det er 100% korrekt, da jeg blandt andet forbinder chick-lit med humor, og den er der ikke meget af i denne bog. Det er synd, for det ville gøre bogen væsentlig bedre end denne jævnt kedelige fortælling om Agnes, som jeg hverken kan identificere mig med eller rigtig have ondt af.

Bogen vil som sagt egne sig fint til ferielæsning, men skal jeg være helt ærlig, så synes jeg ikke, den er værd at spilde tid på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *