Sommershopping

 De seneste uger er der dukket flere spændende pakker op med posten, for jeg syntes, det var på tide at shoppe lidt bøger igen. Denne gang brød jeg mit eget princip om ikke at købe bøger fra amerikanske hjemmesider, for disse bøger fra Barnes & Noble er ganske enkelt svære – hvis ikke umulige – at finde her i Europa. Lad dig ikke narre af den lave pris på deres hjemmeside – der kommer en rimelig høj portopris oven i, ligesom du også skal betale moms + Postdanmarks gebyr, når pakken kommer til Danmark (med mindre pakken bliver ignoreret i tolden og du slipper for gebyr).

… og nu, jeg var i gang, kunne jeg ikke stå for denne smukke udgave, som også kom med i pakken fra Barnes & Noble.

Temaet for juli måneds læsning er humor, så jeg bestilte også et par sjove bøger – blandt andet ‘The Summer I became a Nerd’, som jeg har læst flere rosende anmeldelser af. Jeg er også flere gange stødt på ‘The Giver’ på Goodreads, hvor den ofte nævnes på must-read-lister, ligesom bogen generelt er ratet af utrolig mange mennesker. Det gjorde mig ærlig talt lidt nysgerrig, for jeg kender ikke rigtig noget til bogen, så nu har jeg købt den og glæder mig til at læse den i løbet af de kommende måneder. Jeg mener, jeg har hørt et rygte om, at bogen er i gang med at blive filmatiseret og måske kommer i biograferne til efteråret? Begge bøger blev købt hos Wordery.

Sidst men ikke mindst fandt jeg også flere fristelser hos Kennys. Her blev det til ‘Weird Things Customers say in Bookshops’, som jeg allerede har læst – anmeldelsen kommer i løbet af de næste par uger. Det blev også til to bøger, som jeg har planer om at læse til efteråret. En meget smuk udgave af ‘The Haunting of Hill House’ samt ‘The Reapers are the Angels’.

Har du købt noget spændende til ferielæsningen?

15 tanker om "Sommershopping"

  1. For de fire bøger gav jeg 45 dollars for selve bøgerne og 30 dollars for fragt. Derudover gav jeg ca. 260 kr, da jeg skulle hente pakken (150 kr i PostDK-gebyr, resten for moms).

  2. Hold da op en skøn bunke! Jeg synes også B&N leatherbound er så fine, og så er det jo nogle dejlige titler 🙂

    “The Giver” er en dystopisk ungdomsfortælling, og selvom den er meget kort, synes jeg personligt, at det er en af de bedste dystopiske bøger! Den rammer lige der hvor den skal med sin fortælling – og de efterfølgende bøger (det er ikke en decideret serie, bare løst forbundet) er også virkelig gode (specielt “Messenger”)
    Jeg tror du vil kunne lide den 🙂

    Og så er den udgave af “Haunting of Hill House” SÅ fed! Den passer bare perfekt til den historie, og det kribler i fingrene for at trykke køb på Amazon 🙂 Håber du vil få nogle uhyggelige stunder med den!

  3. Sikke fine bøger. Jeg har faktisk ikke købt bøger her til sommeren, da jeg har en del ulæste stående,men bliver nok fristet inden længe 🙂

  4. Jeg glæder mig også til 'The Giver' – vidste faktisk ikke at der var flere efterfølgende bøger, men godt at vide, hvis den falder i min smag.

    Ja, den er lige mig! Og jeg kan røbe, at den er mindst lige så smuk indeni – meget stemningsfuld 🙂

  5. Åh altså! Jeg elsker den udgave af 'Oz', og har den også stående selv, men de andre drømmer jeg endnu om. Min mor har dog 'Arabian Nights', og den har jeg ofte gramset på. Nøj den er smuk. Generelt er B&N bare vidunderbøger, og jeg kan slet ikke stoppe min samlermani, når det kommer til dem. Slet, slet, slet ikke.

    I øvrigt knuselsker jeg også den udgave af 'The Haunting of Hill House'. Den er så, så, så stemningsfuld!

  6. Hov, har jeg B&N-bøger, som du ikke har? Det havde jeg alligevel ikke troet 🙂
    Og ja, de er skønne. Jeg har ikke fortrudt, at jeg bestilte dem hjem, selvom det tog 1½ måned, før jeg fik dem leveret!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *