Sønden for grænsen og vesten for solen

Jeg har hørt meget – og udelukkende godt – om Haruki Murakami de senere år, men har indtil nu haft til gode at læse hans bøger. Med månedens blogudfordring, hvor temaet er ‘Bøger fra andre kontinenter end Europa eller Nordamerika’, så var det oplagt at kaste sig over hans forfatterskab. Han er dog en ret populær herre, så stort set alle bøger var udlånt på biblioteket, og der var lang ventetid på en del af dem. Jeg reserverede derfor flere, og pludselig fik jeg besked om, at to af dem var kommet hjem! Der følger derfor en anmeldelse mere af en af hans bøger senere på ugen.

Men tilbage til denne bog. ‘Sønden for grænsen og vesten for solen’ handler om Hajime, der som tolvårig møder pigen Shimamoto, som han straks knytter sig til. De mister dog kontakten som teenagere, da han flytter til en anden by, og i mange år flakker han fra kvinde til kvinde uden at finde den rette. Shimamoto bliver ved med at spøge i hans tanker, og han fortryder bitterlig, at han gav slip på hende, for ingen anden måler sig med hende. Men en dag træder hun ind i hans jazzbar, og lige pludselig bliver han konfronteret med fortiden og det savn, han har gået med i så mange år.

Bogen er ret ligetil at læse – både enkel i opbygning og sprog. Alligevel virker den mere kompleks; måske fordi den er god til at beskrive de valg og fravalg, som mennesker ofte tager – og fortryder. Kærlighed og lidenskab fylder en del i bogen, uden at det dog bliver langtrukkent eller vulgært.

Jeg savnede at blive rørt og at føle noget for personerne i det hele taget, og jeg må indrømme, at jeg ikke blev helt så overvældet og betaget, som jeg havde forventet. Dog var det alt i alt en udmærket læseoplevelse.

6 tanker om "Sønden for grænsen og vesten for solen"

  1. Jeg er Murakami fan, men umiddelbart er du også startet i den svagere del af hans forfatterskab – efter min mening. Sønden for grænsen og vesten for solen er den jeg er mindst begejstret for.

    Du skal have fat i Trækopfuglens krønike eller Kafka på stranden synes jeg.

    Til gengæld så tror jeg også meget, at Murakami er sådan en man enten kan li' eller ej. Hvis hans skrivemåde ikke fanger, så bliver man nok aldrig fanget af universet, som han skaber.

    Alligevel synes jeg du skal prøve en af hans to hovedværker.

    Bliver lidt ked af det når folk ikke kan li' Murakami fordi jeg selv synes det er så fantastisk det han skriver. Men vi er jo alle forskellige, og smag og behag er forskellig.

    Glæder mig til at læse hvad du synes om den anden Murakami bog du læser 🙂

  2. Hej Mia!
    Jep, jeg ved det – men ved de mest populære bøger var der så lang ventetid, at jeg ikke ville kunne nå at få dem inden månedens udgang. Regner dog med at prøve minimum en af de to, du nævner, for dem har jeg hørt rigtig meget om, så det kan nærmest ikke undgås 🙂

    Til gengæld er jeg desværre ikke så meget til hans anden bog (den jeg er i gang med), men der har han det heller ikke let, for jeg er i forvejen ikke særlig glad for noveller. Af samme grund valgte jeg også 'Sønden for…' som bogudfordring, da der var større chance for, at jeg kunne lide den 🙂

  3. Hvis du har mod på flere af ham, så vil jeg anbefale Norwegian Wood OG ikke mindst After Dark. Har læst dem på engelsk, så jeg ved ikke, hvordan de helt præcist er oversat til dansk. Der er et eller andet gribende over hans historier og observationer, der gør, at jeg bliver nysgerrig efter at finde ud af, hvad der dukker op rundt om næste hjørne i hans bøgers univers.

  4. Pingback: Kafka på stranden | Den Lille Bogblog

  5. Pingback: Efter skælvet | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *