Steelheart

steelheart

Det er ingen hemmelighed, at jeg er ret vild med Brandon Sanderson… altså hans bøger! Jeg har derfor besluttet, at jeg skal læse en masse af hans bøger i år, hvilket er en herlig udfordring, eftersom han har udgivet en ret stor stabel bøger og nærmest konstant sender nye bøger på markedet. Jeg er efterhånden begyndt at opfatte ham som fantasygenrens svar på Stephen King 🙂

‘Steelheart’ er første bog i ‘The Reckoners’-trilogien. De to første bøger er i øvrigt oversat til dansk, men jeg foretrækker at læse Sandersons bøger på engelsk. Bogens hovedperson er den 18-årige David, hvis far blev dræbt af superskurken Steelheart, da David var barn. Steelheart er en af de mange mennesker, der pludselig fik superevner for en række år tilbage, men i stedet for at bruge evnerne i den gode sags tjeneste, blev de nye supermennesker magtbegærlige og overtog kontrollen med verden. Nu styres byerne af de stærkeste supermennesker, der har allieret sig med andre supermennesker med færre evner, og de almindelige mennesker må bare indordne sig. David har researchet og planlagt i mange år, men han ved godt, at han ikke kan gøre noget mod Steelheart ene mand, så han vil finde frem til modstandsgruppen og bede dem om hjælp. Han er sikker på, at med hans viden vil de nå langt.

Jeg er ret vild med konceptet i denne bog – ‘superheroes gone baaaad’ – for er et ret fedt oplæg til en historie. Tænk hvis mennesker fik superevner og derefter blot brugte dem til at mele deres egen kage? Desværre ikke usandsynligt men alligevel en ret interessant idé at lege videre med, eftersom man er så vant til at høre om superhelte.

Stemningen i bogen svinger en del, hvilket ærgrede mig lidt. Starten er supermørk og dyster, men derefter bliver den mere letbenet tenderende til munter. Det forvirrede mig i starten, men jeg vænnede mig til det. Undervejs skete der så noget ret drastisk, som igen ændrede stemningen markant. Det irriterede mig en del, da det skete, men senere hen forstod jeg hvorfor, og selvom det ikke helt fjernede min første irritation over stemningsskiftet, så var det et ret fedt twist.

Der er fuld fart over feltet, og er du til action, bliver du ikke skuffet – der er filmiske kampscener og eksplosioner til den helt store guldmedalje – selvfølgelig serveret med et glimt i øjet. Masser af spænding og underholdning. Tænker du nu, at det lyder mest som en bog for drenge, så må jeg venligst bede dig om at sende den kønsdiskriminerende holdning på plejehjem – denne bog er for alle, der elsker en bog proppet med drama og action.

Elsker du – som jeg – den oprindelige ‘Mistborn’-trilogi og forventer, at denne serie er noget i samme stil, så risikerer du at blive skuffet. ‘Steelheart’ har ikke samme dybde eller detaljegrad som ‘Mistborn’, men det skal den heller ikke have – det er en anden serie og en anden genre (dermed ikke sagt at sci-fi kan være detaljeret – snarere tværtimod).

Brandon Sanderson har skrevet en interessant historie i en noget usædvanlig mørk tegneserie-agtig verden. Der er bestemt lagt op til en spændende og nervepirrende historie, der fortsætter i ‘Firefight’ og ‘Calamity’ – de to sidste bøger i serien, som jeg regner med at læse i marts.

‘Steelheart’ var en fornøjelse at læse, selvom jeg blev lidt irriteret et par gange undervejs. Det er især afslutningen, hvor forfatteren binder en række tråde sammen, og hvor man får lidt en “ahaaa”-oplevelse, der får mig til at glemme de frustrerende øjeblikke. Det er ikke den bedste Sandersonbog, jeg har læst – jeg har svært at ved se, hvordan noget skal slå ‘Mistborn’-bøgerne – men det er en ganske underholdende bog.

10 tanker om "Steelheart"

  1. Jeg havde nogenlunde samme opfattelse af denne. Faktisk blev jeg nok bare lidt skuffet. Det var en ok bog, men ikke meget mere end det. Jeg havde helt sikkert forventet meget mere, og syntes lidt, at alt var lidt for let. Jeg tror nu nok, jeg læser videre alligevel, for de er jo hurtigt læst og fin nok underholdning 🙂

    • Jeg startede med at ærgre mig over, at den gik fra den dystre, mørke tone og blev mere munter (for jeg var ellers ret hooked på den dystre tilgang). Men jeg vænnede mig til det, og da superhelte-/superskurke-verdener sagtens kan være muntre og ikke kun Gotham-depressive, så endte jeg med godt at kunne lide den. Han må dog gerne give den en ekstra skalle i næste bog… som jeg forhåbentlig går i gang med at læse om et par uger 😉

    • Ja lige præcis. Jeg skulle virkelig hive mig selv i ørerne i starten for ikke konstant at sammenligne den med Mistborn. Det ville nemlig ikke være særlig fair over for Steelheart.

  2. Jeg har ikke læst hans ‘Mistborn’ serie, men det kan jeg klart fornemme at jeg bør gøre. 😛

    Dog elskede jeg ‘Stålhjerte’ og er lige gået igang med ‘Ildkamp’ og so far, so good. 🙂

  3. Pingback: Februar var… | Den Lille Bogblog

  4. Pingback: Firefight | Den Lille Bogblog

  5. Pingback: Calamity | Den Lille Bogblog

  6. Pingback: Mitosis | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *