Storm Front

Dette er en af bøgerne på min liste over 20 bøger, som jeg skal læse i år, og den endte på listen, for jeg har længe ønsket at prøve denne serie, da jeg er stødt på en del anbefalinger af den.

‘Storm Front’ er første bog i serien ‘The Dresden Files’ af Jim Butcher, og serien handler om den amerikanske troldmand og efterforsker, Harry Dresden. Harry virker på mange måder som den klassiske, lidt sølle noir-detektiv og har da også samme småsarkastiske tilgang til tingene, som detektiver kan have i de dystre krimier. Harry kan så tilmed udøve magi… og det er så her, at sammenligningen med de klassiske krimier ophører, for Harry oplever lidt af hvert i dette univers, hvor magi findes, men er sjældent og ildeset. Han kæmper med at tjene nok til at betale huslejen, men heldigvis får han en del mindre sager ind, som lige kan holde hjulene kørende. Politiet får dog snart indkaldt ham til opklaringen af en blodig drabssag, hvor alt tyder på, at sort magi er involveret, og snart er Harry ikke den, der jager – men den, der bliver jagtet!

Historien fængede med det samme, og jeg kunne næsten ikke lægge bogen fra mig, før den sidste side var vendt. Hovedpersonens sarkastiske men ærlige tilgang til tingene er dejlig forfriskende, og han er langt fra perfekt, selvom han selvfølgelig er en dygtig troldmand og overlever utrolige ting. Han har – selvfølgelig – også en vis kvindetække, men han er jo ikke James Bond, så det går også galt gang på gang.

Settingen er fantastisk – det er dark urban fantasy, hvor nutidens grå og dystre betonbygninger er krydret med magi og overnaturlige væsner, så selvom hverdagsmennesket ikke er vant til magi i denne verden, så findes der både dæmoner, feer og vampyrer. Den dystre detektivverden og de overnaturlige elementer fungerer overraskende godt sammen, og det er herligt med en helt ny fortolkning af fantasy. Det når ikke op på ‘A Game of Thrones’-niveau, men det er ikke desto mindre god underholdning, og jeg har allerede købt den næste bog i serien, for jeg skal ganske enkelt have mere!

10 tanker om "Storm Front"

  1. Dresden Files er voldsomt underholdende. Man skal dog passe på med ikke at læse for mange af dem indenfor for kort tid, for det bliver hurtigt svært at skelne dem fra hinanden 🙂

  2. Janus – jep, de er ret fængende! Din 'advarsel' er noteret – jeg har alligevel et par bøger, der skal læses først, så jeg venter lidt med at gå i gang med 2'eren 🙂

  3. De spiller den desværre kun i efterårsferien, og den bliver ikke opsat igen. Til gengæld kommer der en DVD man kan købe.

    De spiller også et lidt mindre julestykke i december, og så er der jo deres efterårsmusical til næste år, for det er helt sikkert at de spiller en rigtigt god forestilling hvert år i efterårsferien.

    Ja det kan hurtigt blive dyrt hvis der er flere stykker man gerne vil se. Det kunne også have været spændende at se Aladin i Fredericia, men to teaterstykker må være nok for det her efterår.

  4. Pingback: Grave Peril | Den Lille Bogblog

  5. Pingback: Full Moon | Den Lille Bogblog

  6. Pingback: De bedste læseoplevelser i 2012 | Den Lille Bogblog

  7. Pingback: Rivers of London | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *