Stormdancer

Da jeg læste, at ‘Stormdancer’ er en kombination af fantasy og steampunk, hvor historien foregår i Japan, var jeg helt solgt. To af mine yndlingsgenrer kombineret med en af de mest fascinerende kulturer, der findes. Helt klart en bog jeg måtte læse!

‘Stormdancer’ er første bog i ‘The Lotus War’-serien, der er skrevet af Jay Kristoff. Bogen handler om den unge pige Yukiko, der tager med sin far ud i vildnisset for at finde en griff til shogunen. Det er en mission, der er dømt til at fejle, for alle ved, at griffer uddøde for mange år siden, men ingen tør at sige shogunen imod. Imod alle odds lykkes det dog at finde og fange en griff, men derefter vender lykken, og Yukiko ender med at komme væk fra resten af ekspeditionsholdet. Hendes eneste selskab er den store griff, men da den ikke virker synderlig begejstret for at være i nærheden af mennesker, ser hendes situation ret håbløs ud.

Det tog mig nogle kapitler at vænne mig til historiens rammer – mest af alt fordi jeg skulle lure lidt på, hvornår der blev refereret til begreber/væsner kendt fra den japanske kultur og hvornår der var tale om fantasivæsner m.m. Men da jeg først havde fået en fornemmelse af verdenen, var det ret interessant at se, hvordan forfatteren havde kombineret den japanske kultur med elementer fra fantasy og steampunk.

Yukiko er en selvstændig pige med ben i næsen og derfor let at holde af som hovedperson. Griffen var også interessant, men til tider lige lovlig menneskelig i sin tankegang og udtryk. Det irriterede mig lidt. Der var et forholdsvis bredt persongalleri, men der var desværre ikke så mange af dem, der blev beskrevet særlig grundigt, og derfor føltes de en kende overfladiske.

Min største anke mod bogen er det trekantsdrama, der opstår undervejs. Ja, jeg hader jo trekantsdramaer, så det er jo ikke en overraskelse, at det irriterer mig, når det også dukker op her, for det giver ikke noget særligt til historien – andet end at fremstille Yukiko mere naiv, hvilket mest af alt ærgrede mig.

Der var visse elementer i bogen, som fik mig til at frygte en meget klassisk opbygget ungdomsbog, for det tydede det længe på, men heldigvis indeholdt slutningen af bogen flere overraskelser. Det lover godt i forhold til de efterfølgende bøger, selvom jeg ikke helt kan lure, hvordan forfatteren vil gribe dem an. Jeg er dog ikke i tvivl om, at jeg skal læse videre i serien.

2 tanker om "Stormdancer"

  1. Okay, jeg har været helt oppe at ringe over denne trilogi og haft meget høje forventninger, men jeg har nu nedjusteret dem lidt efter at have læst din anmeldelse, så jeg ikke bliver alt for skuffet 😉

    • Jeg håber, du under alle omstændigheder læser dem – vil meget gerne høre din mening om serien. Men ja, jeg var desværre ikke helt oppe at ringe over den første bog. Håber dog på snart at få købt den næste, for serien har potentiale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *