Tænk på et tal

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg første gang stødte på ’Tænk på et tal’ af John Verdon, men den har i hvert fald stået på min to-read-liste i mange år – også på Goodreads, hvor jeg nu gør en indsats for at få læst de bøger, der har stået på min læseliste i længst tid.

’Tænk på et tal’ er første bog i krimiserien om Dave Gurney – en pensioneret kriminalassistent, der lever på en gård sammen med sin hustru. Han kan dog ikke holde fingrene for politiarbejdet, så da en af hans tidligere studiekammerater kontakter ham, fordi vedkommende modtager nogle yderst besynderlige breve, bliver Gurney overtalt til at hjælpe ham. Brevene bliver mere truende, og Gurney må snart sande, at den mystiske brevskriver har onde hensigter.

Bogen starter med en mystisk brevudveksling, der med det samme vakte min nysgerrighed. Brevskriveren beder modtageren – dvs. Gurneys studiekammerat – om at tænke på et tal mellem 1 og 1000. Dette tal gætter brevskriveren så i et efterfølgende brev, og både Gurney og studiekammeraten er mystificerede – hvilket jeg som læser også var. Hvad var nu det for noget? Brevskriveren krydrer derefter brevene med små digte og kommentarer, hvilket pirrer yderligere til ens nysgerrighed, men derefter sker der flere ting, som desværre tager luften ud af ballonen. Mystikken glider i baggrunden, og opklaringsarbejdet bliver mere traditionelt.

Første halvdel af bogen var klart mere interessant end anden halvdel af bogen. Jeg savnede helt klart mystikken og følelsen af, at den overlegne brevskriver kørte politiet rundt i manegen (det gør personen på sin vis stadig i anden halvdel, men ikke på samme måde).

Selve opklaringen af sagen var lidt… meh. Jeg syntes, at forklaringen på brevskriverens synskhed på den ene side gav fin mening men på den anden side gav en kedelig og lidt ordinær slutning. Jeg savnede mere dramatik og ahaaa-følelse.

Samlet set er ’Tænk på et tal’ en udmærket krimi. Det er rart, at hovedpersonen for en gangs skyld ikke er en alkoholiseret midaldrende mand, der lige er blevet skilt, men faktisk en ret normal person med et helt normalt ægteskab. Der er (selvfølgelig) stadig lidt knas i familielivet, men ikke i samme grad som i mange andre krimiserier. Jeg savnede dog lidt mere dramatik og spænding i slutningen, men her er jeg muligvis farvet af at have læst en del Chris Carter-bøger, hvor der virkelig er smæk for skillingen.

Selvom ’Tænk på et tal’ var en ok læseoplevelse, så regner jeg ikke umiddelbart med at læse videre i serien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *