The Bell Jar

‘The Bell Jar’ er en klassiker, som jeg længe har ønsket at læse. Jeg vidste ikke synderlig meget om bogen, inden jeg gik i gang med den – kun at den figurerede på mange bøger-du-bør-læse-lister.

Bogen er skrevet af Sylvia Plath og skulle efter sigende være delvist bygget på hendes eget liv. Bogens hovedperson, Esther, er en ung og meget talentfuld kvinde, der får et sommerjob på et modemagasin i New York. Alt ser lyst ud, og hun har hele livet foran sig, men alligevel begynder det alt sammen at smuldre mellem hendes fingre. Langsomt begynder hun at synke ned i en dyb depression, som synes uden ende…

Jeg kunne godt lide skrivestilen i denne bog, da den var poetisk uden at være overlæsset, hvilket jeg især nød i starten af bogen.

Selve historien fangede mig dog desværre ikke rigtig. Jeg har lidt svært ved at sætte ord på, hvad det var, der gjorde, at jeg aldrig rigtig kom tæt på hovedpersonen. Måske kunne jeg ikke helt forstå hende som person? Hun virkede i hvert fald distanceret for mig, og jeg havde svært ved helt at forstå, hvad der gik galt for hende.

På sin vis beskriver bogen meget godt det dilemma, man står i, når man er ved at færdiggøre uddannelsen og er i tvivl om, hvad man så vil med sit liv. Især når man som Esther forventes at gøre noget, man egentlig ikke har lyst til.

I bogen bliver Esther venner med to meget forskellige piger – den artige og korrekte Betsy og den vilde og farlige Doreen. Jeg er sikker på, at min engelsklærer ville have elsket at analysere al symbolikken i denne bog, for de to piger er en meget tydelig illustration af de to sider i Esther, der er i vildt opgør.

Så… alt i alt en blandet oplevelse. Jeg kunne godt se visse kvaliteter ved bogen, men omvendt fangede historien mig ikke rigtig, ligesom jeg ikke følte, at jeg kunne mærke eller relatere til hovedpersonen.

2 tanker om "The Bell Jar"

  1. Jeg blev heller ikke helt fanget af fortællingen, men den sidste del rørte mig dog, da jeg synes at beskrivelserne var så levende i denne del af bogen.

    • Det er jeg faktisk glad for at høre.Jeg havde håbet på en lidt større læseoplevelse, end det reelt set var. I bund og grund var det bare en bog, der aldrig rigtig krøb ind under huden på mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *