The Final Empire – Mistborn 1

Kender du det: Du har glædet dig så længe til at læse en bestemt bog, at dine forventninger er så høje, at du dårligt tør læse bogen? Sådan havde jeg det, inden jeg gik i gang med ‘The Final Empire’, som er første bog i Mistborn-serien. Den serie har fået så god omtale i løbet af de sidste par år, at jeg havde svært ved ikke at forvente en masse af den.

Serien er skrevet af Brandon Sanderson, og i første bog følger man to personer – tyvetøsen Vin og frihedskæmperen Kelsier. Begge er de Mistborn – dvs. en person med magiske evner, som personen kan forstærke ved at sluge bestemte metaller. Landet, de lever i, styres af Herskeren – en mand, der tilsyneladende er udødelig og så magtfuld, at utallige oprør er blevet fejet væk, som var det små fnug på en jakke. Han sørger også for, at en del af befolkningen, skaa, lever som slaver, og kun én gang er det lykkedes en skaa at flygte fra minerne – nemlig Kelsier. Nu har Kelsier slået sig sammen med frihedskæmperne for at styrte herskeren, og i den kamp har han brug for Vin, som først nu opdager hvilke evner, hun besidder. Men er Kelsiers plan gennemtænkt? Har han tænkt sig at støtte oprørerne hele vejen igennem, eller har han kun tænkt sig at være med til at starte oprøret og derefter stikke af med sin betaling? Og hvordan kan de stoppe Herskeren, der er udødelig og som har informanter overalt?

Det er en velskrevet og spændende bog, som – selvom den på visse punkter godt kan minde lidt om et par andre bøger, jeg har læst – har sin egen stil. Det skyldes ikke mindst måden, hvorpå personerne bruger magi på, hvor de forstærker magien ved hjælp af forskellige metaller. Der er en del forskellige evner, så det tog lidt tid at lære dem, men jeg fandt ud af, at der er også er en fin lille ordliste bag i bogen, så det er let at slå de enkelte evner op, hvis man bliver i tvivl.

Bogen minder mig – stilmæssigt – lidt om ‘The Magician’s Guild’ med den unge, mistroiske kvindelige hovedperson og et persongalleri, som talte mange sympatiske personer i hendes omgangskreds. Jeg kunne især godt lide Kelsier, som var spændende og nuanceret beskrevet – og hvor jeg ikke altid vidste, hvor jeg havde ham, selvom jeg håbede det bedste. Det var dog ofte Vins samtaler med Elend Venture, som jeg så mest frem til, da deres mundhuggerier var utroligt underholdende at læse.

Jeg syntes også, at bogen havde et tragisk snert – lidt i stil med ‘The Way of Shadows’, som er en af de mest brutale fantasybøger, jeg har læst de senere år. ‘The Final Empire’ er dog ikke lige så nådesløs, men det er ikke happy-go-lucky fantay, så du skal være forberedt på, at der sker lidt af hvert i bogen.

Afslutningen er ret overraskende (men hvorfor kan jeg selvfølgelig ikke fortælle her), og jeg er ret spændt på, hvad der vil ske i den næste bog i serien. Jeg håber på at få læst resten af trilogien i maj måned – i næste måned har jeg Stephen King-tema, og der er min bogstabel så høj, at jeg næppe når særlig mange andre bøger i den måned.

Men indtil da – en varm anbefaling herfra af ‘The Final Empire’.

20 tanker om "The Final Empire – Mistborn 1"

  1. Er så glad for at du også kan li denne bog. Jeg elsker den. Vin og Elend er gode sammen og Sazed er også helt fantastisk, selvom det måske kommer mere til udtryk i de næste bøger. Spooks er også fænomenal i den sidste bog. Du kan generelt også glæde dig til de næste bøger, især i den tredje går det hele op i en højere enhed og alle de små hints man få i løbet af alle bøgerne flettes sammen. Men ja, det er bare skønt at høre endnu en der er glad for den bog. 🙂

  2. Jeg var også rigtig, rigtig glad for den! Ved faktisk slet ikke hvorfor jeg ikke er kommet videre endnu – tror det er primært fordi slutningen/epilogen på Final Empire ligesom lagde lidt op til, at den næste bog har et noget andet fokus, synes jeg.
    Jeg håber på jeg snart får taget mig sammen til at læse resten af serien 🙂
    Men jeg er helt enig med din bedømmelse 🙂

  3. Jeg var helt pjattet med deres samtaler – så pjattet, at jeg faktisk blev lidt overrasket over mig selv 😀
    Er spændt på, hvad jeg vil synes om de to andre bøger. En af mine venner var ikke så vild med 2'eren, men syntes godt om 3'eren, så jeg har tænkt mig at udfritte ham om hvorfor – men først når jeg selv har læst dem selvfølgelig 🙂

  4. Det kan jeg godt forstå – den første bog kan godt læses som selvstændig bog, og jeg tror også, at det var den oprindelige plan, men at forfatteren så fik lyst til at skrive videre. Men altså – jeg har planer om at læse videre i serien om 1-1½ måned – skal lige igennem april måned, der er proppet med masser af Stephen King-bøger 😉

  5. Uha – den lyder absolut lovende! Især med din ros af ping-pong-hvem-kan-toppe-hvem-i-mundhuggeri-elementet – det giver altid en fantastisk læseoplevelse 😀 Endnu en serie til min (snart uendelige) To-Be-Bought-Liste. Jeg var rigtig glad for The Magician's Guild og slugte serien over en uge. Mange tak for anbefalingen!

  6. 2'eren har også et lidt andet fokus end 1'eren, hvilket den jo sådan set er nød til, med den slutning. Tror hele tiden at det har været planlagt at det skulle være en trilogi, for ellers ville bøgerne ikke hænge så godt sammen som de gør. Derudover der det også planlagt at der kommer 2 trilogier mere i samme verden. En urban fantasy og en science fiction.

  7. Pingback: The Rithmatist | Den Lille Bogblog

  8. Pingback: Well of Ascension – Mistborn 2 | Den Lille Bogblog

  9. Pingback: Mine heltinder | Den Lille Bogblog

  10. Pingback: The Hero of Ages – Mistborn 3 | Den Lille Bogblog

  11. Pingback: Dejlige julegaver | Den Lille Bogblog

  12. Pingback: The Alloy of Law | Den Lille Bogblog

  13. Pingback: Steelheart | Den Lille Bogblog

  14. Pingback: The Way of Kings | Den Lille Bogblog

  15. Pingback: I marts gik tiden med… | Den Lille Bogblog

  16. Pingback: Words of Radiance | Den Lille Bogblog

Skriv et svar til Stine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *