The Forestwife Trilogy

Lad mig starte med en pinlig indrømmelse. Denne bog har stået på min bogreol i ca. ti år. Ulæst. Jeg har ikke tal på alle de gange, jeg har lovet mig selv, at NU skulle jeg se at få den læst uden dog at gøre noget ved det. Jeg købte den brugt sammen med en række andre bøger via QXL (det var dengang, man stadig havde let ved at købe og sælge brugte bøger – nu kan det dårligt betale sig med de høje portopriser). Men eftersom jeg pt. er godt i gang med at nedbringe antallet af ulæste bøger på hylderne, så var det en kærkommen lejlighed til at læse denne bog.

‘The Forestwife Trilogy’ er skrevet af Theresa Tomlinson og er en fortolkning af klassikeren ‘Robin Hood’. Her er omdrejningspunktet dog Marian, hvor Robin mere er en biperson, der dukker op i ny og næ. Marian søger allerede som ung ud i skoven, hvor hun bliver ‘The Forestwife’ – dvs. den kloge kone/heks, der sørger for at hjælpe de syge og nødlidte, der er ramt af sheriffens ondskabsfulde og barske styre.

Historien blev oprindeligt udgivet som en trilogi men er her samlet i ét bind. Den første bog er tættest knyttet til Robin Hood-fortællingen, hvor man hører om, hvordan Marian og Robin mødes første gang og lærer hinanden at kende. De to efterfølgende bøger handler i højere grad om andre personer, der bliver en del af modstandskampen – dog stadig med Marian og Robin som vigtige personer i den samlede fortælling.

Jeg kan godt lide, at forfatteren har valgt at fokusere på Marian i denne fortolkning af Robin Hood-eventyret – ikke mindst fordi Marian her ikke bare er en kvinde, der skal reddes, men en kvinde, der er en aktiv del af modstandskampen. Hun har en vigtig rolle som den kloge kone, og mange søger hendes hjælp.

Fortællestilen er lidt gammeldags, og mens jeg læste den første fortælling, kom jeg hele tiden til at tænke på ‘Little Women’, der havde lidt af den samme overeksalterede stil med hyppige følelsesudbrud. Det var lidt over the top til min smag – men alligevel også lidt hyggeligt, fordi det blev så barnligt og naivt. De to andre fortællinger virkede desværre ikke nær så godt som den første. Det skyldes til dels, at der var mere fokus på andre personer i historierne, men det var især følelsen af, at historien gentog sig selv flere gange, og at der ikke var så mange nye ideer, der dæmpede min begejstring. Den blev lidt for forudsigelig, selvom forfatteren nu også turde dræbe flere af de vigtige personer i fortællingen.

‘The Forestwife Trilogy’ er hyggelig læsning, men ikke noget stort værk. Det er en bog, der egner sig fint som ferielæsning, hvis du trænger til at bevæge dig ud i Sherwood-skovene med en bue over skulderen og et bundt urter i bæltetasken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *