The Giver

Da jeg begyndte at bruge Goodreads, når jeg researchede på bøger, faldt jeg gang på gang over ‘The Giver’ af Lois Lowry. Det var ikke en bog, jeg havde hørt om før, men den optrådte på utrolig mange lister over bøger, som folk anbefalede, og der var virkelig mange af Goodreads-brugerne, der havde læst bogen. Jeg blev til sidst så nysgerrig, at jeg besluttede mig for at læse bogen.

‘The Giver’ er en dystopisk ungdomsroman, der foregår i et fremstidssamfund, hvor befolkningen overvåges af staten, så man sikrer, at alle opfører sig korrekt. Hovedpersonen Jonas er 11 år og bor sammen med sine forældre og lillesøster – eller måske nærmere ‘forældre’ og ‘lillesøster’, for de er ikke biologisk i familie men udvalgt af samfundet til at bo sammen. Alle får en plads i samfundet, som de forventes at udfylde, og det er befolkningen tilfreds med – sådan er det jo bare. Desuden bruger man ikke tid på at følelser, så der er ikke rigtig nogen grund til at mene noget andet – sorg, smerte og kærlighed er alle fjernet, så det er lettere at undgå konflikter.

Da Jonas fylder 12 år, bliver han – ligesom hans jævnaldrende – tildelt sit hverv og dermed sin rolle i samfundet. Til alles overraskelse får han til opgave at blive den næste ‘Giver’ – den ene person i samfundet, der stadig har følelser og adgang til minder og hemmeligheder. Giveren skal huske alt – også alle de dårlige ting såsom krig, mord og forræderi, og det er derfor ret opslidende at have denne vigtige funktion. Men det er også en stor ære, og Jonas er da også spændt på, hvordan det vil være.

Det er jo ikke ligefrem fordi, at dystopiske ungdomsromaner med et fuldkommen forskruet samfund er et særsyn på boghylderne disse år – nærmest tværtimod. Jeg syntes derfor heller ikke, at der var så meget nyt i ‘The Giver’, men det er omvendt også lidt synd at bedømme bogen ud fra dette, eftersom ‘The Giver’ blev udgivet for over 20 år siden.

Den altdominerende stat, der kontrollerer borgerne, virker dog – i hvert fald ikke i starten – så brutal og nådesløs, som den ofte gør i andre dystopiske romaner, og det virker da også til, at alle borgere er tilfredse med at leve under disse vilkår. Det, jeg synes er rigtig interessant, er ‘Giverens’ rolle i samfundet. Det virker lidt underligt at have en person, der skal huske alle de ting, som resten af befolkningen har glemt – og også som en meget sårbar løsning. Men det er blandt andet det, der er med til at forme historien, så det kan jeg ikke uddybe nærmere her, uden at afsløre for meget.

Jeg synes desværre ikke, at der når at ske så meget i denne bog. Nu er det også første bog i en serie på i alt fire bøger, og den er kun 179 sider lang,  men jeg synes ganske enkelt, at den var kort. Der kunne ikke nå at ske ‘nok’ i bogen, så jeg sad tilbage med en følelse af, at bogen kun var halvt færdig.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg vil læse resten af bøgerne i denne serie. På den ene side føler jeg, at jeg bør gøre det, da jeg også er lidt nysgerrig mht. hvordan historien vil udvikle sig, men på den anden side syntes jeg ikke, at bogen var fængende nok.

2 tanker om "The Giver"

  1. Jeg er meget spændt på at læse din anmeldelse af den. Jeg syntes, det var lidt svært ikke at sammenligne den for meget med de seneste dystopiske romaner, og da The Giver trods alt har en del år på bagen, er det på en måde lidt uretfærdigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *