The Good Faeries of New York

Da jeg var i New York for nylig, var der selvfølgelig tid til et par bogindkøb, og et af dem – ‘The Good Fairies of New York’ af Martin Millar – blev tilmed læst på flyturen hjem.

Historien foregår i nutidens New York, men her stopper al normalitet så også, da Morag og Heather pludselig dukker op. De er begge feer, der elsker at farve deres eget hår i kraftige farver, og de flyver en dag ind gennem vinduet hos New Yorks værste violinist, Dinnie. Han er muligvis også den mest asociale og aparte fyr i hele New York og har det mildest talt ikke særlig godt med at få et par selvfede og festglade feer som gæster. Det ender da også med at en af feerne i stedet ender hos den unge kvinde, Kerry, der bor overfor.

Kerry lider af Crohn’s disease, spiller guitar og er i gang med at lave et blomster-alfabet. Feerne er dog ikke i byen for at feste, selvom de ofte opfører sig sådan, for de er på flugt fra en gruppe feer, der forfølger dem, og snart får Morag og Heather også lagt sig ud med utallige grupper af feer, der bor i de forskellige kvarterer i New York. Åhjo, de mennesker, der ikke kan se feer, går virkelig glip af mange dramaer…

Det er ret umuligt at fortælle, hvad denne bog egentlig handler om, uden at det kommer til at lyde som komplet sort snak, og ovenstående er da også et meget lille indblik i, hvad der venter dig, hvis du læser denne bog.

Skrivestilen er sprudlende, fantasifuld og legesyg. Forestil dig en kombination af Neil Gaiman og Terry Pratchett, hvor handlingen er sat i nutiden, og så har du et nogenlunde billede af, hvad du kan forvente af denne fortælling.

Jeg elsker konceptet og den selvfølgelighed, som Morag og Heather indtager New York og får startet den ene konflikt efter den anden. Det er sjovt, sært og fascinerende på samme tid. Der er mange pudsige personligheder med i historien – nogle mere vellykkede end andre – og det sære miks virker overraskende godt. Jeg er dog ikke helt tilfreds med de forskellige febander/grupperinger, som bor i de forskellige bydele. De er lige lovlig stereotype, og der mangler ganske enkelt flere nuancer for at gøre dem levende. I stedet er de blot et pudsigt indslag, som kunne fungere langt bedre, hvis forfatteren blot havde taget sig lidt tid til det.

Historien er dog ikke blot sjov og ballade, for der er også flere alvorlige episoder undervejs, og det er desværre også her, at bogen halter. Jeg kan godt lide, at det ikke kun er pjank og pjat, men de dybereliggende problemer kommer aldrig rigtig ind under huden på mig, og der er desværre også flere steder, hvor jeg synes, at handlingen taber pusten og mister lidt af magien, som jeg først blev grebet af.

Det er dog en bog, jeg læste med glæde, og som får smilet frem på mine læber, blot jeg tænker på den. Det er selvfølgelig ærgerligt, at den ikke kommer helt op på det niveau, hvor mine yndlingsbøger befinder sig, men den har bestemt sin helt egen charme.

Læs den, hvis du elsker magiske fortællinger, fulde feer – og New York.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *