The Gunslinger – Dark Tower 1

Kan man være Stephen King-fan uden at have læst hans ‘Det mørke tårn’-serie? Ja, det kan man godt – sådan var det i hvert fald, da jeg var teenager, og serien langt fra var færdig. Dengang besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville gå i gang med serien, før jeg rent faktisk var sikker på, at serien ville blive afsluttet. På det tidspunkt gik der rygter om, at King måske aldrig ville afslutte serien…

Men men… i 1999 var Stephen King involveret i en alvorlig trafikulykke. Heldigvis overlevede han, men det satte tankerne i gang, og han indså, at man aldrig ved, hvornår døden banker på døren og fører én bort. Han besluttede sig derfor for at skrive ‘Det mørke tårn’-serien færdig, og ved samme lejlighed redigerede han også den første bog i serien. Det er den udgave, jeg har læst i denne måned.

‘The Gunslinger’ er første bog i serien på syv bind. Det er en ret kort bog – især i King-sammenhæng – da den kun er på 231 sider. Bogen foregår i en dyster og trist verden, hvor hovedpersonen, revolvermanden Roland, som leder efter Det Mørke Tårn og samtidig jager Manden i Sort. I bogens start er Roland tættere end nogensinde på at indhente Manden i Sort, men han støder på flere forhindringer undervejs. Undervejs møder han drengen, Jake, der døde i sin egen verden og nu er endt i Rolands verden, og Roland tager drengen med på sin farefulde rejse. Men Jake kan godt fornemme, at det måske var et dårligt valg, for Roland er besat af tanken om at finde sandheden om Tårnet, og der kan Jake komme i vejen…

Bogen er en stemningsmættet introduktion til den mystiske verden, hvor Roland, Manden i Sort og Det Mørke Tårn er de vigtigste skakbrikker. Det er ikke en verden, jeg har lyst til at ende i, for den virker dyster, fjendsk og ubehagelig, og jeg kom flere gange til at tænke på ‘The Road’, som stemningsmæssigt har flere træk til fælles med ‘The Gunslinger’.

Der er en sær og indforstået tone i bogen, hvilket virkede lidt underligt, eftersom det er første bog i en serie. Men ind imellem havde jeg virkelig følelsen af, at det var en lukket fest – at jeg gik hele vejen rundt om et hus, hvor der var den fedeste fest i gang – jeg kunne bare ikke finde hoveddøren! Det var irriterende, men det gjorde mig også nysgerrig, for når det drejer sig om King, så plejer der som regel at være mening med galskaben. Jeg syntes dog også, det var en anelse overmodigt at starte en serie med en bog, som ind imellem virker så forvirrende og mystisk. Det kan i værste fald skræmme læsere væk.

Jeg vil helt sikkert læse næste bog i serien, men jeg må dog også indrømme, at jeg var ikke helt blown away, da jeg læste ‘The Gunslinger’. Stilen er ret anderledes i forhold til mange af de andre bøger, Stephen King har skrevet. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men det er i hvert fald interessant, når mange die hard Stephen King-fans priser denne serie så højt.

11 tanker om "The Gunslinger – Dark Tower 1"

  1. Det er jeg glad for at høre. Jeg var også blevet 'advaret' mod første bog, og at man som minimum bør læse næste bog i serien, før man afgør, om man vil læse serien. Jeg er spændt på, hvordan den udvikler sig!

  2. Nøj, du er gået i King-fordybelse på det seneste 😀 Er det et slags tema, du læser efter? 🙂 Det er egentligt ret fint at fordybe sig i et forfatterskab på den måde 🙂

  3. Jep, i år har jeg et tema for hver måned. April har jeg brugt på at dykke ned i Stephen Kings forfatterskab (primært de nyere bøger, da jeg læste mange af hans første bøger, da jeg var teenager). I maj måned vil jeg læse bøger om krig – herunder flere fagbøger, for jeg synes, historie er spændende 🙂

  4. Ja som Anika siger – der bliver åbnet! Revolvermanden ER en spøjs 1'er, men nøj hvor du hurtigt glemmer det når du kommer videre. Især du, som mangeårig King-fan, tror jeg vil få noget af en åbenbaringsoplevelse 😀 Der bliver trukket på så mange af hans bøger, så mange detaljer giver pludselig mening, så mange elskede karakterer dukker op igen og har en ny rolle. Det.er.fantastisk!! Den serie er ligesom kulminationen på hele hans forfatterskab.

  5. Det glæder jeg mig til at opleve! I forvejen nyder jeg, når han refererer til sine egne bøger (f.eks. har jeg flere gange oplevet, at han har refereret til 'Det onde' i sine andre bøger), og det er jo altid hyggeligt at blive mindet om 'gamle venner', når man læser en ny bog 😉

  6. Pingback: The Gunslinger – graphic novel | Den Lille Bogblog

  7. Pingback: The Drawing of the Three | Den Lille Bogblog

  8. Pingback: The Waste Lands – The Dark Tower 3 | Den Lille Bogblog

  9. Pingback: Wolves of the Calla – The Dark Tower 5 | Den Lille Bogblog

  10. Pingback: The Song of Susannah – The Dark Tower 6 | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *