The Haunting of Hill House

Denne bog var ikke alene indkøbt, fordi jeg læser horrorbøger i denne måned – den skulle også læses under weekendens readathon. Jeg var ellers begyndt at blive lidt bekymret, for de sidste par måneder er jeg stødt på flere negative anmeldelser, men jeg håbede på at blive positivt overrasket.

‘The Haunting of Hill House’ er skrevet af Shirley Jackson og betragtes af mange som en horrorklassiker. Omdrejningspunktet er selvfølgelig et – efter sigende – hjemsøgt hus, som Dr. Montague fatter interesse for. Han vil bevise, at der findes spøgelser, og da han hører om Hill House, ved han, at han har fundet det perfekte sted til sit eksperiment. Han skal bruge en række medhjælpere og finder frem til Eleanor, der måske har overnaturlige kræfter, rigmandsdatteren Theodora samt husets arving, Luke. De fire indlogerer sig, og den første aften fortæller Dr. Montague om husets dystre fortid. En fortid, der rummer indtil flere mystiske dødsfald. De efterfølgende dage sker der flere og flere sære og uhyggelige hændelser, og da flere af episoderne viser tilbage til Eleanor, begynder de andre at mistænke hende for at stå bag. Men Eleanor mener ikke, det er hende, så spørgsmålet er, om det virkelig er huset, der driver gæk med husets beboere…

Det hjemsøgte hus er en af de mest klassiske settings til en horror-historie – i særdeleshed huse, som man ikke bare lige kan forlade. I denne fortælling er denne krølle naturligvis også med, men jeg synes, den virkede lige lovlig påklistret, og flere gange undrede jeg mig over, hvorfor de ikke bare forlod stedet. Bevares – det kunne ifølge myterne være livsfarligt, men den del fik forfatteren ikke helt overbevist mig om. Det virkede mere som en praktisk foranstaltning, så forfatteren kunne slå sig løs og ikke som et vægtigt argument.

I det hele taget er det troværdigheden i fortællingen, som er en af mine største anker mod bogen. Det kan selvfølgelig være en lidt underlig tilgang til en horror-historie med overnaturlige hændelser, men jeg mener, at en forfatter altid bør tilstræbe at fortælle en troværdig fortælling – uanset genre. Læg mærke til, at jeg siger troværdig og ikke realistisk. Som læser skal jeg overbevises om, at historien kunne have fundet sted, og her savner jeg lidt mere grundighed. Flere gange sad jeg og undrede mig over, hvor konstrueret historien virkede, og ikke mindst hvor mærkeligt personerne opførte sig.

Min anden største anke er nemlig personerne i historien. De virkede fjerne, barnlige, overfladiske og uvirkelige, og jeg havde både svært ved at relatere til dem og i det hele taget forstå deres handlinger. Jeg blev irriteret over, at de opførte sig så mærkeligt, for der var potentiale til en god historie – det virkede bare ikke, som om forfatteren havde gennemarbejdet hverken handling eller personer, og derfor kom historien til at virke ujævn og forvirrende.

Det ærgrer mig at konkludere, at denne bog ikke var noget for mig. Jeg havde sat næsen efter en god, gammeldags gyserhistorie, men blev i stedet skuffet over en rodet historie med sære, distancerede personer.

2 tanker om "The Haunting of Hill House"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *