The Knife of Never Letting Go

Patrick Ness er blandt de mest omtalte forfattere hos booktubers gennem det seneste år, hvilket selvfølgelig har gjort mig ret nysgerrig. Hvorfor er der så megen hype omkring hans bøger – og er de monstro noget for mig? Da jeg så, at han havde skrevet en meget rost scifi-trilogi, vidste jeg med det samme, at den måtte jeg kigge nærmere på, så i sommerferien læste jeg den første bog i ‘Chaos Walking’-trilogien.

‘The Knife of Never Letting Go’ handler om drengen Todd, der er vokset op på en planet, hvor alle mennesker kan høre hinandens tanker. Hele tiden. Det er faktisk stort set umuligt at holde noget skjult for andre, for de kan hele tiden høre, hvad du tænker på og dermed også hvad du føler, og hvad du vil. Dette er dog ikke kun begrænset til menneskene, for du kan også høre dyrs tanker, selvom de selvfølgelig er langt mere simple end menneskers tanker.

Todd bor i Prentisstown, hvor der kun bor mænd. Dengang krigen mellem menneskene og Spackle-væsnerne rasede, brød en frygtelig virus ud, som dræbte alle kvinderne og aktiverede mændenes evner til at høre tanker. Prentisstown er den eneste by, der er tilbage efter krigen, og her går Todd blot og venter på sin fødselsdag en måned senere, hvor han går fra at være dreng til at være mand.Altså lige indtil han møder en pige ude i sumpen og finder ud af, at noget er galt. Der er åbenbart noget, som han ikke ved – eller som er helt, helt forkert. Men hvad er det, der foregår, og hvem kan han stole på?

Starten af bogen var virkelig ‘in your face’ – der var ingen rigtig introduktion til stedet og verdenen, og de første sider var meget forvirrende. Jeg var meget overrasket og blev lidt betænksom – hvad i alverden var det, jeg var begyndt at læse? Min nysgerrighed blev vakt, og der kom heldigvis flere informationer om verdenen og hele settingen for historien. Jeg blev hurtigt grebet af stemningen og var fascineret af hele konceptet med tankelæserne og ikke mindst de ‘talende’ dyr. Sjovt, interessant og anderledes. Jeg kan dog godt forstå, hvis der er nogen, der stejler over starten af bogen – det er ikke ligefrem fordi, at den tager læseren i hånden og fører vedkommende trygt ind i historien. Det er lige på og hårdt, og det føltes faktisk lidt som et gok med et baseballbat!

Todd er en lidt pudsig hovedperson. Jeg havde ikke så megen sympati med ham i starten, men det ændrede sig dog undervejs. Der er flere interessante personer i historien, men desværre ikke så mange, der for alvor får lov til at fylde meget i fortællingen, og det ærgrede mig lidt, for det gjorde dem også lige lovlig overfladiske.

Stemningen i bogen er meget speciel. Jeg syntes, det var et ubehageligt sted, og jeg kom til at tænke på ‘Everlost’, hvor jeg også hurtigt konkluderede, at det var bestemt ikke en verden, jeg ville ende i. Der er, som om farerne lurer lige under overfladen, og at alle vil dig ondt. Da jeg kom længere ind i bogen, begyndte jeg dog at sammenligne den med ‘The Gunslinger’ – ikke så meget på grund af handlingen men nærmere på grund af stemningen og den ensomme og – næsten – øde verden. Men på trods af den ubehagelige stemning så er bogen også ret humoristisk, og især Todds hund, Manchee, gav anledning til mange smil undervejs.

Jeg har læst flere anmeldelser af bogen, hvor det største kritikpunkt er slutningen på bogen, og her må jeg erklære mig enig – det er en virkelig mærkelig og ikke særlig elegant slutning. Det kan jeg selvfølgelig ikke komme så meget ind på her, da det ville afsløre for meget. Den virker på den ene side ret forceret og konstrueret (der mangler lidt en troværdig forklaring på, hvorfor det sker), men på den anden side sad jeg også bagefter og tænkte “hvad i alverden vil der så ske nu?!”. Så helt galt på den er forfatteren da ikke – men jeg var alligevel irriteret over slutningen og syntes, at den ødelagde lidt af læseoplevelsen.

Selvom slutningen som sagt skuffede mig, så er der ingen tvivl om, at jeg skal læse resten af serien, og jeg har da også straks købt de to sidste bøger i serien. Jeg er virkelig spændt på, hvad der vil ske i næste bog, og jeg håber, jeg kan komme videre med serien i løbet af efteråret.

12 tanker om "The Knife of Never Letting Go"

  1. Åh jeg fik denne i fødselsdagsgave sidste år, og har endnu ikke læst den. Det kunne være jeg skulle det, du får den i hvert fald til at lyde god (og lidt mystisk)! ^^

  2. Der er visse detaljer ved bogen, som ville være synd at røbe i anmeldelsen, så det er helt med vilje, at den er lidt mystisk – men det er vel at mærke på den gode måde 🙂

  3. Jeg købte den til Kindle på et tidspunkt, men det er én af de få bøger jeg faktisk har opgivet. Jeg kunne simpelthen ikke sætte mig ind i skrivestilen og den irriterende ting med ikke at angive hvornår det var tanker før man var totalt forvirret over hvem der tænkte hvad, inkl. hunden. :S
    Og nej, jeg nåede virkelig ikke særlig langt. 😛

  4. Hehehe! Ja, skrivestilen er ret speciel. Det er dog mest starten, der er virkelig mærkelig – der kommer ret hurtig en forklaring, og jeg synes ikke, at resten af bogen er lige så sær og uforståelig 🙂

  5. Jeg har også lige læst noget af Patrick Ness ('more than this') og jeg blev virkelig skuffet. Sådan er det ofte lidt med massiv hype, synes jeg..

  6. Ja, det kan jeg godt huske. Det var synd. Jeg har ikke selv læst den, men jeg regner med at læse videre i denne serie samt læste 'A Monster Calls', som også har fået virkelig gode anmeldelser.

  7. Jeg elsker “A Monster Calls”, som er helt utroligt rørende og rammende. Og “Chaos Walking” trilogien er også ret fantastisk, synes jeg. De næste bøger er noget anderledes end “Knife of Letting Go”, netop fordi Todd ikke længere er alene det meste af tiden, så det bliver en noget anden fortælling – men ikke dårlig af den grund 🙂

  8. Jeg er ret spændt på, hvad der nu sker, for da jeg læste afslutningen på denne bog, tænkte jeg “What?!” og derefter “Gad vide, hvad der så skal ske i næste bog”… og det er jo et godt udgangspunkt for at læse videre i en trilogi 😉

  9. Pingback: Monsters of Men | Den Lille Bogblog

  10. Pingback: The Ask and the Answer | Den Lille Bogblog

  11. Pingback: Bøger jeg købte i sommers | Den Lille Bogblog

  12. Pingback: The Rest of Us Just Live Here | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *