The Lies of Locke Lamora

Januar måneds ‘to-read-bog’ var ‘The Lies of Locke Lamora’ af Scott Lynch. En fantasybog, jeg har hørt meget godt om og som har stået ca. fem år på min læseliste. Lidt for længe efter min smag, så det måtte jeg hellere gøre noget ved!

Bogen er første del i ‘Gentleman Bastard’-serien, som endnu ikke er afsluttet. Den handler om Locke Lamora – en forældreløs dreng, som ender i en tyvebande og viser sig at være en gudsbenådet tyv. Locke er dog ikke bare dygtig – hans fandenivoldske og utrolig frække stil får gang på gang narret rigmænd fra deres værdier, men skaber også en del konflikter, da han ikke gør, som bandens leder ønsker det. Som årene går, får Locke skabt sig lidt af et ry, men successen er ikke uden torne. Locke bliver snart blandet i komplekse intriger og mystiske plots, for nogen prøver at overtage magten i byen, og her er Locke tiltænkt en rolle. Han opdager dog pludselig, at det ikke lige var den rolle, han havde forestillet sig…

Jeg havde lidt svært ved at komme ‘ind på livet’ af denne bog i starten. Handlingen var interessant, men der var alligevel et eller andet, der gjorde, at jeg ikke for alvor blev fanget af historien. Heldigvis ændrede det sig undervejs, og især i anden halvdel var yderst spændende og medrivende.

Locke er en yderst flabet og intelligent hovedperson, men han har – også selvom han er tyv – også en række moralske principper, hvilket jeg godt kan lide. Der er lidt Robin Hood over ham, og det er tydeligt, at hans venner betyder meget for ham. Han får dog rodet sig ud i mange problemer, og ind imellem kunne jeg ikke lade være med at sammenligne ham med Dresden, da Locke har samme evne til at være i overhængende fare og alligevel klare ærterne i sidste øjeblik. Og så er der også lidt Ocean’s Eleven-stil over den med den bande af trickstere. 

Skrivestilen irriterede mig lidt ind imellem. Jeg brød mig ikke om de mange afbrydelser i hovedhistorien i form af små mellemspil, der hoppede i tid og sted, men de er dog med til at fortælle baggrundshistorien. Jeg ville dog ønske, at der var færre af dem, for de brød ind imellem min læserytme.

Selve historien er genial. Den er udspekuleret, dramatisk, konfliktfyldt og til tider yderst intens. Der er svindlere i hobetal, og bedrag og svig er hverdag. Alligevel bliver historien ved med at overraske, og til sidst tør man næsten ikke gætte på udfaldet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *