The Magicians’ Guild

‘The Magicians’ Guild’ af Trudi Canavan er blandt de fantasybøger, jeg har hørt bedst om de sidste par år, så jeg havde en del forventninger til bogen.

Det er første bog i en trilogi, og den handler om pigen Sonea, der ved et uheld finder ud af, at hun har magiske kræfter. Det kommer som et chok for hende, for hun er ikke andet end almindelig pøbel, og det er helt uhørt, at en pige som hende skulle have magiske evner. I forvejen kommer hun fra fattige kår, hvor skepsissen og hadet til magikerne er stort, og hendes modvilje bliver ikke mindre, da magikerne indleder en jagt på hende, for det accepteres ikke, at utrænede magikere går frit omkring. Hendes venner forsøger at hjælpe hende, men magikerne kommer alligevel tættere og tættere på…

Forventningerne blev bestemt indfriet – det var en rigtig god læseoplevelse! Det var spændende at følge Soneas flugt og udviklingen af hendes evner, og det var dejligt at læse en historie, hvor hovedvægten af personerne var sympatiske. Der har ellers været en tendens til, at nyere fantasybøger havde narcissistiske, egoistiske og irriterende hoved- og bipersoner i rollerne, men det lider denne bog ikke af, og jeg nød at fordybe mig i denne fantasyverden, hvor jeg levende kunne forestille mig de enkelte scener.

Sproget flyder let og ubesværet, og fortællingen er ikke hæmmet af en masse selvopfundne og knudrede fantasynavne. Den er let at læse – også selv hvis du ikke er vant til at læse engelske bøger – og tempoet er stille og roligt, så det er let at følge med. Jeg tror, jeg skal have købt toeren… næste gang jeg giver mig selv lov til at købe bøger…

21 tanker om "The Magicians’ Guild"

  1. Da jeg så coveret, var jeg hooked – og din anmeldelse har kun givet mig mere lyst til at læse bogen. Den skal helt sikkert på min bog-huskeliste. Tak for anbefalingen!

  2. Uhh hvor er det godt at du syntes om den. Jeg har siddet spændt og ventet på at du skulle få den læst – Trudi Canavan er trods alt en af mine absolutte ynglings forfattere, så jeg bliver altid helt varm indeni når der er andre der får øjnene op for hendes skønne bøger. =D

  3. Michelle – hehe! Det var altså godt, at jeg endelig fik læst den, men det betyder omvendt bare, at nu skal jeg bare have fat i de næste, og jeg har så mange bøger liggende i forvejen, jeg 'bør' læse! 😀

    Men tak for tippet – god læseoplevelse 🙂

  4. Tak for anbefalingen. Det lyder skønt med en fantasybog, hvor man ikke er nødt til at tage noter, mens man læser, for at holde styr på bogens personer og lokaliteter. Den er hermed puttet på min (efterhånden meget lange) liste over bøger, jeg gerne vil have læst.

    Mvh Anna

  5. Anna – nej, jeg syntes i hvert fald, at den var rimelig let at overskue – jeg hader, når der bliver proppet så mange hoved- og bipersoner ind samt 417 stednavne, at man skal have klæbehjerne for at kunne følge med 🙂

  6. Jeg kan godt se, hvad du mener mht. til chick lit – sådan har jeg det også lidt, men jeg bliver også bare altid så glad, for jeg ved, at det hele nok skal lykkedes til slut i bogen. 🙂

    Jeg har læst bogen på dansk – eller de to første bøger, tror jeg…for 1'rn på engelsk er vist delt op i to på dansk, mener jeg. Er ikke helt sikker. Men i hvert fald husker jeg, at jeg ikke var videre begejstret for dem – desværre. 🙂

  7. Rebecca – man skal bestemt ikke undervurdere lykkelige slutninger – det trænger jeg også til ind imellem, selvom jeg må indrømme, at jeg har en vis svaghed for tragedier 😉

  8. Det må da være meget sjovt, at se bøgerne blive mere og mere populære når man selv har læst dem. Men jeg synes jo det er med god grund, de er jo super gode. Hehe. Har ikke selv set så meget af serien, og kan egentlig bedre lide bøgerne.

    Det kan da være, at du en dag for smag for dem igen. 😉

  9. Sabine – det er faktisk lidt sært, at en lille hyggelig bog, jeg ikke har tillagt så stor værdi, pludselig går hen og bliver et megahit både som tv-serie og bog! Men jo, jeg morede mig også over det, da jeg opdagede det i sin tid 😀

  10. Altair – jeg er egentlig også tilfreds, men jeg 'snød' også lidt, da jeg havde væsentlig bedre tid til at læse, end jeg plejer. Håber dog at jeg generelt får sat mere tid til at læse i år, end jeg gjorde sidste år 🙂

  11. Uh, tak for den anmeldelse! Jeg begyndte på den på dansk engang, og ærgrede mig over jeg ikke fik den læst færdig, så nu er den engelske bestilt og jeg glæder mig rigtig meget til at få den læst (:

  12. Hej Puk!
    Det var så lidt! Jeg ved ikke, hvor stor forskel der er på læseoplevelsen i forhold til at læse den på dansk eller engelsk, men sidstnævnte var i hvert fald rigtig god, og jeg hyggede mig meget med at følge Soneas oplevelser 🙂

  13. Morten – jeg håber, du synes om den. Jeg kan godt lide, at der et stykke inde i serien – når du tror, du har luret, hvad den skal handle om – pludselig kommer et par overraskelser. Jeg har endnu ikke læst andre serier af forfatteren, men jeg pønser på, om jeg skal forsøge at nå det i årets løb 🙂

  14. Sjovt nok har jeg faktisk denne bog til at stå på hylden (den blev købt til manden, i håb om at han ville interessere sig for at læse), men har ikke haft den store interesse i at læse den selv. Det kan være jeg lige skal genoverveje den holdning, på baggrund af din anmeldelse her!

  15. Olivia – den er blandt mine yndlings-fantasyserier. Måske lidt simpelt opbygget i starten, men den har mere at byde på undervejs, og den har en interessant udvikling 🙂

  16. Fedt. Den vil jeg helt klart sætte på min to-read liste. Dejligt at finde noget til den liste, som allerede står på hylden – har nemlig brugt alt for mange penge på bøger på det sidste 😛

  17. Pingback: The Final Empire – Mistborn 1 | Den Lille Bogblog

  18. Pingback: Magikerens lærling 1-3 | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *