The Name of the Wind

Jeg har lovet mig selv at genlæse en række bøger i år. Det er ellers noget, jeg ikke har dyrket i mange år – primært fordi der er så mange nye bøger, jeg gerne vil læse. Men det kan nu også være meget hyggeligt at genlæse en god bog, og det gjorde jeg tidligere på måneden, da jeg genlæste ‘Vindens Navn’ og ‘Dragedræberen’ – de danske oversættelser af ‘The Name of the Wind’ af Patrick Rothfuss. Nu undrer du dig muligvis over, hvorfor jeg nævner de danske titler, men viser et billede af den engelske udgave. Se. oprindeligt læste jeg de danske udgaver. Da anden bog i serien. ‘A Wise Man’s Fear’, blev udgivet, blev den dog ikke oversat til dansk, så der købte min kære ægtefælle den engelske udgave. Jeg håbede, den på længere sigt ville blive oversat til dansk, men nej, så på et tidspunkt solgte jeg de danske udgaver og købte i stedet den engelske udgave. I påsken har jeg så planer om at læse ‘A Wise Man’s Fear’, men da det er så lang tid siden, jeg læste forgængeren, måtte jeg hellere genlæse den. Her burde jeg måske have taget den engelske udgave, når nu jeg har den stående, men da jeg opdagede, at man kan låne de danske udgaver som lydbog på ereolen.dk, så var det altså noget lettere, for så kunne jeg høre den på mine gåture, og når jeg lavede mad.

Nå, men… tilbage til anmeldelsen af ‘The Name of the Wind’. Bogen er første del i en trilogi og handler Kote/Kvothe – en mand med mange identiteter, som arbejder som krovært, men har en meget interessant fortid, som han vælger at fortælle om til en kronikør, da denne besøger kroen. Kvothe vokser op i en gøglertrup, hvor han lærer alskens trick og kunster, men det sorgløse liv ender brat, da resten af truppen – inkl. hans forældre – bliver slået ihjel. Kvothe klarer sig som tigger gennem flere år, inden han får mulighed for at søge om optagelse på et universitet. Kvothe har nemlig anlæg for magi, men han har ingen penge, så han bliver nødt til at udtænke en skudsikker plan for, hvordan han får plads på universitetet. Det lykkedes… men så starter Kvothes prøvelser først for alvor…

Dette er en af de mest roste fantasybøger, der er udgivet gennem de sidste 10 år, og det er også en spændende og medrivende fortælling, forfatteren har skruet sammen – lige på nær starten. Da jeg ville læse bogen første gang, gik jeg faktisk i stå efter de første 100-150 sider og vendte først tilbage til bogen et halvt år efter, og da jeg for nylig genlæste bogen, var starten da også noget træg at komme igennem. Den er forvirrende, rodet og ikke specielt fængende, men hvis du kan klare dig igennem den, venter en medrivende og dramatisk historie om en dreng, der vokser op og kun kan overleve, fordi han er kløgtig OG tør tage chancer.

Selve historien har jeg set mange gange før – den ensomme, forældreløse dreng (m/k) der kæmper for at nå sit mål, men skal igennem så mange strabadser inden. Det er dog mere den verden og den stemning, som forfatteren formår at opbygge, der gør ‘The Name of the Wind’ til en god fantasybog. Det er en levende og nærværende fortælling, hvor forfatteren i den grad forstår at male med ordene, så scenerne bliver levende og troværdige.

Bogen skifter mellem nutid – den voksne Kvothe, der fortæller sin livshistorie til kronikøren – og drengen Kvothe, som når at gå fra barn til dreng i løbet af ‘The Name of the Wind’. Skiftet mellem de to tider er lidt forvirrende i starten, men fungerer senere hen ganske fint.

Kvothe er på mange måder ganske menneskelig. Selvom hans evner inden for musik og magi er uovertrufne, så begår han stadig fejl – ofte fordi han lader sig provokere eller er lidt for kæk. Det er befriende med en hovedperson, der ikke er fejlfri og som ikke altid opfører sig kontrolleret og velovervejet.

Jeg savner måske lidt mere tempo i bogen – i hvert fald i anden halvdel, hvor historien ind imellem går lidt i stå eller gentager sig selv. Der kommer dog også et par hints til, hvad der videre vil ske, som gør, at min nysgerrighed bliver pirret, og jeg aldrig når for alvor at kede mig.

Jeg regner som sagt med at læse fortsættelsen i løbet af de næste par uger, og jeg er meget spændt på, hvad Kvothe nu vil rode sig ud i.

6 tanker om "The Name of the Wind"

  1. Jeg elsker den bog. Læste den på engelsk for noget der snart er mange år siden og synes sproget var så fint og historien rigtig god. Jeg går stadig og venter på tredje bog, for den mand er godt nok også en langsom skriver.

  2. Ja, det er godt nok vildt så lang tid, der går mellem bøgerne. Jeg har hørt, at han faktisk har skrevet den for flere år tilbage, men at han bruger virkelig lang tid på at redigere og finpudse den.

  3. Åh, det er virkelig en af de fantasy-bøger, jeg inderligt gerne vil læse. Den har en høj plads på læse-listen og tak for en skøn anmeldelse 🙂

  4. Pingback: The Wise Man’s Fear | Den Lille Bogblog

  5. Pingback: Vindens skygge | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *