The Night Circus

Denne bog har fået fantastiske anmeldelser. Den har faktisk fået så mange rosende ord med på vejen, at det var lige før, at jeg ikke turde læse den, selvom den har stået på min to-read-liste i ret lang tid. Den kunne jo nærmest kun skuffe, så jeg prøvede virkelig at neddrosle forventningerne, inden jeg gik i gang.

‘The Night Circus’ er skrevet af Erin Morgenstern og foregår i slutningen af 1800-tallet. Omdrejningspunktet er en dyst på magi, som to rivaler indgår. De vælger hver især en lærling – pigen Celia og drengen Marco – og oplærer dem i kunsten at manipulere og skabe illusioner. Børnene kender ikke til hinanden, og de ved kun, at de en dag skal dyste mod en modstander. Som årene går, krydser deres veje hinanden, og pludselig kommer der et dystert skær over den udfordring, som de to lærlinge har fået, for mens magien sprudler, og de finder på mere og mere kreative konstruktioner for at overgå hinanden, begynder tvivlen at brede sig. Hvad er det egentlig, at dysten går ud på? Hvordan vinder man dysten – og hvad sker der med taberen?

Jeg var som sagt bange for, at jeg ville blive skuffet, da jeg læste denne bog. At jeg ville være en af de få, som bogens magi ikke ville virke på. Oplægget med den magiske verden af illusioner og drømme er ellers noget, der virkelig tiltaler, men jeg læste også Fantasybøgers anmeldelse af bogen, hvor han kritiserede bogens langsomme fremdrift, og det bekymrede mig – med rette. Da jeg gik i gang med bogen, endte jeg med at læse 200 sider, inden jeg måtte lægge den fra mig. Den fængede ikke rigtig, men jeg havde ikke lyst til at jappe den igennem blot for at få den læst, så jeg lod den ligge et par uger på natbordet, inden jeg fandt bogen frem igen. De første 200 sider blev atter læst, og derefter læste jeg resten af bogen på få dage – og var noget splittet bagefter.

Lad mig starte med at sige, at sproget er smukt og betagende. Forfatteren forstår at male skønne billeder med ordene, så magien flyder ud fra bogen og ind i dit hoved. Der bliver svælget i fantastiske, romantiske og smukke kostumer og scener, hvilket nok vil tiltale mange kvinder. Jeg syntes dog, at det tog lidt overhånd ind imellem, men det var uden tvivl et plus ved bogen og er en af de ting, der gør den så populær.

Konceptet med det mystiske og dragende cirkus er også interessant, og så elsker jeg de mange spændende ting, man kan opleve i de forskellige telte. Det føltes lidt som at gå på opdagelse i slikbutikken fra Harry Potter-bøgerne, og jeg var dybt misundelig på cirkussets gæster, der kunne opleve et så fantastisk sted.

Til gengæld er jeg enig med Fantasybøger – handlingen er simpelthen for langtrukken, og jeg synes, at plottet er lige lovlig tyndt. Der er meget hemmelighedskræmmeri omkring dysten, hvad den går ud på, og hvordan den afgøres, og hvor det virker fint i starten, blev jeg efterhånden ret træt af det undervejs. Så stor en overraskelse var det heller ikke, så lad være med at trække det i langdrag.

Og så er der slutningen… jeg kan af gode grunde ikke uddybe det her (da jeg altid forsøger at undgå spoilers), men jeg synes, den er noget tam. Jeg havde forventet en slutning, der ville røre mig eller måske endda overraske mig, men i stedet var det lidt af en ‘var det det?!’-følelse. Der manglede noget mere rabalder og dramatik.

Som sagt – jeg var forberedt på, at jeg måske var den ene (ud af en million :)), som ikke var blæst omkuld af bogen. Det ærgrer mig selvfølgelig, men det afholder mig ikke fra at anbefale den, hvis du er til drømmende og magiske bøger, hvor der i den grad svælges i smukke detaljer og romantik. Er du til tempo, fremdrift og masser af plot skal du ikke sætte forventningerne alt for højt.

8 tanker om "The Night Circus"

  1. Hov. Jeg har faktisk heller ikke læst den færdig. Alt for deskriptiv roman til min smag. Forventer ikke engang at læse den igen, hvis jeg skal være sådan helt ærlig.

  2. Det er faktisk rart at høre, at jeg ikke er den eneste. Har også siddet og læst en del anmeldelser på Goodreads, hvor der også er ret delte meninger – men stadig klart flest, der elsker bogen.

  3. Jeg elsker den bog – netop på grund af dens sprog. Det er jo næsten et helt ordkunstværk. Jeg forstår dog udmærket godt din kritik; den er ikke drevet frem af dens handling, men snarere af dens sprog. Og det er jo netop den slags, der splitter folk lidt i to 🙂

  4. Det er nok fordi folk er vilde med alle de flotte beskrivelser. For mig gjorde de ikke andet, end at sænke hele historien. Jeg blev mest af alt forvirret over, hvad jeg mon havde misset, for jeg næstede at tro, at intet var sket endnu…

  5. Jeg kan sagtens følge dig, også selvom jeg elskede den, så er jeg på ingen måde forblindet :0) Den er meget beskrivende og der var da også flere steder hvor jeg ønskede at der ville ske noget mere. Men samtidig så var den bare så unik og så smuk at læse at det endte med ikke at betyde det store for mig

  6. Den følelse kender jeg godt! Jeg tror faktisk, at det var en af hovedårsagerne til, at jeg lagde den fra mig første gang. Jeg mente bestemt, at der var noget, jeg havde overset i starten, for jeg kunne ikke forstå, hvorfor bogen ikke rigtig fængede.

  7. Jep, og jeg kan netop godt forstå, at mange er betagede af sproget og ikke mindst de billeder, som forfatteren skaber med sin fortælling. Jeg foretrækker dog mere vægt på handling og karakterudvikling 🙂

  8. Jeg tror, jeg havde det lidt på samme måde med 'The Snow Child', som jeg forelskede mig i, da jeg læste den. På den ene side var der et par ting undervejs, som ind imellem gav et lidt ujævnt flow i historien, men på den anden side elskede jeg stemningen og den fine (men rimelig forudsigelige) historie. Jeg kan godt forstå de kritikpunkter, som et par anmeldere har nævnt i forbindelse med den bog, men jeg er stadig ret pjattet med den 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *