The Nightmare Factory Vol. 1

the nightmare factory

Under Dewey’s Read-a-Thon sidste weekend nåede jeg blandt andet at læse denne tegneserie. Egentlig ville jeg helst læse ‘The Nightmare Factory’ af Thomas Ligotti, som denne tegneserie bygger på, men den kunne jeg ikke skaffe, og så syntes jeg, at tegneserieudgaven så lovende ud.

‘The Nightmare Factory Vol. 1’ indeholder fire af historierne fra bogudgaven, og hver historie har sin egen illustrator, så stilen svinger en del fra historie til historie, og det var både godt og skidt, for der var helt klart illustratorer, jeg foretrak frem for andre.

Især den første historie mindede meget om Lovecrafts stil, mens der også var klar inspiration fra blandt andet Poe. Det var et ret positivt træk. Desværre syntes jeg, at historierne generelt virkede for korte og ikke helt skarpt skårne. Om det skyldtes illustratorernes fortolkning, eller om historierne er sådan fra start, ved jeg desværre ikke. Jeg har dog en mistanke om, at der må være gået noget galt i transformeringen fra bog til tegneserie, for den originale bog har fået klar bedre anmeldelser end denne tegneserieudgave.

Jeg var desværre ikke særlig imponeret af denne tegneserie. Der manglede bid, der manglede uhygge, og jeg kedede mig ærlig talt en smule undervejs.

Hvis du gerne vil læse en Lovecraft-inspireret tegneserie, så prøv denne her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *