The Walking Dead 13 + 14 – dvs. Book 7

Så blev det endelig tid til at komme videre med ‘The Walking Dead’-serien! Jeg læser hardcover-udgaverne (Book-udgaverne), men har dog også valgt at skrive hvilke albums, de dækker over, i blogindlæggets titel.

Jeg læste den foregående bog i efteråret – ca. samtidig med, at jeg så 4. sæson af tv-serien, da jeg godt kan lide at følge de to på samme tid. Jeg er dog ikke kommet i gang med 5. sæson endnu (da den ikke findes på Netflix), men nu kunne jeg ikke vente mere, da jeg fik Book 7 i fødselsdagsgave.

Og hvordan er det album så? Jamen det er sådan set ganske udmærket. Jeg syntes, at starten var noget sløv, og selvom der sker ting undervejs, som kan virke som en gentagelse af lignende hændelser i de foregående albums, så speeder tempoet også op til sidst, hvor der sker nogle interessante ting. Jeg synes dog også, at der er tegn på, at det er svært for forfatterne at udvikle historien uden at gentage sig selv, men jeg håber selvfølgelig på, at de har flere spændende ideer i ærmet.

Fun fact: Tv-serien ‘The Walking Dead’, der bygger løseligt på tegneserierne (de har valgt at fortolke en del anderledes i forhold til bøgerne – ligesom med ‘Game of Thrones’), er pt. den mest sete tv-serie i USA!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *