The Wasp Factory

Ovenstående bog var den første, jeg gik i gang med, da jeg deltog i Dewey’s Read-A-Thon tidligere på måneden – og det havde jeg nær fortrudt, for af en eller anden grund tog det mig længere tid at læse den, end jeg havde forventet. Ikke fordi det var en dårlig bog, men måske nærmere fordi jeg undrede mig en del undervejs…

‘The Wasp Factory’ er skrevet af Iain Banks og handler om den 16-årige Frank Cauldhame, der lever sammen med sin far i en mindre by i Skotland. Frank er ikke en helt normal teenager. Gennem sit korte liv har han allerede nået at slå tre børn ihjel, uden at nogen har forbundet ham med mordene. Samtidig foretager han også en række sære ritualer et sted i huset, hvor faren ikke kommer. Frank forstår at skjule sine hemmeligheder, og faktisk er det hans ældre bror, Eric, der er familiens sorte får. Han røg på sindssygeanstalt, da han blandt andet blev sat i forbindelse med en lang række drab af byens hunde. Da Eric undslipper fra anstalten, spekulerer Frank på, hvad der vil ske, når Eric dukker op igen hjemme hos dem. For der er ingen tvivl om, at Eric vil forsøge at finde hjem igen…

Bogen har en ret speciel skrivestil, som jeg lige skulle vænne mig til. Det er Frank, der er historiefortælleren, og han virker som en fandenivoldsk teenager, der bestemt ikke finder sig i alt. Frank har tilsyneladende visse sadistiske træk, da han både dræber andre børn og torturerer dyr (dog mest insekter), men han forsøger dog også at have et socialt liv i form af vennen Jamie. Historien klipper mellem nutid samt en lang række tilbageblik på tidspunkter i Franks liv, hvor der er sket en række grusomme ting.

Det er lidt svært at blive klog på Frank, og det var nok derfor, at jeg brugte en del tid på at sidde og undre mig, mens jeg læste bogen. Der var et eller andet galt, og jeg havde på fornemmelsen, at jeg havde overset noget. Som om der manglede mindst en brik i hele fortællingen. Det skyldtes ikke kun, at Frank på mange måder virkede meget ekstrem – der lå og lurede et eller andet bag linjerne. Da der så skete en række ting hen imod slutningen af historien, kom det som en overraskelse – men ikke på en forløsende måde. Mere som en ‘var det det?’ eller ‘og hvad så?’. Det syntes jeg var ret ærgerligt, for det ændrede ikke voldsomt på min læseoplevelse, men virkede mere som en kuriøs detalje.

Bogen er blevet kritiseret på de rå og voldelige scener, hvor Frank mishandler – eller fortæller om at have mishandlet – dyr eller om at slå ihjel, og det er da også scener, som jeg syntes var ubehagelige – mest fordi Frank virker fuldkommen forskruet (og knapt så meget fordi volden var speciel voldsom).

Det var desværre aldrig en bog, der for alvor virkede fængende eller på anden måde krøb ind under huden på mig. Jeg tror, at Frank simpelthen virkede for distanceret og fremmed til, at jeg blev grebet af historien, og derfor kom jeg aldrig til at sympatisere eller hade ham.

2 tanker om "The Wasp Factory"

  1. Lige da jeg begyndte at læse det her indlæg, var jeg meget interesseret i bogen, den lød spændende, men jo mere jeg læste af din anmeldelse, jo mere gik det op for mig at jeg har læst den før, for mange år siden! Åbenbart har den ikke været god nok til at min hjerne kunne huske den :p

  2. Hehehe! Det er pudsigt, du nævner det, for jeg købte faktisk for nylig en bog, hvor jeg først opdagede, at jeg havde læst den før, da jeg modtog den med posten! (til mit forsvar må jeg hellere sige, at jeg læste den oprindeligt på dansk, og den indkøbte bog var på engelsk, så jeg havde ikke tænkt over, at det kunne være en bog, jeg havde læst før). Heldigvis er det en bog, jeg ikke har i forvejen, men gerne vil eje 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *