Throne of Glass

Denne bog har længe – alt for længe – stået på min bogreol, mens jeg blot er stødt på flere og flere rosende anmeldelser af den. Nu gik den ikke længere, så for nogle uger siden læste jeg ‘Throne of Glass’ af Sarah J. Mass. Bogen er første del i en trilogi.

Bogens hovedperson er den unge kvinde og lejemorder, Celaena Sardothien. Hun blev dog arresteret for et år tilbage og har siden da arbejdet i saltminerne under kummerlige forhold. Dette ændrer sig, da kronprinsen en dag dukker op og giver hende et interessant valg. Hun kan vælge mellem at blive i minerne eller stille op som hans deltager i en konkurrence om at blive kongens lejemorder. Når hun har tjent kongen i fire år, får hun sin frihed. Det virker mest af alt som en provokation, men spørgsmålet er, om det i virkeligheden er kongen, som kronprinsen ønsker at provokere?

Celaena takker ja til tilbuddet og møder snart de 23 andre deltagere i konkurrencen. Men hun møder også en række af slottets andre beboere, og langsomt begynder hendes facade at krakelere. Hun, som ellers er vant til at klare sig selv, møder pludselig mennesker, der er interesseret i at være venner med hende. Konkurrencen forstyrres samtidig af, at flere deltagere dør under mystiske omstændigheder, og Celaena får en idé om, at deltagerne ikke er dræbt af en almindelig lejemorder – men måske af nogen eller noget, der trækker på mørkets kræfter.

Jeg har været ret ambivalent med hensyn til, hvad jeg synes om denne bog. På den ene side var jeg fint underholdt, og det er sådan set en glimrende ungdoms-fantasybog. Men på den anden side var der flere gange, hvor jeg syntes, at bogen modarbejdede sig selv.

Celaena er noget nær prototypen på min yndlingskarakter. En ung, stærk og intelligent kvinde med ben i næsen og en fandenivoldskhed, som både løser og skaber problemer på samme tid. Hun har lagt en række traumatiserende hændelser bag sig samt en barndom, man ikke hører så meget om i denne bog, men der er helt sikkert tale om en kvinde med en fortid. En fortid med en lang række drab.

Jeg synes dog, at forfatteren ind imellem behandler hende uværdigt. Celaena kan det ene øjeblik virke som den unge, sårede kvinde med den mystiske, mørke fortid – for det næste øjeblik at grine og pjatte med vagtkaptajnen. Misforstå mig ikke – jeg synes ikke, at Celaena skal være 110% utilnærmelig og traumatiseret, men der var flere gange undervejs, hvor jeg virkelig undrede mig. Det virkede, som om forfatteren ikke helt kunne bestemme sig for hvilken stil, historien skulle have, og derfor kom Celaenas opførsel flere gange til at virke utroværdig og nærmest barnlig. 

Celaena er en smuk kvinde, og det bliver da også bemærket af flere af slottets mandlige beboere. Der er optræk til et voldsomt trekantsdrama (som jeg hader), men selvom det ind imellem bliver lidt for meget, så er det dog på ingen måde et klassisk drama, og det udvikler sig da også noget mere interessant, end jeg først frygtede.

Jeg havde nok forventet lidt mere af bogen, end den reelt set gav mig. Måske skyldes det, at Celaena er meget tæt på at være min ideelle hovedperson, og derfor følte jeg mig snydt, når forfatteren ind imellem behandlede hende useriøst (i mine øjne). Afslutningen på bogen trak dog op, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg nok skal læse næste bog i serien på et tidspunkt. 

2 tanker om "Throne of Glass"

  1. Pingback: Crown of Midnight | Den Lille Bogblog

  2. Pingback: Graceling | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *