Transfervindue


Sidste år udkom ‘Transfervindue’ få dage inden, at forfatteren – Maria Gerhardt – døde af kræft. En 39-årig kvinde, der stadig havde meget på hjerte, hvilket bogen også tydeligt viser.

’Transfervindue’ er ikke decideret selvbiografi, men hovedpersonen er dog en kvinde ved navn Maria, der er dødeligt syg, og det er derfor nærliggende at tro, at det er forfatteren selv. Maria bor på et hospice i Nordsjælland, og bogen består af korte tekststykker, der beskriver livet og døden i det grænseland, som et hospice uvægerligt er. Selvom døden er tæt på Maria, så er der også glimt af humor og en fandenivoldskhed, som blot gør hende mere levende – mere ægte. Når hun sammen med vennen Mikkel betragter de raske og gør grin med de til tider banale bekymringer, man har, når man ikke er dødeligt syg. Hun er en person, der ved, at det ikke længere er muligt at gemme sig for døden – men som alligevel nægter at give op og lever livet, som hun har lyst til.

Fortællestilen er naiv og sanselig på samme tid – til tider lidt svulstig i billedsproget. Men det virker utrolig godt, og kontrasten mellem de oprørske perioder og så de helt stille, sårbare øjeblikke gør fortællingen skarp og nærværende på samme tid.

Dette er både en bog om at leve (mens man kan) – og at dø. Den bryder et af de få tabuer, der er tilbage – nemlig at tale om døden, for her bliver de fleste usikre og bange. Men ’Transfervindue’ giver et vigtigt indblik i, hvordan livet som døende er, og selvom det er en hurtigt læst bog, så bider den sig fast i hjertet og nægter at give slip.

Ekstremt vigtig bog – de varmeste anbefalinger herfra.

2 tanker om "Transfervindue"

  1. Årh puha. Skal på 16 timers roadtrip her i weekenden og har faktisk lånt Transfervindue. Lyder som om jeg skal huske den allerstørste spand med lommetørklæder!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *