Tunnelmanden

Dennis Jürgensen var blandt mine yndlingsforfattere, da jeg var barn/teenager, og jeg kunne derfor ikke nære mig, da jeg fandt ‘Tunnelmanden’ som lydbog hos Ereolen.dk.

Adelene bor sammen med sin mor – konsekvent omtalt som Edderkoppen – og det er absolut ikke en dans på roser. Moren er alkoholiker og har intet fast arbejde, så pengene er små. Samtidig herser Edderkoppen hele tiden med Adelene, der tilsyneladende ikke kan gøre noget rigtigt. I skolen er der ingen trøst at hente, for Adelene har ingen venner og mobbes jævnligt af de andre elever.

Men så en dag møder Adelene Tunnelmanden, og pludselig ændrer alting sig. For Tunnelmanden vil have, at Adelene gør modstand – at hun hævner sig på de, der gør hende ondt. Ellers vil han nemlig gøre det på hendes vegne. Adelene tror ikke rigtig på ham, og selvom det er fristende at få hævn, så er hun ikke interesseret i at skade andre. Hun tror, at hun kan ignorere ham, og så vil alt blive normalt igen, men hun tager fejl…

Adelene er i et ret ubehageligt dilemma. Det er sympatisk, at hun ikke ønsker, der skal ske noget forfærdeligt mod alle dem, der forpester hendes tilværelse, og der er nogle interessante moralske konflikter undervejs, da Tunnelmanden forsøger at afpresse hende til at slå fjenderne ihjel. Det er også fint, at der er nogle twists undervejs på personsiden, men jeg kunne godt have brugt lidt mere nuancerede personligheder. Edderkoppen irriterede mig for eksempel – hun var gennemført ondskabsfuld og idiotisk, og jeg havde det lidt svært med en mor-rolle, der var så usympatisk (selvom det desværre nok ikke er så usandsynligt, som jeg håber). Men det var også mest af alt det, at hun blev kaldt Edderkoppen gennem hele bogen. Der virkede alt for barnligt og distancerende, og jeg syntes, at det havde virket endnu mere brutalt, hvis hun blot havde fået lov til at hedde mor.

Jeg kunne godt lide alvoren i bogen. Selvom det er en ungdomsbog, så bliver der ikke lagt fingrene imellem, og der er flere dødsfald undervejs. Det er derfor også en bog, jeg ikke vil anbefale til børn men udelukkende til unge.

Grundideen i historien er fin, men desværre er bogen lige lovlig langtrukken – jeg synes, det ville have klædt fortællingen, hvis den havde været noget kortere. Det havde givet en skarpere og mere strømlinet historie. Men ellers en udmærket læseoplevelse, der dog ikke hører blandt forfatterens bedste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *