Unwind

Jeg deltager også i Goodreads‘ ‘Vælg for mig’-udfordring denne måned, og her blev jeg blandt andet opfordret til at læse ‘Unwind’ af Neal Shusterman. Det er første bog i en tetralogi, og jeg havde temmelig høje forventninger til serien, for jeg elskede ‘Skinjacker’-trilogien af samme forfatter.

I ‘Unwind’ følger man tre teenagere – Connor, Risa og Lev, der alle tre skal ‘unwoundes’ – dvs. sendes til lejre, hvor de vil blive dissekeret, så deres organer kan bruges til organtransplantationer. Connor, Risa og Lev lever nemlig alle i en nær-fremtid, hvor forældre kan vælge at ‘unwounde’ deres børn, når disse er mellem 13 og 18 år. Det er både en måde til at skaffe sig af med besværlige og kriminelle teenagere eller forældreløse børn, men der er også religiøse familier, der ser det som en velsignelse at blive ‘unwounded’. Samfundet forsøger generelt at fremstille det som noget naturligt og positivt, for de mange organer er med til at sikre en højere levestandard hos resten af befolkningen, der nu lettere kan kureres for diverse dårligdomme. Men ikke alle synes, at ‘unwinding’ er naturligt eller positivt – heriblandt de fleste af børnene, det går ud over – og da Connor, Risa og Lev ender med at være på flugt fra myndighederne, finder de frem til ligesindede, der heller ikke ønske at give deres organer som reservedele for andre.

Det er et meget voldsomt og dystert fremtidsbillede, som ‘Unwind’ bygger på. Det tog mig lidt tid at acceptere præmissen ved historien, eftersom langt de fleste af de børn, der fødes i dag (i den vestlige verden) er ønskebørn og derfor næppe børn, som forældrene har lyst til at ‘unwounde’. Omvendt bringer medierne ind imellem forfærdelige historier om, hvordan børn i 3. verdenslande bruges (ufrivilligt) til organdonationer – noget, som forfatteren også inddrager i bogen, da hvert kapitel indledes med en absurd (men sand) historie fra virkeligheden.

Det er en interessant – men lige lovlig klassisk – historie om teenagere, der gør oprør mod det eksisterende samfund. Det er der ikke noget nyt i, og bogmarkedet er da også blevet oversvømmet med dystopiske ungdomsromaner de senere år, der er bygget på samme skabelon. Det ærgrede mig lidt i starten – jeg syntes ikke, der var så meget nyt i fortællingen – men så nåede jeg til de sidste 100 sider, hvor historien for alvor begyndte at krybe ind under huden på mig. Der er specielt en scene, som i den grad illustrerede, hvor forfærdeligt ‘unwinding’ er. Scenen gav mig decideret kvalme, og det tror jeg aldrig, jeg før har oplevet, mens jeg læste en bog. Og nej – scenen er hverken blodig, voldelig eller på anden måde visuel ulækker – den er nærmere underspillet og diskret, og alligevel var det lige præcis nok til at få min hjerne til at skabe forfærdelige billeder i mit hoved. Bvadr – men på den gode måde, hvis du forstår, hvad jeg mener.

‘Unwind’ stiller en række interessante spørgsmål mht. hvad samfundet kan tillade sig over for borgerne, og hvad man forventes at gøre for at være en god borger. Samtidig bygger forfatteren stille og roligt flere lag ind i historien, men jeg vil ikke røbe for meget her, for det vil ødelægge lidt af fornøjelsen, hvis du har planer om at læse bogen på et tidspunkt.

Jeg var ganske godt underholdt af bogen, og jeg regner med at læse serien færdig her i løbet af foråret. Jeg har faktisk allerede læst anden bog i serien, ‘Unwholly’, og anmeldelsen følger i løbet af den næste uges tid. Denne serie virker umiddelbart mere simpel i forhold til ‘Skinjacker’-trilogien, men jeg synes som sagt, at ‘Unwind’-serien stiller en række spændende spørgsmål, som er værd at tænke over.

9 tanker om "Unwind"

  1. Interessant. Jeg har tit kigget på den her bog og tænkt “aaaaarh.. Måske ikke!”, men det kan være, jeg alligevel skal springe til en gang 🙂

  2. Det er ikke en serie jeg har hørt om før, men jeg skal helt sikkert prøve at læse Unwind! Den lyder virkelig interessant, især med at hvert kapitel starter med en sand historie.

  3. Jeg synes, det er en serie, der stille og rolig bliver bedre og bedre – forstået på den måde, at den starter ret klassisk, men forfatteren bygger flere og flere lag på og introducerer en række interessante problematikker undervejs. Jeg er spændt på, hvad der vil ske i de sidste bøger 🙂

  4. Jeg endte i hvert fald med at være positiv overrasket, selvom jeg syntes, at den første halvdel var lige lovlig forudsigelig og klassisk. Men der er også en interessant udvikling 🙂

  5. Jeg læste denne for et par år siden, men er aldrig kommet videre med serien. Havde glemt (fortrængt?) alt om den scene du beskriver – så frygtelig! Brrr …

  6. Ja, den er godt nok væmmelig – måske især fordi den er så underspillet, og alligevel laver ens hjerne alle de billeder af scenen, som forfatteren blot antyder…

  7. Pingback: Unwholly | Den Lille Bogblog

  8. Pingback: UnSouled | Den Lille Bogblog

  9. Pingback: Undivided | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *