Vandrende sjæle

Denne bog havde jeg egentlig besluttet, at jeg ikke skulle læse. Det skyldes tildels en vis skepsis, eftersom forfatteren er den samme som skrev ‘Twilight’-serien, som startede godt og endte ret… skidt for at sige det mildt. Men af en eller anden uforklarlig grund valgte jeg alligevel til sidst at låne den som lydbog, og jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket.

‘Vandrende sjæle’ af Stephenie Meyer foregår på et tidspunkt, hvor Jorden er blevet indtaget af fremmede væsner fra verdensrummet – såkaldte ’sjæle’ – som fortrænger menneskenes sind og overtager deres kroppe. Kun få, spredte grupper af mennesker er tilbage og kæmper for at forblive sig selv. En af disse – Melanie – bliver fanget, og ’sjælen’ Vandrer overtager hendes krop, men Melanies sind kæmper stædigt for at bevare kontrollen over kroppen og nægter at forsvinde. Det chokerer og skræmmer Vandrer, men snart bliver hun alligevel fascineret af Melanies sind, og trods deres indre kampe, begynder Vandrer at respektere Melanie mere og mere. Tingene bliver dog ret komplicerede, da Vandrer finder frem til Melanies oprørsgruppe, som mest hælder til at slå hende ihjel. Flere af dem fornemmer dog, at Melanie stadig er til stede, selvom Vandrer har overtaget kroppen, og det splitter gruppen. Skal de dræbe hende, så de undgår, at hun sladrer om oprørsgruppen til de andre ’sjæle’, eller skal de lade hende blive en del af gruppen? Der er jo også Jared, Melanies kæreste, som ikke vil acceptere, at Melanies sind stadig eksisterer, mens Melanies unge bror, Jamie, straks bliver gode venner med Vandrer…

Jeg indrømmer som sagt, at jeg blev positivt overrasket. Hele ’sjæle’-aspektet er interessant og udmærket beskrevet, og jeg kan godt lide denne lidt anderledes vinkel, som ikke involverer diverse vampyrer/varulve/spøgelser/feer/etc. En god, gammeldags invasion fra rummet – jatak!

Bogen er lidt lang i spyttet – der var flere gange, hvor jeg syntes, at der blev dvælet lige lovlig meget ved forskellige detaljer/scener, og bogen kunne snildt være kortet ned. Alligevel kedede jeg mig ikke undervejs, og på en måde passede den rolige, nærmest sindige fremgang i historien meget godt til dette univers. Disse ’sjæle’ foretrækker nemlig fredelig overtagelse, og der er meget få actionscener i bogen. Tværtimod handler meget af bogen om de indre dialoger, Vandrer fører med Melanie, de moralske valg som Vandrer bliver udsat for undervejs, og ikke mindst hvordan Vandrers forvandling også påvirker oprørsgruppen. 

Der er – selvfølgelig – også et trekantsdrama i denne bog. Det er som om, at det skal der bare være i en ungdomsbog i dag, men denne gang er vinklen noget anderledes, og det er dejligt forfriskende. Jeg vil endda driste mig til at sige, at det tilmed giver en interessant drejning af historien, og det er stor ros fra min side, for normalt synes jeg, at trekantsdramaer er pænt anstrengende.

Samlet set en udmærket læseoplevelse og en lidt anden oplevelse, end  hvad jeg havde forventet af denne forfatter. Bogen favner bredt og kan sagtens læses af voksne, og jeg er faktisk glad for, at jeg fik læst denne bog, selvom jeg havde mine forbehold fra start.

4 tanker om "Vandrende sjæle"

  1. lide den 😀 Jeg var lidt spændt på, hvordan du vil havde det med bogen. Der er ikke ret mange af de andre bog blogger der har læst den.

    Jeg vil give dig ret i at den til tider godt kan være ret lang. Jeg vil ikke have noget imod, hvis hun havde fjernet bare 100 sider.

    Har ud set den på film?

  2. Det er efterhånden en del tid siden, jeg læste bogen, men jeg kan nikke genkende til meget af det du skriver.

    jeg var også meget kritisk, før jeg begyndte med den, men blev også enormt positivt overrasket. For det er rent faktisk et fint sci-fi koncept der ligger bag, og kærlighedsromancen ligger milevidt fra den typiske Twilight-kliché.
    Jeg kan dog også huske, jeg var evigheder om at komme ordentligt i gang med den. Starten virkede virkelig sløv, og historien tog lang tid om at folde sig ud.

  3. Rikke – jeg synes også, at jeg skulle et stykke ind i den, før den for alvor fængede. Jeg var faktisk tæt på at droppe den, men så tog historien pludselig fart, og så endte jeg alligevel med at sluge den – heldigvis 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *