Vanillepigen

Jeg ved ikke, i hvor mange år jeg har været fascineret af denne bogtitel – der er noget mystisk og besnærende ved den. Det er dog først nu, jeg har fået læst bogen, og det skyldes først og fremmest, at jeg havde på fornemmelsen, at den nok ikke var noget for mig – og jeg fik desværre ret.

‘Vanillepigen’ er skrevet af Ib Michael og handler om en lille drengs opvækst i Roskilde gennem 1940’erne og 1950’erne. Drengen er ofte alene, men heldigvis har han en god fantasi, hvilket bringer ham på mange eventyr. Romanen springer i tid, da man ind imellem oplever drengen som voksen, hvor han genser barndomsbyen.

Hm… hvad skal jeg sige om denne bog. Den er faktisk lidt svær at beskrive, eftersom den ind imellem er ret fantasifuld og drømmende, og det kan derfor være svært at skelne mellem virkelighed og drengens fantasi. Jeg kunne godt lide, at Roskilde dannede rammen for meget af fortællingen, for det fik mig til at smile, når handlingen førte drengen hen til steder/gader, som jeg kender, men ellers var det svært at blive fanget af fortællingen.

Jeg må desværre konkludere, at historien var alt for fragmenteret til min smag, og drengens fantasier fik mig ind imellem også til at tvivle på, hvad der præcis foregik. Jeg holdt mest af afsnittene, hvor drengen er blevet voksen og er vendt tilbage til byen, men de passager er langt fra bærende i fortællingen, og derfor var det en lidt flad læseoplevelse.

Så ja – det er ganske enkelt ikke en bog for mig – den fangede mig ikke.

8 tanker om "Vanillepigen"

  1. Kan huske vi læste den i folkeskolen, og jeg var ret fascineret af fortællingen, men i dag kan jeg faktisk slet ikke huske hvad den handler om. Sjovt at læse en anmeldelse af den, det kunne godt være jeg skulle prøve at genlæse den, selvom jeg heller ikke tror, at den er så spændende.

  2. Jeg synes, det kan være interessant at genlæse bøger mange år efter, man læste dem første gang – men det er nu sjældent, jeg får det gjort. I juleferien læste jeg Narnia-bøgerne igen, og det var med en vis tøven, for tænk nu hvis jeg ikke kunne lide de bøger, jeg elskede som barn? De var anderledes, end jeg huskede dem som – men heldigvis stadig gode 🙂

  3. I skolen læste jeg Vanilliepigen og brød mig heller ikke så meget om det. Det med Piraten eller sørøveren i haven, var lidt for mærkeligt for mig. Men senere har jeg læst hele Vanille-trilogien, der består af Vanillepigen, Den tolvte rytter og Brev til månen og der syntes jeg lidt bedre om hans skrivestil og jeg kunne godt tænke mig at læse hans anden erindringstrilogi om hans ungdom, der består af bøgerne Blå bror, Sorte huller og Vilde engle.

  4. Jeg blev faktisk ret overrasket, da jeg for nylig fandt ud af, at det var første del i en trilogi – sådan har jeg nemlig aldrig opfattet Vanillepigen. Men jeg tror desværre ikke, jeg har mod på at læse de resterende bøger :-/

  5. Læste den i 5. klasse tror jeg. Og selvom sproget er flydende, og man helt klart ved, at der er tale om en god forfatter rent skriveteknisk osv. blev jeg aldrig rigtigt fastholdt af den heller. Indrømmet – 5. klasse er måske liiige lovlig tidligt at sætte nogen på Ib Michael – han er dygtig, ingen tvivl om det, men kors en mærkelig, mærkelig bog!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *