Island

Forventninger:
Jeg faldt over denne bog, da jeg var i London sidste år og blev nysgerrig, da jeg ikke havde hørt om bogen før. Men oplægget lød spændende, så den endte med at blive købt med hjem.

Resumé:
Teenagedrengen Cameron skal for første gang med sin mor til en arktisk ø, hvor hun skal arbejde i en uges tid. Han er ikke særlig begejstret for udsigten til en uge uden computer og mobil, men da han møder pigen Inuluk på en af sine vandreture, er der endelig en, han kan tale med. Inuluk fortæller ham om øens historie, og sammen udforsker de øen, mens Cameron bliver mere og mere betaget af den rå og barske ø. Men hvem er Inuluk egentlig? Og hvad er det ved den hvide isbjørn, der virker så dragende på Cameron?

Det bedste:
Jeg kan godt lide ideen med at opbygge en børnebog, der belyser farerne ved global opvarmning. Det var noget, der optog mig allerede som barn, så jeg synes, at det er fint at tage dette alvorlige emne op. Samspillet mellem Cameron og hans mor er meget fint fortalt. Historien er desuden suppleret af nogle meget fine illustrationer af Chris Riddell (som også illustrerede Neil Gaimans Sleeper Spindle).

Det værste:
Fortællingen rørte mig desværre ikke så meget, som jeg havde håbet. Den var til tider lidt knudret fortalt, og det er ikke en god idé, når nu den er skrevet til børn. Historieflowet kunne godt have brugt en lille opstramning.

Kan anbefales til:
Er du til historier med overnaturlige elementer og barsk natur, så er denne bog muligvis noget for dig. Den er nok lidt for abstrakt for de helt små børn, men tweens bør kunne få noget ud af historien.

Oathbringer

Forventninger:
Jeg havde ret høje forventninger til ‘Oathbringer’ af Brandon Sanderson, da de to foregående bøger i serien – ‘The Way of Kings’ og ‘Words of Radiance’ var blandt de bedste bøger, jeg læste sidste år. Jeg håbede virkelig, at niveauet kunne holde i tredje bog.

Resumé:
Jeg skriver ikke resuméer af bøger, der er en del af en serie, da jeg er bange for at røbe for meget, men du kan eventuelt læse teaseren på Goodreads.

Det bedste:
Hovedpersonerne og ikke mindst deres forskellighed er stadig et af de bedste træk ved serien. I denne bog var det interessant at se, hvordan Dalinar udviklede sig, ligesom Shallan igen-igen viste sig at rumme endnu flere spændende facetter.

Det værste:
Tempoet i første halvdel af bogen var alt for langsomt til min smag. De to forrige bøger havde generelt også et lavt fortælletempo, men jeg syntes, at det kammede helt over i ‘Oathbringer’, hvor man efterhånden kender hovedpersonerne ret godt. Der var simpelthen for lidt handling, og når der så skete noget, endte det ofte i overdrevne actionscener, hvor hovedpersonerne var (alt for) superhelte-agtige. Karakteropbygningen i de første bøger var fantastisk, men i denne bog var der for mange småsære religiøse scener, som ikke rigtig fangede mig, og alt i alt blev det desværre en smårodet affære.

Kan anbefales til:
Læste du de to første bøger i ‘The Stormlight Archive’-serien, så skal du naturligvis også læse den tredje. Forhåbentlig holder du mere af den, end jeg gjorde. Jeg krydser fingre for, at den næste bog i serien i højere grad vil fange mig (hvornår den så end bliver udgivet).

The Circle

Forventninger:
Jeg har flere gange haft kig på ’The Circle’ af Dave Eggers, men er så stødt på en negativ anmeldelse og har droppet den igen. Til sidst blev jeg dog alt for nysgerrig, da jeg igen-igen havde læst teaseren til bogen, så jeg lånte den hos Ereolen Global og læste den på mine togture til og fra arbejde.

Resumé:
24-årige Mae bliver ansat i det fremadstormende firma, The Circle, efter at hendes veninde Annie har skaffet hende en stilling. Mae ser det som sit livs chance og gør alt for at passe ind i firmaets rutiner og tankesæt. The Circle er godt på vej til at blive det mest magtfulde internetselskab i verden og arbejder med at gøre verden transparent. Intet skal være skjult, intet skal være privat – for hvis man skjuler noget, må det jo betyde, at man har ondt i sinde? Mae bliver hurtigt suget ind i tankegangen og opdager ikke, hvilke konsekvenser det får for hende selv og hendes nærmeste.

Det bedste:
Den skræmmende insisteren på, at alt skal være offentligt tilgængeligt, er pakket ind i velmenende og på mange måder logiske forklaringer, som gør det svært for personerne at stoppe op og overveje, hvilke konsekvenser denne overvågning i sidste ende fører til. For hvis man argumenterer for, at folk faktisk har brug for et minimum af privatliv, så må det jo være fordi, at man selv har noget at skjule? For folk som mig, der har læst ’1984’ af George Orwell og mener, at det er den mest skræmmende horrorhistorie, så er ’The Circle’ i den grad også uhyggelig læsning. Ikke mindst fordi den på en række punkter minder lidt for meget om den udvikling, der sker i samfundet i dag.

Det værste:
Det er ind imellem lidt svært at tro, at man kan være så tindrende naiv som Mae – men i de tilfælde kunne jeg blot klikke lidt rundt på Twitter eller diverse danske avishjemmesider og så måtte jeg desværre indrømme over for mig selv, at dette skræmmebillede ikke er usandsynligt. Der findes mange som Mae, der ikke reflekterer over konsekvenserne ved at blive overvåget og kommenteret på konstant, men i dagens Danmark handler det mere om kontrol med (de få potentielle) kriminelle handlinger frem for de velmenende hjælpefunktioner, som The Circle udvikler.

Kan anbefales til:
Hvis du synes, at Facebook er herrenice, og du registrerer al din adfærd hos Google Maps, Twitter og Instagram, så bør du læse denne bog. Husk at livet er andet end likes og at være kendt. Har du læst ’1984’, så bered dig på en grænseoverskridende og næsten klaustrofobisk horrorfortælling, hvor de gode intentioner forvandler sig til et altdominerende overvågningssamfund.

Den grønne mil

Forventninger:
Jeg læste ‘Den grønne mil’ for ca. 25 år siden og så filmatiseringen nogle år efter (den har faktisk 20 års jubilæum i år), og dengang satte jeg stor pris på den stilfærdige og tankevækkende historie. Jeg håbede selvfølgelig på, at den ikke havde mistet sin charme, og så kunne den også indlede mit Stephen King-tema her i årets første måned.

Resumé:
Historien fortælles af den pensionerede fængselsbetjent Paul, som mindes sommeren 1935, hvor han arbejdede på dødsgangen i et amerikansk fængsel. Her går fangerne den grønne mil, når de går ned ad gangen for sidste gang, inden de skal henrettes. Fangerne sidder der som regel i længere tid, så fængselsbetjentene når som regel at kende dem ret godt, inden fangerne henrettes. En dag ankommer en ny og ret iøjnefaldende fange – en over 2 meter høj afroamerikansk mand ved navn John Coffey. Han er blevet dømt for at voldtage og myrde to piger, men fængselsbetjentene får snart en mistanke om, at John ikke har begået forbrydelsen. Han virker alt for naiv og uskyldig til at have begået en så brutal forbrydelse, og snart viser det sig, at John har nogle helt særlige evner…

Det bedste:
‘Den grønne mil’ af Stephen King er en utrolig velfortalt historie om næstekærlighed, retfærdighed og ikke mindst mangel på selvsamme. Den har et roligt tempo og forstår at opbygge et interessant og tilpas nuanceret persongalleri. Samtidig giver den et interessant indblik i livet og døden på dødsgangen.

Det værste:
Der er ikke noget, jeg mangler i denne bog, men jeg kan forestille mig, at der vil være læsere, som synes, at tempoet i fortællingen er lige lovlig langsom.

Kan anbefales til:
Vil du gerne forsøge dig med Stephen Kings forfatterskab, men ikke er til uhygge, action og blodige scener, så er ‘Den grønne mil’ noget for dig. Det er en rolig fortælling, og selvom der er overnaturlige elementer i bogen, så er det inkorporeret på en fin og elegant måde.

Rat Queens Vol 1

Forventninger:
Jeg fik ’Rat Queens Vol. 1’ som en ekstra overraskelse juleaften, så det var ikke et hæfte, jeg kendte så meget til, inden jeg gik i gang med at læse det. Jeg har dog før stødt på anmeldelser af det og har flere gange overvejet at læse det, så det var fint, at der nu var mulighed for det.

Resumé:
’Rat Queens’ er en gruppe på fire unge kvindelige eventyrere, der bliver udsat for snigmordsforsøg, da de er i gang med at løse en opgave. De er dog bestemt ikke tabt bag en vogn og formår at forsvare sig, men hvem er det, der forsøger at komme dem til livs?

Det bedste:
Det er selvfølgelig en sjov idé at samle en eventyrgruppe kun bestående af kvinder, som både er skarpe i replikken og er kyndige våbenbrugere. Man keder sig bestemt ikke med det hårdtpumpende tempo, der er i historien.

Det værste:
Stilmæssigt er dette hæfte desværre ikke mig. Det lidt for overgearede tempo og det beskidte sprog gør tegneserien lidt for pubertær til mig, og så er der noget ret bedaget over at have en ren kvindegruppe – sådan lidt 90’er-agtigt i stil med Spice Girls. Sjovt, men vi er altså kommet videre siden da (jeg er i hvert fald). Jeg savnede mere dybde og færre bandeord.

Kan anbefales til:
Hvis du mangler en actionfyldt tegneserie, hvor det er pigerne, der slår på tæven, så er denne måske noget for dig. Personligt foretrækker jeg dog bad ass kvinder såsom Katniss fra ’The Hunger Games’ eller Vin fra ’Mistborn’.

Vintereventyr

Forventninger:
Jeg læste flere positive anmeldelser af denne novellesamling og satte derfor næsen op efter en bog, der forhåbentlig ville indeholde vintermagi og gode historier.

Resumé:
’Vintereventyr’ er en novellesamling, der består af 12 noveller, som blev udvalgt på baggrund af en novellekonkurrence, som DreamLitt har afholdt. Eventyrenes omdrejningspunkt er vinter – og i enkelte tilfælde også jul, men det er dog ikke en decideret julebog.

Det bedste:
Der var flere gode noveller iblandt – for eksempel den om den unge kvinde Sne, som prinsen forelsker sig i. Det var også en meget fin detalje, at flere af eventyrene foregik i nutiden, så der optrådte mobiltelefoner og andre elementer, som tydeliggjorde, at det ikke var et gammeldags eventyr.

Det værste:
Der var desværre lige lovlig mange eventyr, der var skåret over den samme skabelon. Især i første halvdel var der for eksempel mange, der skulle gennemgå tre prøver, og det blev lidt for ensformigt at læse. Her ville det have været dejligt, hvis man havde udvalgt nogle eventyr, der adskilte sig mere fra hinanden.

Kan anbefales til:
Til dig, der elsker eventyr og som er frisk på at læse nogle mere moderne af slagsen. Det kan være en fordel at læse dem over en længere periode, da jeg synes, at flere af dem minder om hinanden (og en række klassiske eventyr – hvilket sådan set ikke er en overraskelse, da læseren så lettere kan identificere historien som et eventyr).

Red Queen

Forventninger:
Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg ikke særlig høje forventninger til denne bog. Jeg holdt ganske vist meget af forgængeren ‘Alice’, men ‘Red Queen’ af Christina Henry fik desværre ikke så gode anmeldelser. Efter en del overvejelser endte jeg med alligevel at læse den i det stille håb om, at den ville være bedre end sit rygte.

Resumé:
Alice troede, at livet uden for byen ville være lettere, men her er goldt og trøstesløst. Sammen med Hatcher er hun på udkig efter hans datter, men det betyder desværre også, at hun må nærme sig den hvide og den røde dronning, som begge kan være ubarmhjertige fjender, hvis det lyster dem.

Det bedste:
Jeg synes stadig, at det er en spændende måde at fortolke historien om Alice på. Det er en meget dyster og grusom verden, som i den grad giver et helt andet syn på den klassiske historie.

Det værste:
Desværre viste det sig, at jeg var enig i de anmeldelser, jeg havde læst inden – ‘Red Queen’ holder ikke niveauet i forhold til forgængeren. Der er ganske enkelt for lidt handling, ligesom bogen ikke er nær så dyster og fængende skrevet.

Kan anbefales til:
Hvis du holdt af ‘Alice’ og gerne vil vide, hvad der sker efterfølgende, så er det helt oplagt at læse ‘Red Queen’. Du skal dog være opmærksom på, at denne bog ikke er nær så mørk som forgængeren, ligesom at tempoet er ret langsomt.

As the World Dies

Forventninger:
Jeg havde ikke specielt høje forventninger til ‘The First Days – As The World Dies’ af Rhiannon Frater, selvom den har stået på min to-read-liste i mange år. Jeg håbede dog virkelig, virkelig meget, at den ville være en positiv overraskelse, da jeg har læst lidt for mange skuffende zombiebøger de seneste år.

Resumé:
Det startede som en helt normalt dag, men så prøvede en mand at æde Katie, og snart er hun på flugt fra zombier sammen med Jenni, der lige har set sin mand bide børnene til døde. De to kvinder prøver at finde hjælp og samtidig undgå det stigende antal døde, der lurer overalt – klar til at overfalde dem. Men man kommer heldigvis langt med lidt snusfornuft og evnen til at handle hurtigt.

Det bedste:
Det er tydeligt, at denne bog er tiltænkt et mere voksent publikum – ikke kun på grund af valget med de to kvinder i hovedrollerne men også de lidt mere nuancerede valg, disse træffer. Der er skruet ned for de alt for overdramatiske (læs: hysteriske) reaktioner og i stedet fokuseret på almindelig panik og dumme beslutninger. Her forstår man godt, hvorfor de uvidende reagerer, som de gør (inden de enten bliver bidt eller overbevist om, at de skal flygte fra zombierne), og historien er heller ikke (alt for) hæmmet af kærlighedskonflikter, som man vitterlig ikke bør have tid til, når verden er ved at gå under, og zombier hærger i gaden.

Det værste:
Der er lige lovlig meget fokus på, at mændene i bogen tror, at de to kvinder er lesbiske – og at det optager kvinderne så meget. Bogen er godt nok skrevet for ca. 10 år siden, men jeg synes, at den potentielle homoseksualitet bliver fremstillet lige så eksotisk, som havde de været rumvæsner! Det er svært at tro på, at det kan have været så usædvanligt i USA for 10 år siden.

Kan anbefales til:
Dette er en ganske fin zombiebog, som føles mere gennemtænkt end de fleste andre i genren. Der er lid road movie-følelse over den, og den er generelt nede på jorden, selvom der dog også er en del actionscener til at pifte den op. Jeg skal helt sikkert læse videre i serien på et senere tidspunkt.

Bogudfordringer i 2019

Et nyt år er oprunden, og det er nu tid til at sætte sig nogle mål for læsningen i 2019. De senere år har jeg haft bogudfordringer, der tog udgangspunkt i kvartalstemaer (for eksempel tre måneder med fantasy) eller på at læse mindst én bog fra de forreste sider af to-read-listen på Goodreads. Det er begge udfordringer, jeg har været ret glad for. Nu er det dog tid til at prøve noget andet.

I år vil jeg læse mindst én Stephen King bog om måneden. Det må gerne være en genlæsning, for der er flere af hans bøger, som jeg ikke har læst i over tyve år, men jeg har også fundet frem til en del nyere bøger af ham, jeg endnu ikke har læst.

Jeg vil også læse mindst én bog på over 500 sider om måneden. Jeg læser en del tykke bøger i forvejen, men jeg kan se på boghylderne, at jeg alligevel har fået samlet mig en pæn stak bassebøger, så nu vil jeg rydde op i dem, så det ikke bliver alt for uoverskueligt. Jeg ville oprindeligt have sat grænsen til bøger på minimum 600 sider, men jeg kan se, at flere af dem, jeg gerne vil læse, ligger på mellem 500 og 600 sider, og så ville det jo være dumt at sætte en grænse, som udelukker en del af dem.

… og det er sådan cirka det i år. Kun to bogudfordringer. Eller – principielt set er der tre, for jeg har også noteret på Goodreads, at jeg vil læse mindst 150 bøger i år, men jeg gør det mest, fordi det giver mig et hurtigt overblik over, hvor meget jeg egentlig læser i løbet af året.

Hvad med dig? Har du nogle læsemål for i år?