Anstalten

SPONSORERET INDLÆG

‘Anstalten’ af Stephen King

Det er ikke altid en fordel at være noget ganske særligt
Luke er allerede som tolvårig et geni – et vidunderbarn, der klarer sig ufattelig godt i skolen og som ser ud til at have en lys fremtid foran sig. Men en nat bliver han bedøvet og bortført af bevæbnede personer. De bringer ham til et sted, Anstalten, hvor han vågner op i et værelse, der ligner en tro kopi af hans eget værelse – bortset fra nogle enkelte små detaljer. Der er ingen vinduer og kun en dør, der fører ud til en lang gang, hvor andre børneværelser også fører ud til. Og her møder han de andre børn – børn der åbenbart har særlige evner såsom telepati og telekinese. Men hvad er formålet? Hvorfor er de spærret inde? Hvad er der sket med deres forældre? Og hvad sker der egentlig med de børn, som har været på Anstalten i flere uger og pludselig forsvinder?

Når man gør børn fortræd
‘Anstalten’ er en barsk bog. Her er tale om voksne, der spærrer børn inde og udsætter dem for en lang række smertelige forsøg for at blive klogere på børnenes særlige evner. At mishandle børn er i mine øjne en lige så let og billig måde at fremkalde afsky hos læseren på som når en skurks hæslighed understreges med en eller flere voldtægter i løbet af en bog. Kort sagt – det er et lidt for let trick at bruge for en erfaren forfatter som Stephen King, men det er ikke desto mindre yderst effektivt – man hader virkelig de voksne i denne bog! Ikke mindst fordi det virker så uforståeligt og umenneskeligt.

Nu skal vi ikke forhaste os
Stephen King elsker ord, og han elsker et langsomt fortælletempo. Det kan i visse tilfælde retfærdiggøres – ‘22.11.63’ var ikke en side for lang, selvom den hører til blandt hans tykkeste bøger. Men ‘Anstalten’ er lige lovlig lang i forhold til, hvor lidt der reelt set sker i bogen. Og eftersom historien ikke byder på så mange nye vinkler i forhold til hans tidligere bøger, så kunne den snildt være kortet mindst 100 sider ned.

Men han skriver nu stadig godt
Man kan sige meget om Stephen King og hans bøger. Nogle er mesterværker, enkelte er deciderede makværker. ‘Anstalten’ er ingen af delene. Den er over middel, men den kan på ingen måde måle sig med klassikere som ‘Dyrekirkegården’, ‘Christine’, og ‘Cujo‘. Han formår at skrive levende og spændende, personerne er interessante og troværdige, og så er der ingen udpenslede splatterscener, hvilket især var rart her, fordi bogen handlede om børn i fangenskab. Jeg blev draget ind i historien fra start, og jeg følte med børnene og hadede de onde voksne. Selvom bogen er 620 sider lang, var jeg godt underholdt fra start til slut og sad med tilbageholdt åndedræt de sidste 100 sider, for jeg kunne slet ikke forestile mig, hvordan det ville ende for Luke og hans venner.

Tak til Hr. Ferdinand for anmeldereksemplaret

Så gik september og jeg…

Druknede næsten i regnen
Lad mig lige starte med at pointere, at det har været dejligt med en sommer, hvor det sjældent har regnet, når jeg har været udenfor. Desværre havde september ikke den slags begrænsninger – det regnede ca. 95% af tiden, når jeg var udenfor, og jeg har gået eller cyklet en tur næsten hver dag i måneden! ARGH! Håber i den grad, at oktober bliver lidt mere gåturs-venlig.

Læste 10 bøger
Altså… jeg var ikke særlig heldig med mine bogvalg i september. Flere var lidt for langtrukne, og da jeg heller ikke fik hørt så mange lydbøger, så lå det læste antal bøger lavere end vanligt. I oktober satser jeg dog på, at niveauet stiger, og så ved jeg allerede nu, at jeg får læst flere bøger de kommende uger.

Nød en spritny King-bog
Jeg fik sponsoreret den seneste Stephen King-bog, og det viste sig at være en god aftale, for bogen var ganske udmærket. Meget klassisk King, omend lidt langtrukken (hvilket dog OGSÅ er meget klassisk King!). Anmeldelse af bogen kommer i næste uge.

Gjorde det lidt lettere for mig selv
Eftersom jeg sad fast flere gange i forskellige bøger, endte jeg med at så King-udfordringen og tykbog-udfordringen sammen, så min King-bog talte også som månedens tykke bog.

I oktober vil jeg:

  • Læse horror. Yes, det er jo Halloween-måneden, og nu hvor mørket og kulden kommer krybende, så dukker zombier og varulve også op fra gemmerne! Jeg glæder mig til nogle gode gys.
  • Måske deltage i readathon. Jeg plejer at deltage, men i år skal jeg til fest om lørdagen, og jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal deltage på halv tid, eller om jeg skal droppe det helt. Oh well.