The Girl With All the Gifts

‘The Girl With All the Gifts’ af M. R. Carey

Hun er sin helt egen
Melanie er noget helt særligt. Det siger flere af de voksne, og Melanie elsker at imponere Miss Justineau, der er hendes yndlingslærer. Hun er lidt mere usikker på soldaterne, der henter hende hver morgen, når hun skal have undervisning. Hun prøver at lave sjov med dem, men de kigger kun alvorligt på hende med skarpladte våben. For Melanie og hendes klassekammerater er nemlig noget helt særligt – de børn, der overlevede epidemien, men som stadig hungrer efter menneskekød…

Intelligent zombie-dystopi
Der er skrevet mange zombiebøger, og de fleste bygger over den samme skabelon, hvor man følger en eller flere hovedpersoner, mens verden går under, og zombiemasserne bider alt, de kan komme i nærheden af. Eller også har epidemien raset, og nogle få overlevende kæmper mod de levende døde – og evt. voldelige bander, der formår at holde sig i live. Men så er der også de få bøger, der har mere at bide byde på. ’World War Z’ er en af dem, og ’The Girl With All the Gifts’ skiller sig også ud. Her følger vi pigen Melanie, der overlevede epidemien, men som de voksne er bange for – og som de ikke forstår. For hvordan kan hun opføre sig helt normalt? Altså bortset fra når hun kan lugte mennesker? Kan de kurere hende og de andre børn? Det er en bog, der gør dig nysgerrighed som læser – ikke kun i forhold til, hvad der reelt er sket i fortiden, men også i forhold til nutiden og en mulig fremtid. Og den leger med din forståelse af, hvad der er menneskeligt.

Stærk start og stærk slutning
Denne bog har en fantastisk opbygning. Jeg var især vild med de første kapitler, hvor man lærer om rammen for fortællingen og bliver introduceret til de enkelte personer. Der kom et tidspunkt ca. midtvejs, hvor bogen ikke helt kunne holde tempo og spændingskurve, men så sluttede den af på en meget elegant måde. Mere kan jeg ikke sige – men det er virkelig rart at opleve en bog, der formår at have en så helstøbt afslutning.

Nysgerrigheden bliver pirret
Der kom små hints til fortiden undervejs, så du som læser begynder at stykke et billede sammen af, hvad der er sket i fortiden, men forfatteren er så nærig med oplysningerne, at jeg efter endt læsning blot ønskede at vide endnu mere! Han har heldigvis skrevet en bog mere i serien, så den bliver jeg selvfølgelig nødt til at læse senere i år. Det er i øvrigt sjældent, at jeg er meget i tvivl om, hvordan en bog vil slutte, men her kunne handlingen virkelig gå i mange forskellige retninger, hvilket gjorde den ekstra spændende at læse.

Hvis du har lyst til en anderledes, eftertænksom og alvorlig dystopi, så er ‘The Girl With All The Gifts’ noget for dig. Der er en vis mængde action i bogen, men det er ikke et bærende element, så forvent ikke lange vilde jagter og masser af splat.

Moxie

‘Moxie’ af Jennifer Mathieu

Det er ikke mandschauvinisme, det er tradition
Vivian går i gymnasiet i en mindre by i Texas, hvor byens stolthed er fodboldholdet. Desværre ledes de af rektors provokerende drengerøv af en søn, som er utrolig nedladende og sexistisk over for alle pigerne på gymnasiet. Men ingen – heller ikke lærerne – gør noget, for det er jo bare drengestreger. Vivian er dog træt af drengenes opførsel, inspireret af morens feministiske ungdomsoprør i 90’erne, beslutter Vivian for at sprede en flyer på pigernes toiletter, der opfordrer folk til at tegne hjerter og stjerner på hænderne for at vise, at man ikke af de sexistiske kommentarer. Flyerens afsender er Moxie-pigerne – en fiktiv gruppe, som Vivian opfinder til lejligheden, for hun har ikke lyst til selv at lægge navn til. Det er et spontant indfald, men en række piger møder op på skolen med tegnede hænder, og snart går snakken. Hvem står bag Moxie? Hvad betød hjerterne og stjernerne? Vil de lave flere aktioner? Vivian opdager, at Moxie måske kan være med til at samle pigerne i et oprør mod de diskriminerende regler på skolen, men sagen tager hurtigt en uventet drejning.

Er vi stadig i 50’erne?
Skurken i denne bog er selvfølgelig det superpatriarkalske og vulgært kønsdiskriminerende samfund i den lille by, hvor fodboldspillerne er urørlige konger, der kan gøre, som det passer dem. Det er meget let at hade dem og alle, der støtter op om dem, og jeg sad flere gange og tænkte, at det var utrolig karikeret. Men derefter begyndte jeg at spekulere på, om der faktisk – i et vist omfang – stadig er steder i USA, hvor den opførsel er social acceptabel? At det måske er mig, der er lidt naiv? Bogen udkom i 2017, dvs. inde #MeToo-bevægelsen, så måske er det til en vis grad troværdigt, bare i mindre skala. Der er dog ingen tvivl om, at man sagtens kan forstå pigernes vrede, frustration og afmagt, når de gang på gang bliver ignoreret og ligefrem straffet for at sige fra over for overgreb.

GRRRLPOWER
Første halvdel af bogen var ikke særlig interessant, mens anden halvdel i den grad gjorde bogen værd at læse. Vivians Moxie-flyers bliver læst og anerkendt af andre piger, og flere laver deres egne happenings i Moxies navn. Pigerne samles nu om et fælles formål – på tværs af interesser og race – og kan udgøre en reel trussel mod der mandschauvinistiske styre på skolen. Det er grrrlpower, når det er bedst, og selvom det ind imellem er lidt banalt og karikeret, så bliver man alligevel stolt over, at de bider fra sig – sammen!

Giv den til din datter
Historien i sig selv er muligvis lidt for banal og forudsigelig til de fleste voksne (selvom jeg til enhver tid vil anbefale drenge/mænd at læse den), men giv den endelig til din datter. Det er muligt, at vi er tættere på ligestilling og ligeværd end nogensinde før, men der er stadig nok mandschauvinistisk og sexistisk opførsel i samfundet til, at denne bog (desværre) stadig er relevant.  

Hvad skete der i januar?

Ja, dem fik vi så ikke brug for i januar…

Året er startet uden nytårsforsætter
I år har jeg valgt ikke at have nytårsforsætter – og så alligevel. Jeg har nemlig alligevel brugt noget af januar på at fundere over, hvad jeg vil blive bedre til i år, så er jeg i gang med at finde tekster og videoer, der kan inspirere mig. Jeg pønser blandt andet på, om jeg skal begynde at tegne igen for at se, om jeg kan blive så god, som jeg var, da jeg var teenager.

12 læste bøger
Jeg fik læst en pæn andel bøger i denne måned, især fordi der var nogle tykke bøger iblandt. Og så havde jeg den dejlige oplevelse at give topkarakter til en bog allerede i januar! Dem er jeg ellers nærig med (måske endda for nærig), så det er skønt at starte året med sådan en god læseoplevelse.

Top 20 – to læste
En af læseudfordringerne i år er at få læst de 20 ældste bøger på min to-read-liste på Goodreads, og her nåede jeg to styks, så det er en fin start. Jeg havde håbet på at nå en tredje, men så havde jeg lidt for travlt de sidste dage i måneden, så den færdiggør jeg først i næste uge. Jeg fik læst ’Theft of Swords’ og ’The Picture of Dorian Gray’.

Månedens to tegneserier
Jeg fik også overholdt målet om at læse mindst to tegneserier. Det blev til ‘Sunbeam’ og ’Why My Cat Is More Impressive Than Your Baby’. Den første skuffede virkelig meget, og jeg var tæt på at lægge den fra mig flere gange, mens den anden var mindst lige så sjov som forfatterens øvrige tegneserier.

Årets første skud scifi
… og jeg fik søreme også overholdt det sidste læsemål om at læse mindst én scifibog om måneden. Det blev til ’Ringworld’, som i forvejen stod på min to-read-liste (dog ikke blandt de 20 ældste). Desværre en middelmådig oplevelse, men scifi kan virkelig også være meget svingende oplevelser.

I februar vil jeg:

  • Nå mindst to bøger fra top 20-listen fra Goodreads.
  • Planlægge bogindkøb. Der er top 20-listen også en god undskyldning 😉
  • prøve et par podcasts om bøger. Sig til, hvis du kan anbefale en eller flere af slagsen.