Den hengivne hr. X

‘Den hengivne hr. X’ af Keigo Higashino

Fra enlig mor til morder
Yasuko er enlig mor og arbejder i en madpakkebutik. En dag dukker hendes voldelige eksmand op, og mødet eskalerer så voldsomt, at hun ender med at slå eksmanden ihjel med hjælp fra datteren. Nu er gode råd dyre, men hjælpen dukker uventet op i form af hendes nabo, Ishigami, der tilbyder at hjælpe med at dække over mordet. Han instruerer hende i, hvad hun skal fortælle politiet, og så skal han nok sørge for at bortskaffe liget. Men hvad Ishigami ikke ved er, at hans gamle studiekammerat fra universitetstiden hjælper politiet, og pludselig bliver opklaringsarbejdet en intellektuel kamp om, hvem der er bedst til at sætte fælder for modstanderen.

Minimalistisk krimi
Denne historie adskiller sig meget fra vestlige krimier, hvilket jeg fandt ganske forfriskende. Den er meget enkel i sin opbygning og holder sig primært til selve dramaet omkring mordet og det efterfølgende opklaringsarbejde. Af samme grund virker personerne nærmest provokerende flade i forhold til de vestlige krimier, hvor en del af persongalleriet ofte er skilsmisseramte, alkoholiske, har oprørske teenagere eller noget helt syvende, der gør dem stressede og udkørte. Til gengæld får man et fint indblik i den japanske kultur og dens – i vestens øjne – konservative hierarkiske omgangsform. Og så var politiets fremgangsmåde i forhold til opklaringen overraskende troværdig og var med til at give fortællingen et realistisk skær.

Simpelt sprog eller dårlig oversættelse?
Jeg var lidt skuffet over sproget i ‘Den hengivne hr. X’, for det var ret banalt – nærmest barnligt enkelt. Jeg sad undervejs og spekulerede over, om den var en særlig asiatisk stil (eller blot forfatterens generelle stil), eller om det var oversættelsen, der var med til at forfladige sproget. Men da jeg ikke kan læse originalsproget, så har jeg ingen jordisk chance for at vurdere dette. Under alle omstændigheder var det med til at distancere mig fra fortællingen, og jeg følte ind imellem, at jeg sad og overværede et lidt (for) amatøragtigt teaterstykke.

Der er også lidt overraskelser
Uden at afsløre for meget, så kan jeg godt røbe, at selvom historien er simpel og langt henad vejen også ret forudsigelig, så er der stadig nogle godbidder til læseren. Det var en positiv oplevelse for mig, for historien i sig selv er så stram, og sproget så simpelt, at der skulle et eller andet ind for at peppe den lidt op – og det kom der.

‘Den hengivne hr. X’ er til dig, der har mod på en anderledes krimi – hvad enten du er krimifan eller normalt ikke læser krimier. Jeg er ikke selv den store krimilæser, men fandt denne forfriskende anderledes.

Serie: The Riyria Revelations

Jeg kan nu føje en ny serie til listen over yndlingsfantasyserier – nemlig ‘The Riyria Revelations’ af Michael J. Sullivan – og det har jeg det rigtig godt med! Serien er dog ikke ny, eftersom første bog blev udgivet i 2008, og dengang endte serien med at bestå af seks bøger. Forfatteren udgav selv bøgerne, men de blev så populære, at et forlag ønskede at udgive dem – dog samlet i tre bøger i stedet for seks.

Det skæve men velfungerende makkerpar
Seriens hovedpersoner er de to lejesoldater, Hadrian og Royce. De er som nat og dag – Hadrian den lettere godmodige og venlige soldat og Royce den skeptiske og tilbageholdende tyv. Sagde jeg tyv? Ja, for det er sådan set det, de oftest begiver sig ud i – lyssky forretninger, hvor ting skifter ejermand. Men de er blandt de bedste og derfor ret eftertragtede at hyre. Det går dog galt, da de får en opgave, som i virkeligheden er en fælde, og hvor de ender med at blive anklaget for at myrde kongen. De får dog én chance for at ændre på tingenes gang, og derefter tager alting fart.

Nuanceret og spændende persongalleri
Selvom Hadrian og Royce helt klart er de centrale personer i historien, så er bøgerne fyldt med mange interessante personligheder, og især på kvindesiden er der en fint bredde. Her er kvinder med styrke, tvivl, håb og snarrådighed, men også kvinder, der begår fejl. Kort sagt – personer, der er nuancerede og værd at lære at kende.

Action og humor – men også alvor
Det er fascinerende at se, hvordan historien udvikler sig gennem bøgerne. Der er klart mest humor i den første bog, mens alvoren stille og roligt indfinder sig i anden bog. Selvom tonen til tider er let, og man som læser nyder, når de enkelte personer begynder at drille hinanden, så er der også alvorlige scener, og der er også personer, der går bort undervejs.

Fin balance mellem forudsigelighed og overraskelser
Jeg kan godt lide, når historier overrasker – når jeg ikke altid kan gætte handlingen på forhånd og ikke er sikker på, hvad bogen/serien vil ende med. Sådan en serie er ‘The Riyria Revelations’. Selvom flere ting var rimelig lette at gætte undervejs, så var der heldigvis også flere twists, jeg ikke havde set komme.

Hvis jeg skal sammenligne serien med andre fantasyserier, så minder humoren lidt om ‘Skyggens lærling’, men har dog langt mere tyngde – lidt ligesom ‘Mistborn’, men dog ikke helt så kompliceret i forhold til magi. Det er i øvrigt ikke en skidt ting, når jeg sidestiller fantasyserier med ‘Mistborn’ – den første trilogi er nemlig min yndlingsserie.

Dette er fantasyserien til dig, der elsker sneaky hovedpersoner, der har hjerter af guld, et fantastisk makkerpar, der er som yin og yang, og et stort udvalg af ret forskellige og fascinerende personligheder. Det er til dig, der ikke er så vild med forudsigelighed og som godt kan bære, at ikke alt er rosenrødt, men som også elsker den søde hævn.

Hvad skete der i marts?

Gider vi at tale mere om det?
Denne måned blev meget anderledes, end jeg (og alle andre) havde forudset. Jeg gider ærlig talt ikke tale mere om det. Så derfor – hurtigt videre til læseoplevelserne!

19 læste bøger
Jeg fik læst rigtig mange bøger i denne måned, men tallet snyder lidt. Det høje antal skyldes blandt andet, at jeg læste en del tegneserier. Så kan jeg på den anden side så også fortælle, at jeg ikke fik lyttet til særlig mange lydbøger, da jeg har arbejdet hjemmefra det meste af måneden og primært lytter til lydbøger til og fra arbejde. Så ja, jeg fik læst mere, end jeg normalt gør i marts måned, men det skyldtes til dels tegneserierne.

Desværre var der langt mellem de gode læseoplevelser i marts. Efter to hæsblæsende gode måneder måtte det jo komme, men jeg synes godt nok, at der var meget få lyspunkter i denne måned. Jeg måtte ty til en Chris Carter-bog (som desværre viste sig at være knapt så god som de foregående bøger i serien), og så læste jeg også den sidste bog i en fantastisk fantasyserie, jeg startede på i januar måned. Bare rolig – jeg anmelder den i næste uge!

6 ud af 20
Jeg læste kun én bog fra min top-tyve-liste i denne måned. Det skyldtes dels, at jeg er ret godt med, og dels at jeg prioriterede at gøre en fantasyserie færdig, hvor sidste bog var på over 900 sider. Bogen fra top-tyve-listen viste sig heldigvis ikke at være særlig god, og det mener jeg faktisk – jeg har nemlig rigelig med gode serier, jeg er i gang med at læse. Og der er virkelig mange serier på min top-tyve-liste, så jeg risikerer at starte mange serier op i år – hvilket jo både er godt og skidt på samme tid, for naturligvis elsker jeg at læse gode serier, men det er nu også rart med enkeltstående historier ind imellem.

Månedens sci-fi var en novellesamling
Jeg læste en enkelt sci-fi-novellesamling, ‘Invisible Planets: Collected Fiction’, som længe har været på min to-read-liste. Der var flere interessante historier i, men overordnet set desværre ikke en særlig mindeværdig oplevelse.

Masser af tegneserier
Jeg fik læst hele seks tegneserier i denne måned. Jeg nåede nemlig forbi biblioteket, inden alt lukkede ned, så jeg har haft lidt forskelligt stående. En enkelt af dem (den absolut tykkeste) har jeg også anmeldt.

I april vil jeg:

  • læse en masse bøger. Jeg skulle have været på en længere rejse i 2½ uge, men det bliver desværre ikke til noget på grund af krisen, så i stedet holder jeg to ugers ferie herhjemme. Heldigvis sammen med min allerkæreste, så vi kommer nok også til at spille nogle brætspil og computerspil sammen.
  • få et overblik over hvilke serier, jeg pt. er i gang med. Jeg er startet på flere serier i år (på grund af top-tyve-listen), og mange af dem virkelig gode men også virkelig lange! Jeg har derfor tænkt mig at lave en liste over serier, som jeg er i gang med, så jeg forhåbentlig kan afslutte nogle af dem sideløbende med læsningen af de lange serier.
  • overveje at pifte blogdesignet lidt op. Nu har jeg for nylig gjort det på min madblog, og så burde jeg faktisk også gøre det med bogbloggen.