All the Truth That’s in Me

Forventninger:
Jeg havde absolut ingen forventninger til ‘All the Truth That’s in Me’ af Julie Berry. Jeg stødte ved et tilfælde over bogen hos Ereolen Global og syntes, at oplægget lød interessant, men jeg havde intet hørt om bogen inden da.

Resumé:
De andre landsbybeboere ser skævt til den unge pige Judith. Der er noget, der er forkert ved hende – og ikke kun, at hun ikke kan tale. Hun stikker ud. Judith selv kæmper for at vise sit værd, men fortiden jagter hende. Hun håber sådan, at hendes barndomsven, som hun i al hemmelighed er forelsket i, vil gengælde hendes kærlighed. Men der er mange forhindringer, og i sidste ende er det måske kun Judith selv, der kan ændre tingenes gang – hvis hun blot kan tale om de ting, som ingen ønsker at tænke på…

Det bedste:
Bogen pirrede virkelig min nysgerrighed. I starten var den meget kryptisk men dog ikke så meget, at det blev irriterende. Jeg gættede løs med hensyn til, hvad det var, der foregik i det skjulte, og selvom det var forholdsvis let at gætte, så var historien ikke desto mindre ret godt skruet sammen, så man tilgav det lidt langsomme og letknudrede fortælleforløb. Det er en underspillet men ikke desto mindre følelsesladet fortælling.

Det værste:
Historien var lige en kende lang i forhold til, hvad den kunne bære. Den kunne godt have været en anelse kortere uden at det havde ødelagt opbygningen eller intensiteten.

Kan anbefales til:
Er du til rolige men letdystre og sørgmodige fortællinger i stil med ‘Burial Rites’ og ‘Underet’, så er ‘All the Truth That’s in Me’ noget for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *