Amulet 2 og 3

Am2Jeg kunne ikke nære mig, så kort tid efter, at jeg læste ’Amulet 1’ via Ereolen Global, lånte jeg også ’Amulet 2 – The Stonekeeper’s Curse’ og ’Amulet 3’.

Jeg bringer vanen tro ikke et resumé af handlingen for ikke at afsløre for meget fra første hæfte.

I bund og grund minder anden og tredje hæfte meget om det første. Tegnestilen er stadig ret naiv men med virkelig flotte sceniske billeder og en fantastisk farvelægning.

Actionscenerne halter desværre stadig ind imellem, men til gengæld kommer der lidt mere dybde i historien. Det er især i tredje hæfte, at jeg synes, der kommer en god rytme i fortællingen.

Jeg er dog stadig ikke blown away, og tegneserierne er anelse for simple til min smag.

Jeg ved endnu ikke, om jeg læser videre i serien på et senere tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *