Appellen

I jagten på spændende bøger faldt jeg over denne bog, da jeg surfede på netlydbog.dk. John Grisham hører til sværvægterne blandt de nulevende forfattere mht. salgstal, men jeg tror kun, jeg har læst en enkelt bog af ham, da jeg var teenager. Derfor så jeg det som en glimrende anledning til at lære hans forfatterskab bedre at kende.

I starten af ‘Appellen’ bliver en kemikoncern dømt en meget høj bøde for at have spredt giftigt affald i nærområdet. Lokalbefolkningen jubler, selvom glæden er blandet med bitre tårer, for forureningen har allerede ført til flere dødsofre, men nu er retfærdighed endelig sket fyldest! Koncernen appellerer imidlertid dommen og allierer sig med advokater, der absolut ikke har nogen skrupler, så længe de kan sikre, at deres kunde vinder sagen. Snart bliver det en kamp mellem det gode og det onde…

Lad mig starte med at fastslå, at bogen er velskrevet. Sproget flyder let og ubesværet, og forfatteren fokuserer på en interessant konflikt, som i den grad kan vække følelser og være anledning til diskussioner.

Desværre synes jeg hurtigt, at det kammer over. Konflikten bliver meget sort/hvid – det er tydeligt, hvem der er de gode, og hvem der er de onde. Der er de (fattige) almindelige mennesker mod de magtliderlige og rige kapitalister. Det er nærmest umuligt – og umenneskeligt – ikke at holde med de almindelige mennesker, og det synes jeg ærlig talt er en smule uværdigt. Jeg føler mig talt ned til som læser, når konflikterne bliver så unuancerede, at det er umuligt at forstå ‘de ondes’ holdninger og reaktioner. Det er næsten som at blive fodret med babymos – holdningerne er bearbejdede og gennemtyggede, og nu skal jeg som læser blot sluge dem. Det gider jeg ikke!

Slutningen er irriterende forudsigelig. Selvom forfatteren forsøger at snige et lille twist ind til sidst, så er det halvhjertet, og som læser har jeg mistet tålmodigheden på det tidspunkt. Nu er det ikke fordi, at alle bøger skal indeholde dramatiske og uforudsigelige slutninger, men jeg savner i den grad overraskelse og spænding i denne bog. Konflikterne er som sagt trukket så skarpt op, at der er brug for et eller andet overraskelsesmoment i løbet af bogen, og det bør – i værste fald – komme i slutningen. Det synes jeg ikke, det gør.

Det irriterer mig, at en forfatter, der tydeligvis sagtens kan skrive, ikke formår at nedfælde en mere interessant historie. Jeg har på ingen måde opgivet Grisham, men jeg har en grim fornemmelse af, at denne bog blot er rystet ud af ærmet for at tjene hurtige penge. Derfor – ingen anbefaling af denne bog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *