At læse eller ikke at læse – eksklusion via bøger

Jeg elsker at læse. Det kommer næppe som en overraskelse for dig, eftersom jeg har en bogblog, men det at læse bøger er ikke en hobby, alle har. Faktisk bryder flere af mine nære venner sig ikke om at læse bøger, og selvom vi ikke alle kan have den samme smag endsige hobbyer, så overraskede det mig alligevel, da jeg i sin tid fandt ud af det.

Er det et tab ikke at læse bøger? Ja, det mener jeg. Ikke alene går man glip af mange spændende historier (og det er altså ikke det samme at se film og tv-serier), men man går også glip af rigtig mange litterære referencer i andre sammenhænge – såsom i sange, debatter, film, tv-serier, jokes osv. Det må – i mine øjne – være irriterende ikke at kende de mange referencer og ofte føle, at man går glip af pointer eller jokes, fordi man ikke læser bøger.

Når man ikke læser bøger, snyder man også sig selv for en let og billig underholdningsform, som er praktisk og let at tage med sig – om det så er i toget, på stranden eller på ferie, ja faktisk kan det at læse være en rejse i sig selv.

Jeg har ikke prøvet at ‘omvende’ mine ikke-læsende venner. Jeg respekterer, at det bare ikke interesserer dem, men jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvordan folk kan afskrive bøger helt ikke bare en bestemt genre.

Har du venner eller bekendte, der ikke læser – og ved du i så fald hvorfor? 

21 tanker om "At læse eller ikke at læse – eksklusion via bøger"

  1. Jeg har heller aldrig forstået de der slet ikke læser. Jeg er den eneste læsehest i min familie, og indtil for et par år siden også den eneste i vennekredsen. Det har langsomt ændret sig til at enkelte er begyndt at læse lidt, men slet ikke i et niveau hvor jeg rigtig det. For mig er det så naturligt altid at have en bog med, at læse lidt før sengetid, at bruge transporttid på en bog etc. – Og jeg forstår ikke hvordan andre kan undvære den del. Personligt tror jeg på at de der “ikke gider læse” ikke har fundet den rigtige bog endnu, som kan omvende dem.

  2. Jeg er også den eneste deciderede læsehest. Jeg har en veninde, der læser en smule, men som altid prioriterer tv og internet højere og min mor kan godt lide at læse, men ødelagde sine øjne for nogle år tilbage så de bliver hurtigt trætte og gør det svært for hende, så hun læser også meget lidt. Og min mand gider kun læse jumbobøger :/ Jeg har fire søstre, der normalt kun læser tvungne skolebøger, men 2 af dem ønskede sig bøger i julegave sidste år, så det fik de selvfølgelig – det var et stort øjeblik 😀
    Jeg forsøger igen og igen at få min mand til at læse, for jeg ville elske at kunne snakke bøger med ham, men bøger har MEGET lille værdi i mine svigerforældres øjne og jeg er bange for at deres holdning har smittet af på ham gennem hans opvækst. (Seriøst, jeg har slet ikke tal på hvor mange gange de har spurgt mig, hvorfor jeg dog gemmer bøgerne når jeg har læst dem og om jeg ikke kunne finde noget mere fornuftigt at bruge mine penge og min plads på). Jeg håber, han en dag finder den bog, der omvender ham, men indtil da stiller jeg mig godt tilfreds med at jeg får fred til at læse uden dumme kommentarer og at han er 100 % klar på at hjælpe mig med at gøre vores datter glad for bøger 🙂
    Og det her er så vist min længste kommentar til dato haha 😀

  3. Jeg kan sagtens følge dig mht. læsning og din mand. Jeg ville også ønske, at min kære ægtefælle læste noget mere (… så ville jeg også flere ting (aka bøger) jeg kunne give ham i gave ;-)), men han læser desværre sjældent nu og foretrækker tv-serier og vlogs. Vi har dog en fantasyserie, som vi læser højt for hinanden, men det er primært i ferier eller på lange køreture.

  4. Min søster, min moster og min svigermor deler også min passion for at læse. Men slet ikke i samme grad som jeg gør og det er vel egentlig også derfor jeg har søgt mod bogblogger og booktubeverdenen for at finde ligesindede. For før jeg fandt denne bogverden, troede jeg faktisk jeg var den eneste, der læste så mange bøger, så det er dejligt at vide at jeg ikke er alene 🙂

    Jeg tror ikke dem i min omgangskreds der ikke læser går glip af noget. For eksempel min mand, der kun læser aviser og går op i samfundet og politik. Det kan jeg da godt have lidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke interessere mig for, men hellere vil forsvinde ind i en fantasiverden.

  5. Jeg elsker at læse, og ville ikke undvære nogen af de skønneste timer i min hverdag, hvor jeg finder roen og afstresning ved, at fordybe mig i alskens litterære verdener. Jeg prøver på at påvirke alle omkring mig til at læse – bare en lille smule hver dag. Børnene på mine gymnastikhold kigger lidt mærkeligt på mig, når jeg siger at læse bøger er meget bedre end tv og spil på diverse spillemaskine:-) Men så snakker vi om, hvorfor jeg mener dette, og så har jeg sat en debat igang om læsning, hvilket er skønt – især når de gangen efter kommer og fortæller mig om en god bog de har læst i ugens løb:-)

  6. De fleste af mine tætte venner elsker som jeg at læse, og det samme gælder min familie, selvom det ikke foregår i lige så stor stil. Der er dog ikke noget mere overraskende/chokerede end de folk, som stolt fortæller én at de aldrig har åbnet en bog af egen fri vilje. Selvfølge skal man respektere folks standpunkter, men det er lidt ligesom voksne mænd, som nægter at spise grøntsager; fint, men ikke nødvendigvis noget at prale af.

  7. Ja, jeg har også en del venner, som slet ikke læser, og synes, at det er det mest kedelige de kunne forestille sig! Og jeg kan slet ikke forstå det, og er inderst inde nok også overbevist om, at de bare ikke har fundet den “rigtige” bog endnu, og jeg kan heller ikke helt undsige mig at have forsøgt at prakke dem nogle bøger på 🙂

    Men faktisk læser de fleste i både min familie og vennekreds – næsten ingen lige så meget som mig, men de fleste læser gerne. Sjovt nok er jeg vokset op i et hjem fyldt med bøger, men jeg så først min mor læse en bog da jeg var midt i 20'erne – hun siger hun kom fra det, da jeg blev født, men siden læser hun en hel del, og fortæller tit om “forsvundne” dage, hvor hun aldrig kom længere end til lænestolen med sin bog 🙂

    Og så har jeg jo været så heldig at gifte mig med en litteraturhistoriker, der ser litteraturen som en af de største kunstformer, og elsker at læse. Så vi omringer os med bøger, og ser det naturligt, at løsningen på for lidt hyldeplads jo må være at købe endnu en reol 🙂

  8. Det er nemlig dejligt at have fundet frem til bogbloggerverdenen – jeg får tit læseinspiration herfra, men det er lige så meget læseglæden, der 'smitter'.

  9. Perfekt! I må jo have totalt proppede boghylder 😀
    Men pudsigt mht. din mor. Mine forældre har aldrig læst særlig meget (jeg kan faktisk ikke huske at have set min mor med en skønlitterær bog, mens min far ind imellem læser bøger), så det er lidt sjovt, at jeg er blevet sådan en bogorm.

  10. Jeg kender rigtigt mange mennesker der ikke læser. Jeg forstår ikke helt hvorfor?!? Altså jeg er også meget glad for at se film og fjernsyn, men fx. gider jeg ikke have et TV i vores soveværelse, for jeg vil hellere læse lidt inden jeg skal sove. Det er der en del mennesker, der er MEGET forundrede over. Heldigvis er husbonden også meget glad for at læse, så det er i det mindste ikke ham jeg skal overbevise om, at vi skal i boghandler osv. :o)

  11. Det er det! Plejer så at anbefale nogle jeg tror de kan li' baseret på fx filme de kan li' – og finde en god audiobog for måske at gribe dem! Eller tage det som en challenge;o
    Men ja – det er ret svært, og ved hellere ikke hvordan det helt skal gribes an! Har også problemer med at forstå det, da læsning generelt har betyd meget for mig op igennem årene

  12. Noen av vennene mine leser ikke fordi de har så mange hobbyer allerede, og det skjønner jeg – jeg velger jo selv bort ting fordi det går ut over mine hobbyer (deriblant lesing).

    Andre venner leser bare litt, og det skjønner jeg også veldig godt. I en hel del år gikk jeg selv også uten overskuddet som kreves for å gidde å lese flere titalls bøker i året.

    Noen venner leser helt andre ting enn det jeg gjør – tegneserier, manualer, ting relatert til andre hobbyer.

    Og alt er helt greit. Det jeg derimot IKKE forstår meg på, er folk som synes at lesing er rart, gammeldags, eller kjedelig. Som konsept.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *