Hvad skete der i marts?

Gider vi at tale mere om det?
Denne måned blev meget anderledes, end jeg (og alle andre) havde forudset. Jeg gider ærlig talt ikke tale mere om det. Så derfor – hurtigt videre til læseoplevelserne!

19 læste bøger
Jeg fik læst rigtig mange bøger i denne måned, men tallet snyder lidt. Det høje antal skyldes blandt andet, at jeg læste en del tegneserier. Så kan jeg på den anden side så også fortælle, at jeg ikke fik lyttet til særlig mange lydbøger, da jeg har arbejdet hjemmefra det meste af måneden og primært lytter til lydbøger til og fra arbejde. Så ja, jeg fik læst mere, end jeg normalt gør i marts måned, men det skyldtes til dels tegneserierne.

Desværre var der langt mellem de gode læseoplevelser i marts. Efter to hæsblæsende gode måneder måtte det jo komme, men jeg synes godt nok, at der var meget få lyspunkter i denne måned. Jeg måtte ty til en Chris Carter-bog (som desværre viste sig at være knapt så god som de foregående bøger i serien), og så læste jeg også den sidste bog i en fantastisk fantasyserie, jeg startede på i januar måned. Bare rolig – jeg anmelder den i næste uge!

6 ud af 20
Jeg læste kun én bog fra min top-tyve-liste i denne måned. Det skyldtes dels, at jeg er ret godt med, og dels at jeg prioriterede at gøre en fantasyserie færdig, hvor sidste bog var på over 900 sider. Bogen fra top-tyve-listen viste sig heldigvis ikke at være særlig god, og det mener jeg faktisk – jeg har nemlig rigelig med gode serier, jeg er i gang med at læse. Og der er virkelig mange serier på min top-tyve-liste, så jeg risikerer at starte mange serier op i år – hvilket jo både er godt og skidt på samme tid, for naturligvis elsker jeg at læse gode serier, men det er nu også rart med enkeltstående historier ind imellem.

Månedens sci-fi var en novellesamling
Jeg læste en enkelt sci-fi-novellesamling, ‘Invisible Planets: Collected Fiction’, som længe har været på min to-read-liste. Der var flere interessante historier i, men overordnet set desværre ikke en særlig mindeværdig oplevelse.

Masser af tegneserier
Jeg fik læst hele seks tegneserier i denne måned. Jeg nåede nemlig forbi biblioteket, inden alt lukkede ned, så jeg har haft lidt forskelligt stående. En enkelt af dem (den absolut tykkeste) har jeg også anmeldt.

I april vil jeg:

  • læse en masse bøger. Jeg skulle have været på en længere rejse i 2½ uge, men det bliver desværre ikke til noget på grund af krisen, så i stedet holder jeg to ugers ferie herhjemme. Heldigvis sammen med min allerkæreste, så vi kommer nok også til at spille nogle brætspil og computerspil sammen.
  • få et overblik over hvilke serier, jeg pt. er i gang med. Jeg er startet på flere serier i år (på grund af top-tyve-listen), og mange af dem virkelig gode men også virkelig lange! Jeg har derfor tænkt mig at lave en liste over serier, som jeg er i gang med, så jeg forhåbentlig kan afslutte nogle af dem sideløbende med læsningen af de lange serier.
  • overveje at pifte blogdesignet lidt op. Nu har jeg for nylig gjort det på min madblog, og så burde jeg faktisk også gøre det med bogbloggen.

Berlin

‘Berlin’ af Jason Lutes

Berlin gennem to årtier
Tyskland og i særdeles Berlin gennemgik mange omvæltninger i årene efter 1. Verdenskrig. De første år var økonomien stram, men derefter sprudlede Berlin af kreativitet og intellektuel frihed. I ‘Berlin’ følger man flere forskellige personer, der er med til at vise udviklingen af samfundet i forhold til blandt andet politik og seksualitet. Man følger blandt andet den unge kvinde Marthe, der mistede en bror under 1. Verdenskrig, og journalisten Kurt, hvis idealisme blegner i takt med, at nazismen vinder frem.

Det helt almindelige menneske
En af styrkerne ved denne graphic novel er klart persongalleriet, som består af ganske almindelige mennesker, der alle bærer på almene og alligevel særegne historier. Ingen af dem er superhelte eller på nogen måde altafgørende i forhold til verdenshistoriens vingeslag, og alligevel er de med til at tegne et interessant billede af Berlin og årene efter 1. Verdenskrig. De er også med til at skabe en (ny) forståelse af, hvordan nazismen opblomstrede og endte med at dominere Tyskland gennem 30’erne, men det er dog ikke en historie om nazisme eller 2. Verdenskrig – historien slutter netop, som Hitler for alvor får magt.

Smuk, stilren streg
‘Berlin’ er fortalt i detaljerede og nærmest poetisk smukke tegninger, som emmer af stemning. Meget smukke og nærmest vemodige tegninger, som i den grad har krævet research. Det er virkelig gennemarbejdet og flot lavet.

‘Berlin’ er til dig, der nyder graphic novels, der tager udgangspunkt i verdenshistorien men også for dig, der holder af at læse om ganske almindelige menneskeskæbner.

Fødselsdagsshopping

Jeg havde fødselsdag i starten af måneden, og der havde jeg selvfølgelig ønsket mig bøger. Jeg fik ‘The Black Prism’, som indgår i min top-20-udfordring samt en tyk mangabog, som min allerkæreste mente var noget for mig. Derudover fik jeg ‘Valhalla i nye hænder’., som ligesom mangabogen nok bliver de tegneserier, jeg læser i april.

Men men – jeg havde også lyst til at give mig selv en gave, og her bestilte jeg selvfølgelig en stabel bøger. I sidste måned læste jeg ‘A Darker Shade of Magic’ som e-bog og var så begejstret for den, at jeg besluttede mig for at købe hele serien. Oprindeligt havde jeg planlagt at læse serien færdig i denne måned, men det var inden jeg opdagede hvor tykke de to sidste bøger var. Så, det kan være, at jeg får læst serien færdig i april i stedet, hehe!

Apropos serier, så har jeg også købt bog 2 i to andre serier – nemlig ‘The Desert Spear’ (læste første bog tidligere i år og elskede den) samt ‘Starsight’ (læste forgængeren sidste år). Og så har jeg købt første bog i en tredje serie – ‘Monster Hunter International’. Altså ikke fordi jeg mangler serier at læse (!), men fordi den er en del af min top-20-liste-udfordring. Sidst men ikke mindst blev det til et par spontant udvalgte bøger fra Bookdepositorys tilbudsside – ‘The Armageddon Rag’ samt ‘The Doors of Perception’.

A Land of Permanent Goodbyes

‘A Land of Permanent Goodbyes’ af Atia Abawi

Flugten fra Syrien
Tareq lever et helt normalt liv sammen med resten af familien i Syrien – indtil den dag, hvor bomberne falder. Mange dør under bombeangrebet, og byen ligger i ruiner. Han og de øvrige overlevende forlader området og søger i stedet mod Europa via Tyrkiet for at finde tryghed og mulighed for at overleve. Men rejsen dertil er farefuld, og hvem siger, at de overhovedet er velkomne?

Meget relevant historie
Hvor aviserne de senere år er flydt over med historier om flygtninge på vej mod Europa og politikere, der frygter, hvad det kan medføre, så giver ‘A Land of Permanent Goodbyes’ den menneskelige historie, der ligger bag flugten til Europa. Den fortæller om mennesker, der lever helt normale liv, lige indtil det ikke længere er muligt, og som i bund og grund ‘bare’ gerne vil leve et sted langt væk fra krig og terror. Et sted hvor de kan hele sårene fra de grusomme forbrydelser, de har oplevet. Historien er på én meget simpel og jordnær og samtidig et meget godt billede på en kompliceret situation. For hvem forstår ikke behovet for tryghed?

Troværdigt billede af flugt
Jeg synes, at forfatteren har ramt en fin balance i forhold til at skildre grusomhed. Der er ingen tvivl om, at det er barsk læsning, men jeg følte ikke, at det var unødigt voldeligt eller ubarmhjertigt blot for at vække stærke følelser hos læseren. Jeg er ikke i tvivl om, at flugten til Europa meget vel kan foregå på den måde, som bogen beskriver, og jeg føler virkelig med de mennesker, der oplever dette.

Der mangler dog lidt dybde
Der er ingen tvivl om, at det er en stærk historie, og det gør mig ikke så meget, at historien er både simpel og kort. Jeg savner dog lidt mere dybde hos flere af personerne i bogen, og især nødhjælpsarbejderne fremstår flade og unuancerede. De bliver ikke rigtig brugt til at skabe flere vinkler i historien og er desværre lidt ligegyldige for læseoplevelsen.

Jeg kan varmt anbefale ‘A Land of Permanent Goodbyes’, men vær opmærksom på, at det bestemt ikke er feel good læsning.

Hvad skete der i februar?

Den korteste måned, der føles som den længste
Februar er min absolut hademåned. Jeg plejer at sige, at der kun er to gode ting ved februar – at den er så kort, og at min allerkæreste har fødselsdag midt i måneden! Resten af dagene må gerne skyldes ud i toilettet. Sådan en februar var det også i år – grå, blæsende, våd og trættende. I det mindste blev dagene lidt lysere, og man kan efterhånden godt mærke, at foråret venter forude. Endelig!

14 læste bøger
Atter en måned med mange gode læseoplevelser. I sidste måned var jeg ved at falde bagover, da jeg allerede i årets første måned uddelte en topkarakter til en bog, men februar har været helt crazy, for der har jeg haft hele FEM topratede læseoplevelser! Jeg har aldrig oplevet noget lignende! Jeg kan ikke en gang huske en måned, hvor jeg har haft to! Jeg føler mig som en forkælet lille bogorm – så fedt at falde over spændende og fængende bøger – og så er det tilmed serier, så jeg kan glæde mig til endnu flere gode læseoplevelser de kommende måneder. Jeg skal nok fortælle mere om serierne, men det bliver nok først, når jeg har læst dem færdig, for så har jeg tænkt mig at lave anmeldelser af de enkelte serier (og ikke af de enkelte bøger).

5 ud af 20
I februar nåede jeg hele tre bøger ud af den top-tyve-liste, der består af de ældste bøger på min to-read-liste på Goodreads. Det betyder, at jeg i løbet af årets to første måneder har nået 25% af bøgerne på listen, så det er jo en fantastisk start! Yay me!

Intelligent zombie-dystopi
Månedens scifi-bog, ‘The Girl With All the Gifts’, var en lidt usædvanlig zombiebog, som jeg kun kan anbefale, hvis du gerne vil prøve en zombiebog, der ikke er det sædvanlige hack ‘n’ slash. Absolut en interessant historie.

To meget forskellige tegneserier
Månedens tegneserier blev ‘The Hedge Knight 2 – Sworn Sword’, som jeg fik i julegave samt en dansk tegneserie, jeg fandt på biblioteket. Jeg havde desværre ikke så megen tid, da jeg var forbi, så jeg fik kun lånt en enkelt, men jeg håber på at nå forbi i løbet af marts og låne flere tegneserier.

I marts vil jeg:

  • shoppe bøger. Er som tidligere nævnt i den lykkelige situation, at jeg er faldet over flere gode serier i løbet af årets første måneder, og nu bliver jeg ‘desværre’ nødt til at købe resten af serierne, så jeg kan færdiggøre dem. Elsker det!
  • Komme mere på biblioteket. En af fordelene ved mit mål om at læse de tyve ældste bøger på min to-read-liste på Goodreads er, at nogle af bøgerne kan lånes på biblioteket, og det har endelig fået mig til at kigge forbi igen. Elsker biblioteker, men jeg skal altid passe på, at jeg ikke slæber flere hylder med hjem. Det kender du sikkert.
  • Planlægge ferielæsning. I april skal jeg ud at rejse, og der må hellere komme lidt læsestof med – heriblandt nogle danske e-bøger, jeg længe har ønsket at læse.

The Girl With All the Gifts

‘The Girl With All the Gifts’ af M. R. Carey

Hun er sin helt egen
Melanie er noget helt særligt. Det siger flere af de voksne, og Melanie elsker at imponere Miss Justineau, der er hendes yndlingslærer. Hun er lidt mere usikker på soldaterne, der henter hende hver morgen, når hun skal have undervisning. Hun prøver at lave sjov med dem, men de kigger kun alvorligt på hende med skarpladte våben. For Melanie og hendes klassekammerater er nemlig noget helt særligt – de børn, der overlevede epidemien, men som stadig hungrer efter menneskekød…

Intelligent zombie-dystopi
Der er skrevet mange zombiebøger, og de fleste bygger over den samme skabelon, hvor man følger en eller flere hovedpersoner, mens verden går under, og zombiemasserne bider alt, de kan komme i nærheden af. Eller også har epidemien raset, og nogle få overlevende kæmper mod de levende døde – og evt. voldelige bander, der formår at holde sig i live. Men så er der også de få bøger, der har mere at bide byde på. ’World War Z’ er en af dem, og ’The Girl With All the Gifts’ skiller sig også ud. Her følger vi pigen Melanie, der overlevede epidemien, men som de voksne er bange for – og som de ikke forstår. For hvordan kan hun opføre sig helt normalt? Altså bortset fra når hun kan lugte mennesker? Kan de kurere hende og de andre børn? Det er en bog, der gør dig nysgerrighed som læser – ikke kun i forhold til, hvad der reelt er sket i fortiden, men også i forhold til nutiden og en mulig fremtid. Og den leger med din forståelse af, hvad der er menneskeligt.

Stærk start og stærk slutning
Denne bog har en fantastisk opbygning. Jeg var især vild med de første kapitler, hvor man lærer om rammen for fortællingen og bliver introduceret til de enkelte personer. Der kom et tidspunkt ca. midtvejs, hvor bogen ikke helt kunne holde tempo og spændingskurve, men så sluttede den af på en meget elegant måde. Mere kan jeg ikke sige – men det er virkelig rart at opleve en bog, der formår at have en så helstøbt afslutning.

Nysgerrigheden bliver pirret
Der kom små hints til fortiden undervejs, så du som læser begynder at stykke et billede sammen af, hvad der er sket i fortiden, men forfatteren er så nærig med oplysningerne, at jeg efter endt læsning blot ønskede at vide endnu mere! Han har heldigvis skrevet en bog mere i serien, så den bliver jeg selvfølgelig nødt til at læse senere i år. Det er i øvrigt sjældent, at jeg er meget i tvivl om, hvordan en bog vil slutte, men her kunne handlingen virkelig gå i mange forskellige retninger, hvilket gjorde den ekstra spændende at læse.

Hvis du har lyst til en anderledes, eftertænksom og alvorlig dystopi, så er ‘The Girl With All The Gifts’ noget for dig. Der er en vis mængde action i bogen, men det er ikke et bærende element, så forvent ikke lange vilde jagter og masser af splat.

Moxie

‘Moxie’ af Jennifer Mathieu

Det er ikke mandschauvinisme, det er tradition
Vivian går i gymnasiet i en mindre by i Texas, hvor byens stolthed er fodboldholdet. Desværre ledes de af rektors provokerende drengerøv af en søn, som er utrolig nedladende og sexistisk over for alle pigerne på gymnasiet. Men ingen – heller ikke lærerne – gør noget, for det er jo bare drengestreger. Vivian er dog træt af drengenes opførsel, inspireret af morens feministiske ungdomsoprør i 90’erne, beslutter Vivian for at sprede en flyer på pigernes toiletter, der opfordrer folk til at tegne hjerter og stjerner på hænderne for at vise, at man ikke af de sexistiske kommentarer. Flyerens afsender er Moxie-pigerne – en fiktiv gruppe, som Vivian opfinder til lejligheden, for hun har ikke lyst til selv at lægge navn til. Det er et spontant indfald, men en række piger møder op på skolen med tegnede hænder, og snart går snakken. Hvem står bag Moxie? Hvad betød hjerterne og stjernerne? Vil de lave flere aktioner? Vivian opdager, at Moxie måske kan være med til at samle pigerne i et oprør mod de diskriminerende regler på skolen, men sagen tager hurtigt en uventet drejning.

Er vi stadig i 50’erne?
Skurken i denne bog er selvfølgelig det superpatriarkalske og vulgært kønsdiskriminerende samfund i den lille by, hvor fodboldspillerne er urørlige konger, der kan gøre, som det passer dem. Det er meget let at hade dem og alle, der støtter op om dem, og jeg sad flere gange og tænkte, at det var utrolig karikeret. Men derefter begyndte jeg at spekulere på, om der faktisk – i et vist omfang – stadig er steder i USA, hvor den opførsel er social acceptabel? At det måske er mig, der er lidt naiv? Bogen udkom i 2017, dvs. inde #MeToo-bevægelsen, så måske er det til en vis grad troværdigt, bare i mindre skala. Der er dog ingen tvivl om, at man sagtens kan forstå pigernes vrede, frustration og afmagt, når de gang på gang bliver ignoreret og ligefrem straffet for at sige fra over for overgreb.

GRRRLPOWER
Første halvdel af bogen var ikke særlig interessant, mens anden halvdel i den grad gjorde bogen værd at læse. Vivians Moxie-flyers bliver læst og anerkendt af andre piger, og flere laver deres egne happenings i Moxies navn. Pigerne samles nu om et fælles formål – på tværs af interesser og race – og kan udgøre en reel trussel mod der mandschauvinistiske styre på skolen. Det er grrrlpower, når det er bedst, og selvom det ind imellem er lidt banalt og karikeret, så bliver man alligevel stolt over, at de bider fra sig – sammen!

Giv den til din datter
Historien i sig selv er muligvis lidt for banal og forudsigelig til de fleste voksne (selvom jeg til enhver tid vil anbefale drenge/mænd at læse den), men giv den endelig til din datter. Det er muligt, at vi er tættere på ligestilling og ligeværd end nogensinde før, men der er stadig nok mandschauvinistisk og sexistisk opførsel i samfundet til, at denne bog (desværre) stadig er relevant.  

Hvad skete der i januar?

Ja, dem fik vi så ikke brug for i januar…

Året er startet uden nytårsforsætter
I år har jeg valgt ikke at have nytårsforsætter – og så alligevel. Jeg har nemlig alligevel brugt noget af januar på at fundere over, hvad jeg vil blive bedre til i år, så er jeg i gang med at finde tekster og videoer, der kan inspirere mig. Jeg pønser blandt andet på, om jeg skal begynde at tegne igen for at se, om jeg kan blive så god, som jeg var, da jeg var teenager.

12 læste bøger
Jeg fik læst en pæn andel bøger i denne måned, især fordi der var nogle tykke bøger iblandt. Og så havde jeg den dejlige oplevelse at give topkarakter til en bog allerede i januar! Dem er jeg ellers nærig med (måske endda for nærig), så det er skønt at starte året med sådan en god læseoplevelse.

Top 20 – to læste
En af læseudfordringerne i år er at få læst de 20 ældste bøger på min to-read-liste på Goodreads, og her nåede jeg to styks, så det er en fin start. Jeg havde håbet på at nå en tredje, men så havde jeg lidt for travlt de sidste dage i måneden, så den færdiggør jeg først i næste uge. Jeg fik læst ’Theft of Swords’ og ’The Picture of Dorian Gray’.

Månedens to tegneserier
Jeg fik også overholdt målet om at læse mindst to tegneserier. Det blev til ‘Sunbeam’ og ’Why My Cat Is More Impressive Than Your Baby’. Den første skuffede virkelig meget, og jeg var tæt på at lægge den fra mig flere gange, mens den anden var mindst lige så sjov som forfatterens øvrige tegneserier.

Årets første skud scifi
… og jeg fik søreme også overholdt det sidste læsemål om at læse mindst én scifibog om måneden. Det blev til ’Ringworld’, som i forvejen stod på min to-read-liste (dog ikke blandt de 20 ældste). Desværre en middelmådig oplevelse, men scifi kan virkelig også være meget svingende oplevelser.

I februar vil jeg:

  • Nå mindst to bøger fra top 20-listen fra Goodreads.
  • Planlægge bogindkøb. Der er top 20-listen også en god undskyldning 😉
  • prøve et par podcasts om bøger. Sig til, hvis du kan anbefale en eller flere af slagsen.

Why My Cat Is More Impressive Than Your Baby

‘Why My Cat Is More Impressive Than Your Baby’ af Matthew Inman

Upassende sjov og provokerende
Matthew Inman, der også går under kunstnernavnet The Oatmeal, har gennem mange år lavet skøre, provokerende og til tider tankevækkende striber om katte, hunde, delfiner og meget andet. Han har selv både katte og hunde, og der er ingen tvivl om, at han har et blødt punkt hvad angår kattes arrogante, selvstændige attitude og evne til at sno mennesker om deres lillefing… øh… klo? I denne tegneserie er omdrejningspunktet katte versus babyer, hvor katte generelt fremstilles som meget sjovere og sejere end babyer (så er evt. nybagte forældre advaret).

Lige noget for katteejere
Er du katteejer, vil du helt sikkert genkende en del af scenarierne i denne bog. Vi har for eksempel en hankat, som altid vil have mere mad, lige så snart han kan se bunden af madskålen – også selvom der skam er en del mad tilbage hele vejen langs kanten af skålen! Eller katte, der altid smider sig på midten af ens dyne, så man ligger helt utrolig ubekvemt, når man skal sove. Kattes ligegyldighed over for deres omgivelser er udgangspunktet i mange af de punchlines, der er i denne bog.   

Mørk, sarkastisk og lidt ond
Jeg grinede en hel del gange, mens jeg læste, hvilket helt sikkert er et af succeskriterierne for humoristiske tegneserier som denne. Den er sarkastisk på grænsende til perfid, men den er også fyldt med kærlighed til kæledyr. Absolut et must buy for katteelskere – uanset om de har børn eller ej.  

The Dragon Chronicles

’The Dragon Chronicles’ af Susan Fletcher

Jeg læste første bog i denne firebinds-serie, da jeg var barn, for den udkom dengang under navnet ’Dragemælk’. Derefter gik der mange år, indtil jeg for et par år siden opdagede, at den faktisk var første bog i en firebinds-serie – ’Dragon Chronicles’. De øvrige bøger var ’selvfølgelig’ ikke oversat til dansk (et problem, jeg har oplevet tilpas mange gange til, at jeg nu stort set kun læser serier på engelsk), men jeg købte de tre sidste i efteråret og læste dem i december måned.

Her er et kort oprids af de enkelte bøger.

‘Dragemælk’ / ‘Dragon’s Milk’
Den første bog i serien handler om pigen Kaeldra, der bliver nødt til at opsøge en drage for at bede om noget dragemælk, som kan helbrede Kaeldras søster.

‘Flight of the Dragon Kyn Dragon’
Anden bog foregår på et senere tidspunkt om handler om pigen Kara, som blev efterladt som lille i en grotte, men hvor en drage reddede hendes liv. Hun har en særlig forbindelse til drager, hvilket man nu vil udnytte.

‘Sign of the Dove’
I tredje bog er det Lyf, den lille pige som Kaeldra i sin tid reddede, der er vokset op. Hun støder på et stort kuld drageunger, som hun redder og forsøger at beskytte mod folk, der vil dem ondt.

‘Ancient, Strange and Lovely’
I fjerde og sidste bog er handlingen rykket til en nærfremtid verden, hvor pigen Bryn kan kommunikere med fugle. Det viser sig dog, at hun også kan kommunikere med drager – noget hun opdager, da et stort æg, som hendes mor har fundet på en ekspedition, pludselig klækker, og ud kommer en drageunge.

Det er ingen hemmelighed, at jeg har et blødt punkt hvad angår drager, så selvfølgelig knuselsker jeg bøger med drageunger! Man (læs: jeg) bliver helt forelsket i ideen om at have en flok drageunger omkring sig, og det var utroligt rørende at læse om det tætte bånd, der opstod mellem drageungerne og de enkelte piger.

Der er dog en del forskel på bøgerne. De to første er til tider rimelig barske og uretfærdige, hvilket den tredje til dels også er, men har dog også flere muntre øjeblikke. Den fjerde bog adskiller sig dog så meget fra de øvrige, at det er helt synd, at den er blevet skrevet. Det fungerer bare ikke, at handlingen er flyttet til en gang i fremtiden, og historien er i det hele taget ret uinteressant.

Hvis du elsker drager, så kan jeg varmt anbefale de tre første bøger i denne serie. Det er ganske vist børnebøger, men de er meget fint fortalt på en sød og lidt naiv måde. Lad til gengæld være med at læse den sidste bog – den er ganske enkelt ikke det værd.