Ninefox Gambit

Forventninger:
Da ’Ninefox Gambit’ udkom, stødte jeg på adskillelige superpositive anmeldelser, så scifi-bogen røg straks på min to-read-liste. Flere år er gået, og nu fik jeg så endelig læst den efter at have glædet mig i lang tid.

Resumé:
Rumskibskaptajnen Kel Cheris falder i unåde under en kamp, da hun bruger ukonventionelle metoder. Hun får dog mulighed for genoprejsning ved at generobre et fort, men her bliver hun nødt til at alliere sig med den udøde taktiker Jedao, som aldrig før har tabt en kamp. Problemet er blot, at han blev vanvittig, inden han døde og dræbte sin egen hær. Så Cheris’ plan er umådelig dristig, for hvordan sikrer hun sig, at hun kan stole på ham?

Det bedste:
Oplægget med den kvindelige rumskibskaptajn, der bliver nødt til at samarbejde med den udøde og forræderiske strateg er meget interessant, og selve starten af bogen var derfor også spændende. Men…

Det værste:
Det er en ret forvirrende og fragmenteret historie, som virkelig deler vandene. Havde jeg sørget for at læse de seneste anmeldelser af bogen, inden jeg købte den, så havde jeg sandsynligvis ikke læst den. Den er knudret fortalt – både i opbygning og i sprog – og jeg kom flere gange til kort med hensyn til at forstå, hvad der egentlig foregik. Jeg ville måske have fået mere ud af den, hvis engelsk var mit modersmål, så jeg ville have fanget flere finurlige i sproget, men jeg er faktisk ikke sikker ud fra de anmeldelser, bogen har fået.

Kan anbefales til:
Er du til kryptisk scifi, så er denne bog sandsynligvis noget for dig. Den vandt en scifi-pris, da den udkom, og den har mange fans, men jeg er desværre ikke en af dem.

Monstress

Forventninger:
Jeg havde rimelig høje forhåbninger til ‘Monstress’ – ikke blot så tegnestilen virkelig smuk og dragende ud, men jeg så også mange begejstrede kommentarer om serien, så jeg tænkte, at den godt kunne være noget for mig.

Resumé:
Tegneserien foregår i en alternativ udgave af 1900-tallets Asien, hvor en teenagepige med en arm viser sig at bære på mørke hemmeligheder og ubeskrivelige kræfter. Hvor hun end kommer, resulterer det i dramatiske scener. Hvem er hun egentlig, og hvad er det for kræfter, hun besidder?

Det bedste:
Tegnestilen er vanvittig flot og stemningsfuld. Jeg kunne snildt forestille mig adskillelige af disse tegninger blæst op i plakatformat, så de kunne hænge i mit hjem. Så fascinerende!

Det værste:
Jeg syntes desværre, at historien fremstod fragmenteret og rodet. Det var til tider noget forvirrende at holde hoved og hale på, hvad der egentlig foregik. Det er, som om den vil for meget fra start og i stedet for at bygge langsomt op, så vælter alle mulige indtryk ind over læseren. Jeg er stadig meget i tvivl om, hvad jeg skal mene om hæftet, og af samme grund overvejer jeg at læse det næste bind for at blive klogere på, hvad der foregår.

Kan anbefales til:
Er du til vanvittigt smukke og stemningsfulde historier, som dog også er ret barske og voldelige, så er ‘Monstress’ noget for dig. Bare vær opmærksom på, at historien ikke nødvendigvis er stringent og logisk.

We Were Liars

Forventninger:
Jeg var lidt usikker på, hvad jeg skulle forvente mig af ’We Were Liars’. Der har været en del mystik omkring bogen, hvilket først og fremmest skyldes, at der er et ret heftigt plottwist, så anmelderne har været ret vage med hensyn til at beskrive handlingen (tak for det) samt at kunne præcisere, hvad de kunne lide, og hvad de ikke brød sig om ved bogen. Men det var i hvert fald en bog, der fik en del opmærksomhed, da den blev udgivet, og som generelt har fået ganske gode anmeldelser.

Resumé:
Cadence holder atter sommerferie sammen med resten af familien på deres private ø. Hun bruger tiden sammen med sine fætre og kusiner og ikke mindst vennen Gat, som hun er hovedkulds forelsket i. Men noget murrer i baggrunden, noget bliver ikke sagt højt. De andre beskytter Cadence, for hun var ude for en voldsom ulykke, som hun ikke kan huske.

Det bedste:
Historien er interessant – ikke mindst på grund af den måde, den udvikler sig på. Der er noget uskyldigt ved ferieidyllen, der kommer til at stå i fin kontrast med den murrende og lidt trykkende stemning, der langsomt bygges op.

Det værste:
Jeg var ikke så vild med fortællestilen og det faktum, at der stort set ikke er noget plot i denne bog. Det meste af tiden går med, at Cadence taler på en abrupt og snørklet måde, hvilket virkede ret forceret. Det har selvfølgelig en dramatisk effekt, men det kom til at virke kunstigt.

Kan anbefales til:
Er du til ungdomsbøger, som emmer af hemmeligheder, så er denne bog måske noget for dig. Du skal være forberedt på en historie, der går meget langsomt frem, ligesom skrivestilen er lidt speciel, men jeg kan sagtens se, hvorfor den fascinere andre læsere.

Lidt fødselsdagsgaver til boghylden

Jeg havde fødselsdag i starten af denne uge, og jeg var søreme så heldig, at flere af gaverne indeholdt bøger! Eller – de to af dem er faktisk tegneserier, men det tæller også!

Det blev til ‘Råddenskab’, der er efterfølgeren til ‘Odinsbarn’. Den håber jeg på at læse lidt senere i år. Derudover blev det til ‘Monstress Vol. 1’, som jeg har set flere positive anmeldelser af, samt ‘Linda og Valentins samlede eventyr 4’.

Jeg vil så også røbe, at jeg muuuligvis kom til at bestille en lille stabel bøger lidt tidligere i dag – bøger, som jeg kraftigt overvejer at bruge til readathon i april…

Lincoln in the Bardo

Forventninger:
Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente mig af ’Lincoln in the Bardo’ af George Saunders. Jeg mente, at jeg havde set flere positive anmeldelser af bogen, men det var et lidt spontant valg, da jeg besluttede mig for at låne den på Ereolen Global.

Resumé:
Bogen foregår over en enkelt nat – nemlig den nat, hvor præsident Abraham Lincolns søn, Willie, dør og bliver stedt til hvile i et nærliggende gravsted. Mens borgerkrigen hærger i baggrunden, sørger præsidenten over den døde søn, men sideløbende med dette, fortælles handlingen også af en række spøgelser, der er til stede ved gravstedet.

Det bedste:
Portrætteringen af den sørgende præsident er meget fin og rørende. At vise, at selv landets præsident – midt i kaos og krig – blot er et menneske, der føler stor sorg over tabet af et barn.

Det værste:
Historien er fortalt af mange personer på én gang, og det er ret overvældende for ikke at sige decideret forvirrende. Det er et interessant eksperiment, at bogen er skrevet som et drama, men desværre var det slet ikke noget for mig og endte blot med at være irriterende. Jeg tror, jeg ville have kunnet lide at se det opført som teaterstykke, men i bogform virkede det ikke for mig – slet ikke når bogen samtidig er for lang til, hvad historien kan bære.

Kan anbefales til:
Hm, det er lidt svært, eftersom det er en bog, der virkelig skiller vandene. Enten begejstres man over den anderledes skrivestil eller også bliver man voldsomt irriteret. Kan du godt lide, når forfattere eksperimenterer med form og struktur, så er denne bog måske noget for dig.

Kvinden i graven

Forventninger:
Jeg havde ingen forventninger til ‘Kvinden i graven’. Jeg stødte på den for nylig, da jeg søgte efter spændende lydbøger på Ereolen.dk, og her lød oplægget spændende nok til, at jeg lånte den.

Resumé:
Tessa blev fundet i en grav sammen med flere døde piger. Tessa skulle sandsynligvis også dø, men det gør hun ikke, og hun bliver snart kendt som den eneste af ‘de sortøjede piger’, der overlevede. Jagten på seriemorderen går ind, og heldigvis bliver han fundet og dømt. Men her 17 år siden bliver Tessa stadig mindet om sagen, for en ukendt person planter blomster under hendes soveværelsesvindue – den samme slags blomster, som også groede omkring graven. Var det virkelig morderen, der blev fundet dengang, eller er han/hun stadig på fri fod? Og er det morderen, der planter blomsterne, eller er det blot en syg person, der er ude på at genere hende?

Det bedste:
Jeg kunne godt lide opbygningen i historien, hvor læseren skifter mellem at følge Tessa i nutiden samt Tessa i tiden efter, at hun blev reddet fra graven. Man bliver selv i tvivl om, hvad der egentlig foregår, og i takt med, at historien udfolder sig, er der flere interessante overraskelser, der pludselig dukker op.

Det værste:
Jeg syntes desværre, at slutningen var lidt flad og konstrueret. Jeg troede ikke rigtig på den, hvilket var ret ærgerligt, når nu opbygningen havde været så spændende. Det var lidt en meh-oplevelse.

Kan anbefales til:
Er du til spænding og historier, hvor du ikke altid føler dig sikker på, hvor du har hovedpersonen, så er ‘Kvinden i graven’ noget for dig. Der er et snert af paranoia og ikke mindst en vis fornøjelse i at prøve at gætte, hvem der står bag de mystiske blomster.

Så gik februar og jeg…

fra pixabay.com

Overlevede vinteren
Vinteren har virket meget kortere i år, end det gjorde sidste år. Jeg ved ikke hvorfor, men det er virkelig dejligt. Nu håber jeg ikke, at jeg jinxer det, for her i Danmark opfører marts sig tit som en vintermåned, så principielt set vil jeg ikke råbe “forår” endnu, men det er nu skønt, at dagene er blevet et par timere længere mht. dagslys. Især nu hvor der faktisk har været flere solskinsdage på det seneste.

Læste 12 bøger
Jeg fik læst lidt flere bøger i denne måned sammenlignet med januar måned – til trods for at februar er den korteste måned. Men jeg havde en meget bedre læserytme, og jeg har været mere heldig mht. at finde nogle interessante lydbøger, så jeg satser på, at den gode læsestime fortsætter i marts måned.

Fik læst ‘Mercedesmanden’
Årets anden Stephen King-bog blev ‘Mercedesmanden’, som jeg hørte som lydbog. Jeg var ikke specielt begejstret for den i starten og syntes generelt, at den var noget langtrukken, men i løbet af anden halvdel blev jeg mere og mere glad for bogen og endte med at synes ganske godt om den. Det er jo ret heldigt, da det er første bog i en serie, så jeg satser på at læse/lytte til den næste bog i løbet af marts eller april.

Glædede mig over ‘Skyward’
Som månedens læs-tyk-bog-projekt havde jeg valgt ‘Skyward’, som jeg fik i julegave. Det er første bog i en scifi-serie skrevet af Brandon Sanderson, og jeg var ret spændt på, hvad jeg skulle forvente mig, for flere af hans bøger er blandt mine yndlingsbøger, men omvendt har jeg ikke været nær så begejstret for hans ungdomsbøger. ‘Skyward’ vandt dog ved nærmere bekendtskab, så jeg glæder mig til at læse den næste bog i serien – som muligvis kommer til efteråret?

Gav min allerkæreste bøger i fødselsdagsgave
Min dejlige ægtefælle havde vanen tro (!) fødselsdag i denne måned, og i år gav jeg ham usædvanlig mange bøger! Først og fremmest en rigtig god bog om belgisk øl, som vi begge kan terpe, inden vi skal til Belgien med et vennepar senere på året. Dernæst en fagbog og sidst men ikke mindst en tegneserie, som han ønskede sig meget højt. Elsker at give boggaver, og han blev heldigvis glad for dem alle, selvom det klart er mig, der er bogormen her i hjemmet.

I marts vil jeg:

  • Læse flere tegneserier. Det sagde jeg også i februar, men fik ikke rigtig gjort noget ved det. Jeg prøver lige igen… 😉

They Both Die at the End

Forventninger:
Jeg må indrømme, at titlen trickede noget i mig. ’They Both Die at the End’ af Adam Silvera er så afslørende for slutningen, at det nærmest er en provokation. Og samtidig gjorde den mig også utrolig nysgerrig, for hvad sker der op til, at hovedpersonerne dør? Jeg havde generelt hørt godt om bogen inden, at jeg satte mig for at læse den, men jeg kunne ikke lure, om det var en bog, der ville tage mig med storm, eller om jeg ville ende med at synes, at den var lidt overvurderet.

Resumé:
Mateo bliver ringet op lidt over midnat af en medarbejder i Death-Cast og får besked om, at han vil dø i dag. Et andet sted i byen får Rufus samme besked. De to teenagere kender ikke hinanden, men den fælles skæbne – at de skal dø i dag – ender med at føre dem sammen og får dem ud på en rejse, de ikke havde troet mulig. For kan man virkelig lære så meget om sig selv og livet, når man kun har få timer tilbage at leve i?

Det bedste:
Det er en meget spændende præmis – hvad vil du gøre på den sidste dag, du lever, og hvordan vil du reagere over for din familie og dine venner? Vil du holde dem tæt på dig, eller vil du støde dem fra dig, så de ikke skal se dig dø? Det får bogen fint belyst ud fra hovedpersonernes handlinger og ikke mindst de bipersoner, der optræder i enkelte kapitler.

Det værste:
Jeg syntes desværre ikke, at historien var nær så rørende, som jeg havde håbet på. Først og fremmest er bogen for lang i forhold til, hvad historien kan bære, og den manglede dybde. Derudover udviklede forholdet mellem de to drenge sig hurtigt til at være så tæt, at det virkede utroværdigt og det kom til at virke forceret.

Kan anbefales til:
Er du til ungdomsbøger, der både sprudler af liv og håb men som også kan gøre lidt ondt, så er denne bog måske noget for dig.

Skyward

Forventninger:
Oplægget til denne bog lød lige som noget for mig – en teenagepige der vil være rumpilot og som finder et havareret rumskib, som hun sætter sig for at få repareret. Når det så også er Brandon Sanderson, der har skrevet bogen, så er der jo potentiale til, at det kan blive en rigtig fed bog. På den anden side har jeg ikke været så imponeret af de andre ungdomsbøger, jeg har læst af ham, så jeg var lidt spændt på, hvordan ’Skyward’ ville være.

Resumé:
Spensa er en outsider. Hendes far døde som kujon, da han flygtede i sit rumskib under et rumangreb, hvor han var en af piloterne, der skulle forsvare menneskene mod angriberne. Spensa har altid levet i hans skygge, og det piner hende, for hun drømmer om at blive rumpilot. Hun ved dog, at det er noget nær umuligt, da ingen tør stole på, at hun vil opføre sig mere rationelt i et rumskib, end hendes far gjorde. Men Spensa vil gøre alt for at flyve, og samfundet mangler i den grad piloter, da krigen tærer på befolkningen.

Det bedste:
Jeg er helt klart fan af Sandersons evne til at skrive stærke og nuancerede kvinderoller, og Spensa er ingen undtagelse. Hun er på ingen måde perfekt (og har som en del andre af hans kvinderoller også en del temperament), men hun er intelligent, snarrådig og har hjertet på rette sted. Hun er ikke så damaged som Vin i ’Mistborn’, og hun er heller ikke så flyvsk og kreativ som Shallan i ’The Stormlight Archive’, men hun er passioneret og rummer mange overraskelser.

Historien ligner på mange måder en klassisk ungdomsroman, men jeg blev flere gange positivt overrasket, når Sanderson alligevel formåede at give den nogle twists, så bogen ikke blev så forudsigelig som frygtet. Hen imod slutningen var jeg endda tæt på at fælde en lille tåre – men blev reddet af forfatterens evne til at putte humor ind de mest uventede steder.

Og en mindre spoiler – du slipper for den traditionelle romance i denne bog, selvom der er en kvindelig hovedperson. Det er ret usædvanligt for en ungdomsbog.

Det værste:
Bogen startede lidt sløvt. Første halvdel var lige lovlig skabelonsagtig og forudsigelig, men det blev heldigvis reddet af anden halvdel. Jeg savnede lidt mere dybde i verdensbeskrivelsen – også selvom jeg godt ved, at det er en ungdomsbog, og der sjældent er fokus på dette i den genre.

Kan anbefales til:
Er du til scifi og piger med ben i næsen, så er ’Skyward’ noget for dig. Den handler som så mange andre ungdomsbøger om at finde sig selv, om at søge retfærdighed men også om at finde sammenhold og venskab. Og så er det befriende, at historien ikke er plastret ind i romance og trekantsdrama.

Mercedesmanden

Forventninger:
Man ved jo aldrig helt, hvad man kan forvente af Stephen King. Selvom han er en af mine yndlingsforfattere, så kan hans bøger være lige så elendige, som de kan være geniale. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente mig af ’Mercedesmanden’, for jeg er ikke specielt interesseret i krimier, og det var lige præcis krimidelen, jeg syntes trak ned, da jeg læste hans seneste bog ’Outsideren’.

Resumé:
Den pensionerede politimand Bill bliver involveret i opklaringen af sagen om Mercedesmanden – en gammel sag, hvor gerningsmanden dræbte mennesker ved at køre dem ned med en Mercedes. Den uopklarede sag vækkes pludselig til live, da morderen selv sender et brev til Bill. Hvornår vil morderen slå til igen?

Det bedste:
Bogen vinder ved nærmere bekendtskab. Jeg var lidt skeptisk i starten, hvor handlingen ikke rigtig fangede mig, men i anden halvdel af bogen blev jeg alligevel grebet af fortællingen og ikke mindst spændingen ved jagten på morderen.

Det værste:
Historien er lige lovlig lang, og selvom bogen er velskrevet, så kunne der med fordel være skåret ca. 20% fra. Det er meget sympatisk med en ældre hovedperson, men Stephen King har aldrig været god til de romantiske scener, og derfor kom scenerne med Bills flirten med en yngre kvinde til at virke unødigt akavede.

Kan anbefales til:
Er du til klassiske krimier med en lang og rolig opbygning, hvor du også kan følge med i, hvad skurken laver, så kan ’Mercedesmanden’ anbefales. Der svælges ikke i død og ødelæggelse, men i stedet bygges uhyggen langsomt op, mens du som læser bliver mere og mere nervøs for, om morderen kan stoppes i tide.