Hvad skete der i april?

Aahhh… ferie…
Det bedste ved april var min to uger lange påskeferie! Den erstattede godt nok en tre ugers ferie, hvor jeg skulle have været ude at rejse, men når nu jeg skulle afvikle ferie i Danmark, så gjorde det absolut ikke noget, at solen skinnede næsten konstant. Ferien blev dog ikke så afslappende som ventet, da vi besluttede os for at renovere et af værelserne, men det føltes så godt endelig at kunne planlægge noget her midt i al kaosset. Og så var der selvfølgelig også lidt tid til at læse ind imellem.

12 læste bøger
Jeg læste en del tykke bøger i denne måned – blandt andet bog 2 og 3 i den skønne serie ‘Shades of Magic’. Absolut en af de bedste serier, jeg har læst. Jeg fik cyklet mere, end jeg plejer, og af samme grund fik jeg ikke hørt nær så mange lydbøger, men det tror jeg, at jeg vil råde bod på i maj.

8 ud af 20
Jeg fik læst to bøger mere fra min top-tyve-liste-over-bøger-jeg-skal-læse-2020 – nemlig ‘Never let me go’ og ‘Slathbog’s Gold’. Begge var udmærkede men dog ikke helt så gode, som jeg havde håbet på. ‘Never let me go’ byggede på nogle interessante ideer, men den blev aldrig rigtig nærværende eller rørende. ‘Slathbog’s Gold’ havde også et fint udgangspunkt, men den var alt for simpel og pædagogisk til min smag. Til gengæld ‘slipper’ jeg så for at skrive endnu en serie på listen over dem, jeg skal færdiggøre.

Knapt så kendt scifi-klassiker
Jeg fik læst en knapt så kendt scifi-bog af den kendte forfatter, Philip K Dick – nemlig ‘Time Out of Joint’. Desværre ikke en bog for mig, men scifi-bøger er ret ofte enten knald eller fald i forhold til min smag.

Tegneserier
Jeg fik læst ‘Lucifer’, som jeg lånte af min allerkæreste, der er i gang med at læse serien. Jeg havde håbet på lidt af den samme magiske læseoplevelse, som en del af ‘Sandman’-albummene gav, men desværre fangede den mig ikke rigtig. Jeg fik også læst en af de mest populære mangabøger, der pt. Er på markedet – ‘Vinland Saga’, som jeg havde fået i fødselsdagsgave. Jeg har aldrig specielt god til manga (smukke tegninger, men overfladiske personer og meget karikerede/hysteriske reaktioner), og det indtryk ændrede sig desværre ikke. Den var dog bedre, end jeg håbede på, for udgangspunktet var ikke det bedste. Historien tager nemlig udgangspunkt i vikingetiden, og jeg kan vitterlig ikke fordrage moderne fortolkninger af vikingerne (af samme grund har jeg også kun set de første 3-4 afsnit af Vikings, før jeg måtte kapitulere). Jeg overvejer, om jeg skal prøve en anden manga af samme tegner, eftersom jeg rigtig godt kunne lide tegnestilen.

I maj vil jeg:

  • slippe af med nogle bøger. Jeg har efterhånden samlet en ret stor stak bøger, jeg vil give væk via den lokale byt-en-bog-boghylde, men på grund af coronasituationen har den været lukket i over en måned.
  • Læse flere fagbøger. I forbindelse med den store forårsrengøring (og renoveringen af et af værelserne) fik jeg frasorteret en del bøger, som jeg ikke har tænkt mig at beholde. Flere af dem kunne jeg dog godt tænke mig at læse en gang mere, inden de bliver givet videre, så det vil jeg begynde på i maj.
  • høre flere lydbøger. Jeg har fundet en række nye bøger på Ereolen (var ved at løbe tør), så der skulle være underholdning nok flere måneder frem.

Den hengivne hr. X

‘Den hengivne hr. X’ af Keigo Higashino

Fra enlig mor til morder
Yasuko er enlig mor og arbejder i en madpakkebutik. En dag dukker hendes voldelige eksmand op, og mødet eskalerer så voldsomt, at hun ender med at slå eksmanden ihjel med hjælp fra datteren. Nu er gode råd dyre, men hjælpen dukker uventet op i form af hendes nabo, Ishigami, der tilbyder at hjælpe med at dække over mordet. Han instruerer hende i, hvad hun skal fortælle politiet, og så skal han nok sørge for at bortskaffe liget. Men hvad Ishigami ikke ved er, at hans gamle studiekammerat fra universitetstiden hjælper politiet, og pludselig bliver opklaringsarbejdet en intellektuel kamp om, hvem der er bedst til at sætte fælder for modstanderen.

Minimalistisk krimi
Denne historie adskiller sig meget fra vestlige krimier, hvilket jeg fandt ganske forfriskende. Den er meget enkel i sin opbygning og holder sig primært til selve dramaet omkring mordet og det efterfølgende opklaringsarbejde. Af samme grund virker personerne nærmest provokerende flade i forhold til de vestlige krimier, hvor en del af persongalleriet ofte er skilsmisseramte, alkoholiske, har oprørske teenagere eller noget helt syvende, der gør dem stressede og udkørte. Til gengæld får man et fint indblik i den japanske kultur og dens – i vestens øjne – konservative hierarkiske omgangsform. Og så var politiets fremgangsmåde i forhold til opklaringen overraskende troværdig og var med til at give fortællingen et realistisk skær.

Simpelt sprog eller dårlig oversættelse?
Jeg var lidt skuffet over sproget i ‘Den hengivne hr. X’, for det var ret banalt – nærmest barnligt enkelt. Jeg sad undervejs og spekulerede over, om den var en særlig asiatisk stil (eller blot forfatterens generelle stil), eller om det var oversættelsen, der var med til at forfladige sproget. Men da jeg ikke kan læse originalsproget, så har jeg ingen jordisk chance for at vurdere dette. Under alle omstændigheder var det med til at distancere mig fra fortællingen, og jeg følte ind imellem, at jeg sad og overværede et lidt (for) amatøragtigt teaterstykke.

Der er også lidt overraskelser
Uden at afsløre for meget, så kan jeg godt røbe, at selvom historien er simpel og langt henad vejen også ret forudsigelig, så er der stadig nogle godbidder til læseren. Det var en positiv oplevelse for mig, for historien i sig selv er så stram, og sproget så simpelt, at der skulle et eller andet ind for at peppe den lidt op – og det kom der.

‘Den hengivne hr. X’ er til dig, der har mod på en anderledes krimi – hvad enten du er krimifan eller normalt ikke læser krimier. Jeg er ikke selv den store krimilæser, men fandt denne forfriskende anderledes.

Serie: The Riyria Revelations

Jeg kan nu føje en ny serie til listen over yndlingsfantasyserier – nemlig ‘The Riyria Revelations’ af Michael J. Sullivan – og det har jeg det rigtig godt med! Serien er dog ikke ny, eftersom første bog blev udgivet i 2008, og dengang endte serien med at bestå af seks bøger. Forfatteren udgav selv bøgerne, men de blev så populære, at et forlag ønskede at udgive dem – dog samlet i tre bøger i stedet for seks.

Det skæve men velfungerende makkerpar
Seriens hovedpersoner er de to lejesoldater, Hadrian og Royce. De er som nat og dag – Hadrian den lettere godmodige og venlige soldat og Royce den skeptiske og tilbageholdende tyv. Sagde jeg tyv? Ja, for det er sådan set det, de oftest begiver sig ud i – lyssky forretninger, hvor ting skifter ejermand. Men de er blandt de bedste og derfor ret eftertragtede at hyre. Det går dog galt, da de får en opgave, som i virkeligheden er en fælde, og hvor de ender med at blive anklaget for at myrde kongen. De får dog én chance for at ændre på tingenes gang, og derefter tager alting fart.

Nuanceret og spændende persongalleri
Selvom Hadrian og Royce helt klart er de centrale personer i historien, så er bøgerne fyldt med mange interessante personligheder, og især på kvindesiden er der en fint bredde. Her er kvinder med styrke, tvivl, håb og snarrådighed, men også kvinder, der begår fejl. Kort sagt – personer, der er nuancerede og værd at lære at kende.

Action og humor – men også alvor
Det er fascinerende at se, hvordan historien udvikler sig gennem bøgerne. Der er klart mest humor i den første bog, mens alvoren stille og roligt indfinder sig i anden bog. Selvom tonen til tider er let, og man som læser nyder, når de enkelte personer begynder at drille hinanden, så er der også alvorlige scener, og der er også personer, der går bort undervejs.

Fin balance mellem forudsigelighed og overraskelser
Jeg kan godt lide, når historier overrasker – når jeg ikke altid kan gætte handlingen på forhånd og ikke er sikker på, hvad bogen/serien vil ende med. Sådan en serie er ‘The Riyria Revelations’. Selvom flere ting var rimelig lette at gætte undervejs, så var der heldigvis også flere twists, jeg ikke havde set komme.

Hvis jeg skal sammenligne serien med andre fantasyserier, så minder humoren lidt om ‘Skyggens lærling’, men har dog langt mere tyngde – lidt ligesom ‘Mistborn’, men dog ikke helt så kompliceret i forhold til magi. Det er i øvrigt ikke en skidt ting, når jeg sidestiller fantasyserier med ‘Mistborn’ – den første trilogi er nemlig min yndlingsserie.

Dette er fantasyserien til dig, der elsker sneaky hovedpersoner, der har hjerter af guld, et fantastisk makkerpar, der er som yin og yang, og et stort udvalg af ret forskellige og fascinerende personligheder. Det er til dig, der ikke er så vild med forudsigelighed og som godt kan bære, at ikke alt er rosenrødt, men som også elsker den søde hævn.

Hvad skete der i marts?

Gider vi at tale mere om det?
Denne måned blev meget anderledes, end jeg (og alle andre) havde forudset. Jeg gider ærlig talt ikke tale mere om det. Så derfor – hurtigt videre til læseoplevelserne!

19 læste bøger
Jeg fik læst rigtig mange bøger i denne måned, men tallet snyder lidt. Det høje antal skyldes blandt andet, at jeg læste en del tegneserier. Så kan jeg på den anden side så også fortælle, at jeg ikke fik lyttet til særlig mange lydbøger, da jeg har arbejdet hjemmefra det meste af måneden og primært lytter til lydbøger til og fra arbejde. Så ja, jeg fik læst mere, end jeg normalt gør i marts måned, men det skyldtes til dels tegneserierne.

Desværre var der langt mellem de gode læseoplevelser i marts. Efter to hæsblæsende gode måneder måtte det jo komme, men jeg synes godt nok, at der var meget få lyspunkter i denne måned. Jeg måtte ty til en Chris Carter-bog (som desværre viste sig at være knapt så god som de foregående bøger i serien), og så læste jeg også den sidste bog i en fantastisk fantasyserie, jeg startede på i januar måned. Bare rolig – jeg anmelder den i næste uge!

6 ud af 20
Jeg læste kun én bog fra min top-tyve-liste i denne måned. Det skyldtes dels, at jeg er ret godt med, og dels at jeg prioriterede at gøre en fantasyserie færdig, hvor sidste bog var på over 900 sider. Bogen fra top-tyve-listen viste sig heldigvis ikke at være særlig god, og det mener jeg faktisk – jeg har nemlig rigelig med gode serier, jeg er i gang med at læse. Og der er virkelig mange serier på min top-tyve-liste, så jeg risikerer at starte mange serier op i år – hvilket jo både er godt og skidt på samme tid, for naturligvis elsker jeg at læse gode serier, men det er nu også rart med enkeltstående historier ind imellem.

Månedens sci-fi var en novellesamling
Jeg læste en enkelt sci-fi-novellesamling, ‘Invisible Planets: Collected Fiction’, som længe har været på min to-read-liste. Der var flere interessante historier i, men overordnet set desværre ikke en særlig mindeværdig oplevelse.

Masser af tegneserier
Jeg fik læst hele seks tegneserier i denne måned. Jeg nåede nemlig forbi biblioteket, inden alt lukkede ned, så jeg har haft lidt forskelligt stående. En enkelt af dem (den absolut tykkeste) har jeg også anmeldt.

I april vil jeg:

  • læse en masse bøger. Jeg skulle have været på en længere rejse i 2½ uge, men det bliver desværre ikke til noget på grund af krisen, så i stedet holder jeg to ugers ferie herhjemme. Heldigvis sammen med min allerkæreste, så vi kommer nok også til at spille nogle brætspil og computerspil sammen.
  • få et overblik over hvilke serier, jeg pt. er i gang med. Jeg er startet på flere serier i år (på grund af top-tyve-listen), og mange af dem virkelig gode men også virkelig lange! Jeg har derfor tænkt mig at lave en liste over serier, som jeg er i gang med, så jeg forhåbentlig kan afslutte nogle af dem sideløbende med læsningen af de lange serier.
  • overveje at pifte blogdesignet lidt op. Nu har jeg for nylig gjort det på min madblog, og så burde jeg faktisk også gøre det med bogbloggen.

Berlin

‘Berlin’ af Jason Lutes

Berlin gennem to årtier
Tyskland og i særdeles Berlin gennemgik mange omvæltninger i årene efter 1. Verdenskrig. De første år var økonomien stram, men derefter sprudlede Berlin af kreativitet og intellektuel frihed. I ‘Berlin’ følger man flere forskellige personer, der er med til at vise udviklingen af samfundet i forhold til blandt andet politik og seksualitet. Man følger blandt andet den unge kvinde Marthe, der mistede en bror under 1. Verdenskrig, og journalisten Kurt, hvis idealisme blegner i takt med, at nazismen vinder frem.

Det helt almindelige menneske
En af styrkerne ved denne graphic novel er klart persongalleriet, som består af ganske almindelige mennesker, der alle bærer på almene og alligevel særegne historier. Ingen af dem er superhelte eller på nogen måde altafgørende i forhold til verdenshistoriens vingeslag, og alligevel er de med til at tegne et interessant billede af Berlin og årene efter 1. Verdenskrig. De er også med til at skabe en (ny) forståelse af, hvordan nazismen opblomstrede og endte med at dominere Tyskland gennem 30’erne, men det er dog ikke en historie om nazisme eller 2. Verdenskrig – historien slutter netop, som Hitler for alvor får magt.

Smuk, stilren streg
‘Berlin’ er fortalt i detaljerede og nærmest poetisk smukke tegninger, som emmer af stemning. Meget smukke og nærmest vemodige tegninger, som i den grad har krævet research. Det er virkelig gennemarbejdet og flot lavet.

‘Berlin’ er til dig, der nyder graphic novels, der tager udgangspunkt i verdenshistorien men også for dig, der holder af at læse om ganske almindelige menneskeskæbner.

Fødselsdagsshopping

Jeg havde fødselsdag i starten af måneden, og der havde jeg selvfølgelig ønsket mig bøger. Jeg fik ‘The Black Prism’, som indgår i min top-20-udfordring samt en tyk mangabog, som min allerkæreste mente var noget for mig. Derudover fik jeg ‘Valhalla i nye hænder’., som ligesom mangabogen nok bliver de tegneserier, jeg læser i april.

Men men – jeg havde også lyst til at give mig selv en gave, og her bestilte jeg selvfølgelig en stabel bøger. I sidste måned læste jeg ‘A Darker Shade of Magic’ som e-bog og var så begejstret for den, at jeg besluttede mig for at købe hele serien. Oprindeligt havde jeg planlagt at læse serien færdig i denne måned, men det var inden jeg opdagede hvor tykke de to sidste bøger var. Så, det kan være, at jeg får læst serien færdig i april i stedet, hehe!

Apropos serier, så har jeg også købt bog 2 i to andre serier – nemlig ‘The Desert Spear’ (læste første bog tidligere i år og elskede den) samt ‘Starsight’ (læste forgængeren sidste år). Og så har jeg købt første bog i en tredje serie – ‘Monster Hunter International’. Altså ikke fordi jeg mangler serier at læse (!), men fordi den er en del af min top-20-liste-udfordring. Sidst men ikke mindst blev det til et par spontant udvalgte bøger fra Bookdepositorys tilbudsside – ‘The Armageddon Rag’ samt ‘The Doors of Perception’.

A Land of Permanent Goodbyes

‘A Land of Permanent Goodbyes’ af Atia Abawi

Flugten fra Syrien
Tareq lever et helt normalt liv sammen med resten af familien i Syrien – indtil den dag, hvor bomberne falder. Mange dør under bombeangrebet, og byen ligger i ruiner. Han og de øvrige overlevende forlader området og søger i stedet mod Europa via Tyrkiet for at finde tryghed og mulighed for at overleve. Men rejsen dertil er farefuld, og hvem siger, at de overhovedet er velkomne?

Meget relevant historie
Hvor aviserne de senere år er flydt over med historier om flygtninge på vej mod Europa og politikere, der frygter, hvad det kan medføre, så giver ‘A Land of Permanent Goodbyes’ den menneskelige historie, der ligger bag flugten til Europa. Den fortæller om mennesker, der lever helt normale liv, lige indtil det ikke længere er muligt, og som i bund og grund ‘bare’ gerne vil leve et sted langt væk fra krig og terror. Et sted hvor de kan hele sårene fra de grusomme forbrydelser, de har oplevet. Historien er på én meget simpel og jordnær og samtidig et meget godt billede på en kompliceret situation. For hvem forstår ikke behovet for tryghed?

Troværdigt billede af flugt
Jeg synes, at forfatteren har ramt en fin balance i forhold til at skildre grusomhed. Der er ingen tvivl om, at det er barsk læsning, men jeg følte ikke, at det var unødigt voldeligt eller ubarmhjertigt blot for at vække stærke følelser hos læseren. Jeg er ikke i tvivl om, at flugten til Europa meget vel kan foregå på den måde, som bogen beskriver, og jeg føler virkelig med de mennesker, der oplever dette.

Der mangler dog lidt dybde
Der er ingen tvivl om, at det er en stærk historie, og det gør mig ikke så meget, at historien er både simpel og kort. Jeg savner dog lidt mere dybde hos flere af personerne i bogen, og især nødhjælpsarbejderne fremstår flade og unuancerede. De bliver ikke rigtig brugt til at skabe flere vinkler i historien og er desværre lidt ligegyldige for læseoplevelsen.

Jeg kan varmt anbefale ‘A Land of Permanent Goodbyes’, men vær opmærksom på, at det bestemt ikke er feel good læsning.

Hvad skete der i februar?

Den korteste måned, der føles som den længste
Februar er min absolut hademåned. Jeg plejer at sige, at der kun er to gode ting ved februar – at den er så kort, og at min allerkæreste har fødselsdag midt i måneden! Resten af dagene må gerne skyldes ud i toilettet. Sådan en februar var det også i år – grå, blæsende, våd og trættende. I det mindste blev dagene lidt lysere, og man kan efterhånden godt mærke, at foråret venter forude. Endelig!

14 læste bøger
Atter en måned med mange gode læseoplevelser. I sidste måned var jeg ved at falde bagover, da jeg allerede i årets første måned uddelte en topkarakter til en bog, men februar har været helt crazy, for der har jeg haft hele FEM topratede læseoplevelser! Jeg har aldrig oplevet noget lignende! Jeg kan ikke en gang huske en måned, hvor jeg har haft to! Jeg føler mig som en forkælet lille bogorm – så fedt at falde over spændende og fængende bøger – og så er det tilmed serier, så jeg kan glæde mig til endnu flere gode læseoplevelser de kommende måneder. Jeg skal nok fortælle mere om serierne, men det bliver nok først, når jeg har læst dem færdig, for så har jeg tænkt mig at lave anmeldelser af de enkelte serier (og ikke af de enkelte bøger).

5 ud af 20
I februar nåede jeg hele tre bøger ud af den top-tyve-liste, der består af de ældste bøger på min to-read-liste på Goodreads. Det betyder, at jeg i løbet af årets to første måneder har nået 25% af bøgerne på listen, så det er jo en fantastisk start! Yay me!

Intelligent zombie-dystopi
Månedens scifi-bog, ‘The Girl With All the Gifts’, var en lidt usædvanlig zombiebog, som jeg kun kan anbefale, hvis du gerne vil prøve en zombiebog, der ikke er det sædvanlige hack ‘n’ slash. Absolut en interessant historie.

To meget forskellige tegneserier
Månedens tegneserier blev ‘The Hedge Knight 2 – Sworn Sword’, som jeg fik i julegave samt en dansk tegneserie, jeg fandt på biblioteket. Jeg havde desværre ikke så megen tid, da jeg var forbi, så jeg fik kun lånt en enkelt, men jeg håber på at nå forbi i løbet af marts og låne flere tegneserier.

I marts vil jeg:

  • shoppe bøger. Er som tidligere nævnt i den lykkelige situation, at jeg er faldet over flere gode serier i løbet af årets første måneder, og nu bliver jeg ‘desværre’ nødt til at købe resten af serierne, så jeg kan færdiggøre dem. Elsker det!
  • Komme mere på biblioteket. En af fordelene ved mit mål om at læse de tyve ældste bøger på min to-read-liste på Goodreads er, at nogle af bøgerne kan lånes på biblioteket, og det har endelig fået mig til at kigge forbi igen. Elsker biblioteker, men jeg skal altid passe på, at jeg ikke slæber flere hylder med hjem. Det kender du sikkert.
  • Planlægge ferielæsning. I april skal jeg ud at rejse, og der må hellere komme lidt læsestof med – heriblandt nogle danske e-bøger, jeg længe har ønsket at læse.

The Girl With All the Gifts

‘The Girl With All the Gifts’ af M. R. Carey

Hun er sin helt egen
Melanie er noget helt særligt. Det siger flere af de voksne, og Melanie elsker at imponere Miss Justineau, der er hendes yndlingslærer. Hun er lidt mere usikker på soldaterne, der henter hende hver morgen, når hun skal have undervisning. Hun prøver at lave sjov med dem, men de kigger kun alvorligt på hende med skarpladte våben. For Melanie og hendes klassekammerater er nemlig noget helt særligt – de børn, der overlevede epidemien, men som stadig hungrer efter menneskekød…

Intelligent zombie-dystopi
Der er skrevet mange zombiebøger, og de fleste bygger over den samme skabelon, hvor man følger en eller flere hovedpersoner, mens verden går under, og zombiemasserne bider alt, de kan komme i nærheden af. Eller også har epidemien raset, og nogle få overlevende kæmper mod de levende døde – og evt. voldelige bander, der formår at holde sig i live. Men så er der også de få bøger, der har mere at bide byde på. ’World War Z’ er en af dem, og ’The Girl With All the Gifts’ skiller sig også ud. Her følger vi pigen Melanie, der overlevede epidemien, men som de voksne er bange for – og som de ikke forstår. For hvordan kan hun opføre sig helt normalt? Altså bortset fra når hun kan lugte mennesker? Kan de kurere hende og de andre børn? Det er en bog, der gør dig nysgerrighed som læser – ikke kun i forhold til, hvad der reelt er sket i fortiden, men også i forhold til nutiden og en mulig fremtid. Og den leger med din forståelse af, hvad der er menneskeligt.

Stærk start og stærk slutning
Denne bog har en fantastisk opbygning. Jeg var især vild med de første kapitler, hvor man lærer om rammen for fortællingen og bliver introduceret til de enkelte personer. Der kom et tidspunkt ca. midtvejs, hvor bogen ikke helt kunne holde tempo og spændingskurve, men så sluttede den af på en meget elegant måde. Mere kan jeg ikke sige – men det er virkelig rart at opleve en bog, der formår at have en så helstøbt afslutning.

Nysgerrigheden bliver pirret
Der kom små hints til fortiden undervejs, så du som læser begynder at stykke et billede sammen af, hvad der er sket i fortiden, men forfatteren er så nærig med oplysningerne, at jeg efter endt læsning blot ønskede at vide endnu mere! Han har heldigvis skrevet en bog mere i serien, så den bliver jeg selvfølgelig nødt til at læse senere i år. Det er i øvrigt sjældent, at jeg er meget i tvivl om, hvordan en bog vil slutte, men her kunne handlingen virkelig gå i mange forskellige retninger, hvilket gjorde den ekstra spændende at læse.

Hvis du har lyst til en anderledes, eftertænksom og alvorlig dystopi, så er ‘The Girl With All The Gifts’ noget for dig. Der er en vis mængde action i bogen, men det er ikke et bærende element, så forvent ikke lange vilde jagter og masser af splat.

Moxie

‘Moxie’ af Jennifer Mathieu

Det er ikke mandschauvinisme, det er tradition
Vivian går i gymnasiet i en mindre by i Texas, hvor byens stolthed er fodboldholdet. Desværre ledes de af rektors provokerende drengerøv af en søn, som er utrolig nedladende og sexistisk over for alle pigerne på gymnasiet. Men ingen – heller ikke lærerne – gør noget, for det er jo bare drengestreger. Vivian er dog træt af drengenes opførsel, inspireret af morens feministiske ungdomsoprør i 90’erne, beslutter Vivian for at sprede en flyer på pigernes toiletter, der opfordrer folk til at tegne hjerter og stjerner på hænderne for at vise, at man ikke af de sexistiske kommentarer. Flyerens afsender er Moxie-pigerne – en fiktiv gruppe, som Vivian opfinder til lejligheden, for hun har ikke lyst til selv at lægge navn til. Det er et spontant indfald, men en række piger møder op på skolen med tegnede hænder, og snart går snakken. Hvem står bag Moxie? Hvad betød hjerterne og stjernerne? Vil de lave flere aktioner? Vivian opdager, at Moxie måske kan være med til at samle pigerne i et oprør mod de diskriminerende regler på skolen, men sagen tager hurtigt en uventet drejning.

Er vi stadig i 50’erne?
Skurken i denne bog er selvfølgelig det superpatriarkalske og vulgært kønsdiskriminerende samfund i den lille by, hvor fodboldspillerne er urørlige konger, der kan gøre, som det passer dem. Det er meget let at hade dem og alle, der støtter op om dem, og jeg sad flere gange og tænkte, at det var utrolig karikeret. Men derefter begyndte jeg at spekulere på, om der faktisk – i et vist omfang – stadig er steder i USA, hvor den opførsel er social acceptabel? At det måske er mig, der er lidt naiv? Bogen udkom i 2017, dvs. inde #MeToo-bevægelsen, så måske er det til en vis grad troværdigt, bare i mindre skala. Der er dog ingen tvivl om, at man sagtens kan forstå pigernes vrede, frustration og afmagt, når de gang på gang bliver ignoreret og ligefrem straffet for at sige fra over for overgreb.

GRRRLPOWER
Første halvdel af bogen var ikke særlig interessant, mens anden halvdel i den grad gjorde bogen værd at læse. Vivians Moxie-flyers bliver læst og anerkendt af andre piger, og flere laver deres egne happenings i Moxies navn. Pigerne samles nu om et fælles formål – på tværs af interesser og race – og kan udgøre en reel trussel mod der mandschauvinistiske styre på skolen. Det er grrrlpower, når det er bedst, og selvom det ind imellem er lidt banalt og karikeret, så bliver man alligevel stolt over, at de bider fra sig – sammen!

Giv den til din datter
Historien i sig selv er muligvis lidt for banal og forudsigelig til de fleste voksne (selvom jeg til enhver tid vil anbefale drenge/mænd at læse den), men giv den endelig til din datter. Det er muligt, at vi er tættere på ligestilling og ligeværd end nogensinde før, men der er stadig nok mandschauvinistisk og sexistisk opførsel i samfundet til, at denne bog (desværre) stadig er relevant.