Så gik marts og jeg…

Var træt af gråvejr men så kom solen endelig
Hold op hvor var jeg mæt af gråvejr, blæst og regn i marts! Måneden blev heldigvis ikke nær så kold som sidste år, men jeg var ved at visne til sidst på grund af manglende solskin. Men så kom solen den sidste uges tid, og forårsfornemmelserne blev vækket! Nu er det forår, og jeg ser frem til flere lyse timer, varmere vejr og mere energi!

Læste 15 bøger
Læsetempoet blev sat noget op i denne måned – hjulpet på vej af nogle tegneserier og på trods af, at jeg hørte lidt færre lydbøger, da jeg havde problemer med mine hovedtelefoner. Utrolig så afhængig jeg er af dem, når jeg har så megen transporttid – både i tog og til fods.

Var lidt skuffet over ‘De der søger’
Det er efterfølgeren til ‘Mercedesmanden’, som var en fin læseoplevelse. Desværre levede ‘De der søger’ ikke op til forgængeren, så jeg tror ikke, jeg får læst videre i denne serie.

Fik endelig læst ‘Hård er mit lands lov’
Månedens tyk-bog-læseoplevelse var ‘Hård er mit lands lov’ – en bog, jeg har haft stående på min to-read-liste i flere år. Jeg havde sat næsen op efter en spændende vikingefortælling, men bogen var noget anderledes, end jeg havde forventet. Den var rig på stemning og baggrundsinformationer, men handlingen fangede mig ikke.

Havde fødselsdag
Traditionen tro havde jeg fødselsdag – ja, det har jeg jo sjovt nok hvert år i marts. Jeg fik en tegneserie af ægtefællen samt et par bøger fra hans tante, og så måtte jeg naturligvis også købe en stabel bøger til mig selv, for nogle af dem skal jeg bruge til readathon i denne måned. De indkøbte bøger er den fine stabel øverst i dette blogindlæg.

I april vil jeg:

  • Deltage i Readathon som jeg plejer. Jeg har fundet en stabel bøger frem, som jeg vil plukke fra undervejs. Denne gang er der ikke noget tema for læsningen, så det er en blandet landhandel.
  • Finde ferielæsningen frem. Der er både påskeferie og en tur til udlandet i sigte i denne måned. Turen er sammen med et vennepar, og da det er storbyferie, er jeg ikke sikker på, at jeg får tid til at læse så meget. Det gør jeg til gengæld i påskeferien, hvor vi ikke har nogen planer for helligdagene. Håber at vejret er så godt, at jeg kan være udenfor imens.
  • Omorganisere boghylderne. Bogreolerne er blevet lidt rodede i løbet af vinteren, men så er det jo oplagt at få styr på det i de kommende uger, hvor den står på forårsrengøring en af de kommende weekender.

De der søger

Forventninger:
Jeg læste ‘Mercedesmanden’ for et par måneder siden, og da den ikke bare overraskede positivt, men også var første bog i Stephen Kings krimitrilogi om Bill Hodges, så var det meget oplagt at læse næste bog i serien – nemlig ‘De der søger’.

Resumé:
’De der søger’ starter med mordet på den populære forfatter John Rothstein. Gerningsmanden er en af forfatterens fans, der blev rasende, da forfatteren valgte at lade sin serie slutte af med, at hovedpersonen fik et ualmindeligt normalt og kedeligt liv. Gerningsmanden går dog ikke tomhændet fra gerningsstedet, for det viste sig, at forfatteren havde en lang række notesbøger liggende, som indeholder guldkorn for sande fans. Hvad skal han gøre med dem? Komplikationer støder til, tiden går og pludselig er der også en anden, som gerne vil have fat i bøgerne – koste hvad det vil.

Det bedste:
Selvom oplægget ikke er specielt nyskabende – den maniske besættelse af et forfatterskab, som King selv har belyst flere gange gennem en række af sine bøger – så er ideen ganske fin, og jeg var ret spændt på, hvad gerningsmanden egentlig ville gøre undervejs.

Det værste:
Desværre kunne fascinationen af oplægget ikke rigtig underholde mig hele vejen igennem bogen. Jeg syntes ikke, der var så meget kød på historien, og jeg må indrømme, at Bill Hodges heller ikke siger mig noget som hovedperson i serien. Bogen føltes i det hele taget ret tynd i forhold til første bog i serien.

Kan anbefales til:
Er du til Stephen King og i særdeleshed krimier, så bør du overveje at læse serien om Bill Hodges. Personligt er jeg ikke specielt meget til krimier, og denne bog kunne desværre ikke ‘reddes’ af at være skrevet af King. Jeg er pt. i vildrede, om jeg vil læse den sidste bog i serien – men det er selvfølgelig fristende at færdiggøre serien.

Sankt Psyko

Forventninger:
Jeg faldt over ’Sankt Psyko’, da jeg ledte efter lydbøger, jeg kunne låne hos Ereolen. Jeg kunne ikke stå for det lidt kryptiske oplæg, som fik mig til at håbe på en lidt snørklet, spændende og måske også dramatisk fortælling om et sindssygehospital.

Resumé:
Jan søger et vikarjob som pædagog hos børnehaven, der er tilknyttet en retspsykiatrisk afdeling. Det er dog vigtigt, at han ikke er alt for åben om sin fortid, for der var engang, hvor det gik galt. Det er efterhånden mange år siden, men Jan vil helst ikke have, at de spørger ind til hans første ansættelse som pædagogmedhjælper, for det kan ødelægge hans planer.

Det bedste:
Starten er rigtig godt bygget op. Som læser sidder man virkelig og grubler over, hvad Jan mon har af planer, for det er tydeligt, at han har en skjult dagsorden, som han for alt i verden ikke vil have frem. Der er en del tomgang undervejs i historien, men bogen sluttes af med en ret interessant finale, som jeg følte, jeg burde have set komme, men alligevel blev overrasket over.

Det værste:
Der var desværre alt for megen tomgang i historien. Den startede rigtig fint ud, men undervejs tabte historien pusten og blev alt for langtrukken. Hvis den midterste del var strammet noget op og gjort kortere, så havde det været en bedre læseoplevelse. Men forfatteren blev næsten tilgivet, da der var en ret interessant afslutning.

Kan anbefales til:
Er du til underspillet spænding og psykologisk drama, så er ’Sankt Psyko’ nok noget for dig. Du skal blot være opmærksom på, at det er en ret lang fortælling med en del gentagelser, så den kræver lidt tålmodighed af læseren.

All the Truth That’s in Me

Forventninger:
Jeg havde absolut ingen forventninger til ‘All the Truth That’s in Me’ af Julie Berry. Jeg stødte ved et tilfælde over bogen hos Ereolen Global og syntes, at oplægget lød interessant, men jeg havde intet hørt om bogen inden da.

Resumé:
De andre landsbybeboere ser skævt til den unge pige Judith. Der er noget, der er forkert ved hende – og ikke kun, at hun ikke kan tale. Hun stikker ud. Judith selv kæmper for at vise sit værd, men fortiden jagter hende. Hun håber sådan, at hendes barndomsven, som hun i al hemmelighed er forelsket i, vil gengælde hendes kærlighed. Men der er mange forhindringer, og i sidste ende er det måske kun Judith selv, der kan ændre tingenes gang – hvis hun blot kan tale om de ting, som ingen ønsker at tænke på…

Det bedste:
Bogen pirrede virkelig min nysgerrighed. I starten var den meget kryptisk men dog ikke så meget, at det blev irriterende. Jeg gættede løs med hensyn til, hvad det var, der foregik i det skjulte, og selvom det var forholdsvis let at gætte, så var historien ikke desto mindre ret godt skruet sammen, så man tilgav det lidt langsomme og letknudrede fortælleforløb. Det er en underspillet men ikke desto mindre følelsesladet fortælling.

Det værste:
Historien var lige en kende lang i forhold til, hvad den kunne bære. Den kunne godt have været en anelse kortere uden at det havde ødelagt opbygningen eller intensiteten.

Kan anbefales til:
Er du til rolige men letdystre og sørgmodige fortællinger i stil med ‘Burial Rites’ og ‘Underet’, så er ‘All the Truth That’s in Me’ noget for dig.

Ninefox Gambit

Forventninger:
Da ’Ninefox Gambit’ udkom, stødte jeg på adskillelige superpositive anmeldelser, så scifi-bogen røg straks på min to-read-liste. Flere år er gået, og nu fik jeg så endelig læst den efter at have glædet mig i lang tid.

Resumé:
Rumskibskaptajnen Kel Cheris falder i unåde under en kamp, da hun bruger ukonventionelle metoder. Hun får dog mulighed for genoprejsning ved at generobre et fort, men her bliver hun nødt til at alliere sig med den udøde taktiker Jedao, som aldrig før har tabt en kamp. Problemet er blot, at han blev vanvittig, inden han døde og dræbte sin egen hær. Så Cheris’ plan er umådelig dristig, for hvordan sikrer hun sig, at hun kan stole på ham?

Det bedste:
Oplægget med den kvindelige rumskibskaptajn, der bliver nødt til at samarbejde med den udøde og forræderiske strateg er meget interessant, og selve starten af bogen var derfor også spændende. Men…

Det værste:
Det er en ret forvirrende og fragmenteret historie, som virkelig deler vandene. Havde jeg sørget for at læse de seneste anmeldelser af bogen, inden jeg købte den, så havde jeg sandsynligvis ikke læst den. Den er knudret fortalt – både i opbygning og i sprog – og jeg kom flere gange til kort med hensyn til at forstå, hvad der egentlig foregik. Jeg ville måske have fået mere ud af den, hvis engelsk var mit modersmål, så jeg ville have fanget flere finurlige i sproget, men jeg er faktisk ikke sikker ud fra de anmeldelser, bogen har fået.

Kan anbefales til:
Er du til kryptisk scifi, så er denne bog sandsynligvis noget for dig. Den vandt en scifi-pris, da den udkom, og den har mange fans, men jeg er desværre ikke en af dem.

Monstress

Forventninger:
Jeg havde rimelig høje forhåbninger til ‘Monstress’ – ikke blot så tegnestilen virkelig smuk og dragende ud, men jeg så også mange begejstrede kommentarer om serien, så jeg tænkte, at den godt kunne være noget for mig.

Resumé:
Tegneserien foregår i en alternativ udgave af 1900-tallets Asien, hvor en teenagepige med en arm viser sig at bære på mørke hemmeligheder og ubeskrivelige kræfter. Hvor hun end kommer, resulterer det i dramatiske scener. Hvem er hun egentlig, og hvad er det for kræfter, hun besidder?

Det bedste:
Tegnestilen er vanvittig flot og stemningsfuld. Jeg kunne snildt forestille mig adskillelige af disse tegninger blæst op i plakatformat, så de kunne hænge i mit hjem. Så fascinerende!

Det værste:
Jeg syntes desværre, at historien fremstod fragmenteret og rodet. Det var til tider noget forvirrende at holde hoved og hale på, hvad der egentlig foregik. Det er, som om den vil for meget fra start og i stedet for at bygge langsomt op, så vælter alle mulige indtryk ind over læseren. Jeg er stadig meget i tvivl om, hvad jeg skal mene om hæftet, og af samme grund overvejer jeg at læse det næste bind for at blive klogere på, hvad der foregår.

Kan anbefales til:
Er du til vanvittigt smukke og stemningsfulde historier, som dog også er ret barske og voldelige, så er ‘Monstress’ noget for dig. Bare vær opmærksom på, at historien ikke nødvendigvis er stringent og logisk.

We Were Liars

Forventninger:
Jeg var lidt usikker på, hvad jeg skulle forvente mig af ’We Were Liars’. Der har været en del mystik omkring bogen, hvilket først og fremmest skyldes, at der er et ret heftigt plottwist, så anmelderne har været ret vage med hensyn til at beskrive handlingen (tak for det) samt at kunne præcisere, hvad de kunne lide, og hvad de ikke brød sig om ved bogen. Men det var i hvert fald en bog, der fik en del opmærksomhed, da den blev udgivet, og som generelt har fået ganske gode anmeldelser.

Resumé:
Cadence holder atter sommerferie sammen med resten af familien på deres private ø. Hun bruger tiden sammen med sine fætre og kusiner og ikke mindst vennen Gat, som hun er hovedkulds forelsket i. Men noget murrer i baggrunden, noget bliver ikke sagt højt. De andre beskytter Cadence, for hun var ude for en voldsom ulykke, som hun ikke kan huske.

Det bedste:
Historien er interessant – ikke mindst på grund af den måde, den udvikler sig på. Der er noget uskyldigt ved ferieidyllen, der kommer til at stå i fin kontrast med den murrende og lidt trykkende stemning, der langsomt bygges op.

Det værste:
Jeg var ikke så vild med fortællestilen og det faktum, at der stort set ikke er noget plot i denne bog. Det meste af tiden går med, at Cadence taler på en abrupt og snørklet måde, hvilket virkede ret forceret. Det har selvfølgelig en dramatisk effekt, men det kom til at virke kunstigt.

Kan anbefales til:
Er du til ungdomsbøger, som emmer af hemmeligheder, så er denne bog måske noget for dig. Du skal være forberedt på en historie, der går meget langsomt frem, ligesom skrivestilen er lidt speciel, men jeg kan sagtens se, hvorfor den fascinere andre læsere.

Lidt fødselsdagsgaver til boghylden

Jeg havde fødselsdag i starten af denne uge, og jeg var søreme så heldig, at flere af gaverne indeholdt bøger! Eller – de to af dem er faktisk tegneserier, men det tæller også!

Det blev til ‘Råddenskab’, der er efterfølgeren til ‘Odinsbarn’. Den håber jeg på at læse lidt senere i år. Derudover blev det til ‘Monstress Vol. 1’, som jeg har set flere positive anmeldelser af, samt ‘Linda og Valentins samlede eventyr 4’.

Jeg vil så også røbe, at jeg muuuligvis kom til at bestille en lille stabel bøger lidt tidligere i dag – bøger, som jeg kraftigt overvejer at bruge til readathon i april…

Lincoln in the Bardo

Forventninger:
Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente mig af ’Lincoln in the Bardo’ af George Saunders. Jeg mente, at jeg havde set flere positive anmeldelser af bogen, men det var et lidt spontant valg, da jeg besluttede mig for at låne den på Ereolen Global.

Resumé:
Bogen foregår over en enkelt nat – nemlig den nat, hvor præsident Abraham Lincolns søn, Willie, dør og bliver stedt til hvile i et nærliggende gravsted. Mens borgerkrigen hærger i baggrunden, sørger præsidenten over den døde søn, men sideløbende med dette, fortælles handlingen også af en række spøgelser, der er til stede ved gravstedet.

Det bedste:
Portrætteringen af den sørgende præsident er meget fin og rørende. At vise, at selv landets præsident – midt i kaos og krig – blot er et menneske, der føler stor sorg over tabet af et barn.

Det værste:
Historien er fortalt af mange personer på én gang, og det er ret overvældende for ikke at sige decideret forvirrende. Det er et interessant eksperiment, at bogen er skrevet som et drama, men desværre var det slet ikke noget for mig og endte blot med at være irriterende. Jeg tror, jeg ville have kunnet lide at se det opført som teaterstykke, men i bogform virkede det ikke for mig – slet ikke når bogen samtidig er for lang til, hvad historien kan bære.

Kan anbefales til:
Hm, det er lidt svært, eftersom det er en bog, der virkelig skiller vandene. Enten begejstres man over den anderledes skrivestil eller også bliver man voldsomt irriteret. Kan du godt lide, når forfattere eksperimenterer med form og struktur, så er denne bog måske noget for dig.

Kvinden i graven

Forventninger:
Jeg havde ingen forventninger til ‘Kvinden i graven’. Jeg stødte på den for nylig, da jeg søgte efter spændende lydbøger på Ereolen.dk, og her lød oplægget spændende nok til, at jeg lånte den.

Resumé:
Tessa blev fundet i en grav sammen med flere døde piger. Tessa skulle sandsynligvis også dø, men det gør hun ikke, og hun bliver snart kendt som den eneste af ‘de sortøjede piger’, der overlevede. Jagten på seriemorderen går ind, og heldigvis bliver han fundet og dømt. Men her 17 år siden bliver Tessa stadig mindet om sagen, for en ukendt person planter blomster under hendes soveværelsesvindue – den samme slags blomster, som også groede omkring graven. Var det virkelig morderen, der blev fundet dengang, eller er han/hun stadig på fri fod? Og er det morderen, der planter blomsterne, eller er det blot en syg person, der er ude på at genere hende?

Det bedste:
Jeg kunne godt lide opbygningen i historien, hvor læseren skifter mellem at følge Tessa i nutiden samt Tessa i tiden efter, at hun blev reddet fra graven. Man bliver selv i tvivl om, hvad der egentlig foregår, og i takt med, at historien udfolder sig, er der flere interessante overraskelser, der pludselig dukker op.

Det værste:
Jeg syntes desværre, at slutningen var lidt flad og konstrueret. Jeg troede ikke rigtig på den, hvilket var ret ærgerligt, når nu opbygningen havde været så spændende. Det var lidt en meh-oplevelse.

Kan anbefales til:
Er du til spænding og historier, hvor du ikke altid føler dig sikker på, hvor du har hovedpersonen, så er ‘Kvinden i graven’ noget for dig. Der er et snert af paranoia og ikke mindst en vis fornøjelse i at prøve at gætte, hvem der står bag de mystiske blomster.